Jeg har to børn på nu syv og ni år, og som man siger: 'Små børn, små problemer – store børn, store problemer.'

Det lader til, at prins Christian på 16 år er ved at være i den kategori, hvor han kan skabe ret store problemer for sin familie og Kongehuset, hvis ikke nogen hjælper ham med at navigere i verden med den teenage-hjerne, jeg skal være den første til at erkende ikke var min egen bedste ven.

Heldigvis var jeg bare en snothvalp i Farum, der udbrød upassende ting i undervisningen og fik skældud for at ryge på toiletterne på Stavnsholtskolen.
Ikke super smart, men dog ikke med hele verdens øjne hvilende på mig.

Ud over at prins Christian er blevet fanget på kamera, hvor han står på en høj og sprøjter champagne ud over en gruppe unge på skiferie (det kan muligvis være en normal adfærd, men kan desværre også opfattes ekstremt usympatisk, når man som prins står over for undersåtter med kostbare bobler, der spildes i en for nogen ydmygende situation), så stillede han op til farmors jubilæum med hemmeligt håndtegn til vennerne. Et nedadgående OK-tegn.

Håndtegnet er blandt en del unge kendt som et tegn, der sendes, og fanger tegnet din opmærksomhed, skal du have en såkaldt 'lammer'. Egentlig meget sjovt. Problemet opstår, når præcis dette tegn – et nedadgående OK-tegn – bruges som tegn på 'white supremasist'. Også Trump-tilhængere og rendyrkede Quanon bruger OK-tegnet, dog opadgående.

Min pointe her er, at vi i Danmark måske nok er i stand til at skelne en drengestreg fra en kæmpe racist, der er tilhænger af White Power – det er bare ikke sikkert, at alle i udlandet kan!

Personligt kan man da frygte, at en eller anden politisk orienteret gruppering, eller en anti-rasicme-organisation, får øjnene op for dette og med rette vil afkræve Kongehuset svar på, om det har racistiske undertoner.

Vi ved, at Christian X var nær ven af nazisten von Schalburg, der i dag bliver betragtet som Danmarks største landsforræder under Anden Verdenskrig. Optagelser af en heilende dronning Elizabeth II har også fundet vej til offentligheden. Ikke alle verdens kongehuse har uplettet ry.

Kronprinsesse Mary og prins Christian.
Kronprinsesse Mary og prins Christian. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Og det kan godt være, at du og jeg ved, at det her bare er en drengestreg, for nu – men lad mig sende Kongehuset et oprigtig velment råd: Tag det her alvorligt! Tag en samtale med jeres lille prins Christian. Med hans titel og privilegier følger forpligtelser.

Nu er prins Christian lige knap 17 år, men hvis der florerer kompromitterende videoer på Instagram og TikTok, når han er 18 år, så kan det godt være, at prins Christian selv – og ikke mindst mor og far – skal overveje, at både presse og offentlighed kommer til at lade de omfavnende arme falde ned langs siden.


Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

HELLE THORNING-SCHMIDT

Hvis der er nogen, der kan sætte ild i internettet, så er det smukke kvinder. Ikke kun fordi de er smukke, desværre også fordi de dermed skal holde deres kæft og gemme sig langt væk. Især deres bryster.

Efter vores tidligere statsminister formastede sig til at komme i en nedringet kjole til dronning Margrethes regentjubilæum, lærte jeg, at vi ikke skriver 2022, men 1952, i kalenderen, og jeg må konkludere, at Hizb ut-Tahrirs forsvar for tørklæde til piger ned til seksårs-alderen alligevel har en større opbakning her til lands, end jeg lige troede.

Især, da spørgsmål som 'Hvor er hendes mand?' piblede frem. Jeg troede et øjeblik, at jeg var i Saudi-Arabien, hvor man havde opdaget en kvinde køre alene i bil.

»Jamen, den kjole er jo ikke etikette,« hylede modstanderne af Thornings kjole, og der må jeg bare sige: Mon ikke en tidligere statsminister, en ekstremt dygtig designer, ved, hvad der er etikette?

Søren Pape Poulsen.
Søren Pape Poulsen. Foto: Emil Helms
Vis mere

SØREN PAPE POULSEN

At følge statsministerkandidatens kærlighedsliv var som at se et Nigeria-brev blive opført, live on stage. Men for Søren Pape Poulsen var det ikke underholdning som i et 'Dr. Phil Show' – det var naturligvis stor alvor.

Og mens den danske presse kunne udfolde Papes mands utallige historier som enten løgn eller meget tvivlsomme, kæmpede Pape med et forsvar af Josues mange fortællinger og måtte endeligt gøre op med sig selv, om han egentlig vidste, hvem han delte dobbeltseng med.

Hvad der er op og ned i Josues fortid, er fortsat uklart, men sikkert er det, at historien ender trist for Pape, der nu skal skilles.

Enkelte pipper, at det er usædvanlig barske vilkår i dansk politik – men det passer simpelthen ikke. Dansk politik er på ingen måde barsk. Det er det derimod at gifte sig med en, der fylder en med usandheder.

Den tidligere kronprins Charles, der nu er konge af England.
Den tidligere kronprins Charles, der nu er konge af England. Foto: UK PARLIAMENT/ROGER HARRIS
Vis mere

PRINS CHARLES

Han er verdens længst siddende kronprins, men nu i sit 74.-ende år kan han kalde sig briternes nye konge.

Modstanden har været stor efter det skandalefyldte ægteskab med prinsesse Diana og hans årelange utroskab og totale tonedøvhed efter prinsessens død. Til gengæld er han kendt for rigtige mærkesager og tydelige holdninger.

Lad os se, hvad han kan udrette, inden sønnike overtager tronen…

Musikeren Thomas Helmig.
Musikeren Thomas Helmig. Foto: Mathias Eis
Vis mere

THOMS HELIMG

Det kan godt være, at dronning Margrethe havde svært ved at finde en grimasse, og resten af gæsterne sad som nærmest forstenet.

Men det kan heller ikke være en nem opgave for en ung, energisk fyr som Thomas Helmig at fyre op under Kongehuset og dets diplomatiske gæster under en højstemt tv-transmitteret middag.

Måske TV 2 næste gang skal prøve med noget alderssvarende og ikke endnu et Zulu Comedy Galla-show – lavet på rutinen.