Det er naturligvis et stærkt og opsigtsvækkende billede, når Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, rykker ud fra sit kontor på Islands Brygge i København for selv at vaccinere danskere.

Handlekraftigt, nede på jorden og i øjenhøjde med situationen og danskerne.

Søren Brostrøm tog mandag til Tingbjerg Sogn for at sætte tryk på en kampagne, der skal få borgerne til at lade sig vaccinere. Pressebilledet er derfor lige så meget et udtryk for, at vaccinationsplanen slet ikke fungerer i det område.

Tingbjerg ligger i det nordvestlige hjørne af Københavns Kommune og er på ghettolisten. Området har det suverænt største antal indvandrere og efterkommere i landet. Hele 79 procent af befolkningen har anden etnisk herkomst end dansk.

Det er tydeligt, at her retter man ikke ind efter myndighedernes anbefalinger. Det er muligvis ikke bevidst, men 435 beboere i området benytter ikke deres indkaldelse til vaccination, hvilket svarer til 30 procent. Derfor skal der ske noget nu, og Brostrøms personlige engagement er et af mange tiltag. En anden er, at der ikke længere skal bestilles tid, som det gælder andre steder.

Alle kan nu gå ind fra gaden og blive vaccineret – uden tidsbestilling.

Der er usædvanlig stor opbakning til vaccinationsprogrammet i Danmark, det er et af de højeste i verden. Men planen er ikke meget værd, hvis for mange ikke lader sig vaccinere og dermed forhindrer den flokimmunitet, som vi stiler efter.

Derfor er det en både fleksibel og praktisk håndtering af et reelt problem, der potentielt kan blive et problem for alle andre. Fleksible løsninger – som den i Tingbjerg – er vejen frem i den videre håndtering af coronaen. Sådan burde det være i fremtiden.

Men det er ligeså klart, at når beboerne i Tingbjerg i stort antal mener, at de ikke skal lade sig vaccinere, repræsenterer de et større problem. I forbindelse med epidemien er det blevet tydeligt, at der er flere grupper af danskere – ofte i de udsatte områder – der ikke retter sig efter de samme regler som resten af landet.

Der har tidligere været problemer i forhold til forsamlingsforbuddet, der har skabt for høje smittetryk – eksempelvis har Vollsmose i Odense i længere perioder været lukket ned. Det offentlige sundhedssystem har fra begyndelsen haft svært ved at få beboerne i 'ghettoområderne' i tale, og skønt der er lavet pjecer og information på adskillige sprog, er budskabet ikke nået frem.

Det er den enkleste sag i verden at kritisere Tingbjerg Sogn, for det er for ringe, at borgerne her sætter sig uden for fællesskabet. Men spørgsmålet er, om de selv opfatter det sådan, og det er udtryk for bevidste handlinger.

Det afgørende er, at sundhedsvæsenet står over for et reelt problem nu og i fremtidige sundhedskriser.

Der er store grupper, der ikke føler sig involverede og engagerede i de løsninger, der burde omfatte os allesammen. Hvis ikke vi – og myndighederne – løser den udfordring, vil vort sundhedssystem blive ringere og mere sårbart.

Og det gælder for os allesammen.