Jeg er helt med på, at valgkampen er i gang.
Jeg har selvfølgelig noteret mig statsministerens turné i selfie-land, hvor hun forceret høster folkelighed gennem Kandis-Johnny og ungdomseliksir gennem den finske statsminister Sanna Marin.
Men min hjerne kan simpelthen ikke begribe, når jeg ser vores skatteminister, Jeppe Bruus, gå i krig mod de små selvstændige, iværksættere og virksomheder.
I en diskussion på Twitter om den skævvredne coronakompensation får Bruus, der om nogen burde kende den skattemæssige værdi af netop disse spillere, nedgjort den del af befolkningen, der med store investeringer, personlige som økonomiske, dels forsøger at forsørge sig selv, men også resten af landet, ved at skabe vækst og ikke mindst arbejdspladser.
»Nu er der jo ingen, der har været tvunget til at påtage coronalån eller modtage lønkompensation. Så hvis det ligefrem var en dårlig forretning, så undrer det mig, at så mange benyttede sig af ordningen,« skrev han.
Men jo, Jeppe, folk blev faktisk tvunget – fordi:
1. DU og dine kolleger på Borgen, med den store nedlukning, fratog ham eller hende muligheden for at overleve og at tjene så meget som en krone til dagen og vejen. Det gjorde du og dine kolleger, da I i nattens mulm og mørke ændrede den lov, hvor det stod nedfældet, at man – i præcis et tilfælde af pandemi – havde ret til fuld erstatning.
Og ikke nok med, at I lukkede landet og ændrede lovgivningen, så man ikke fik erstatning, så blev den lille iværksætter, den selvstændige og virksomhederne med stor patos opfordret til ikke at afskedige deres ansatte. De skulle derimod “tage ansvar og udvise samfundssind” og holde på deres personale og betale dem løn under nedlukning.
Og nu skal Jeppe spidse ører; det skulle de mod en lønkompensation og en såkaldt hjælpepakke – medmindre de skulle gå fra hus og hjem.
2. Og jo, det har vist sig at være en særdeles dårlig forretning – for hvis man var heldig at få kunderne tilbage og indhente noget af det tabte, bliver man straffet og skal tilbagebetale kompensationen til staten.
Kære Jeppe, man kan ikke puffe folk i havet og efterfølgende sige, at de bare kunne lade være med at tage den redningsvest på, som blev smidt efter dem.
Man kan ikke først ruinere folk ved at umuliggøre det at forsørge sig selv, og bagefter latterliggøre dem, fordi de åbenbart var dumme nok til at følge statsministerens råd om at udvise såkaldt “samfundssind”.
Skatteministerens ord viser en sjælden foragt over for alle dem, der forsøger at skabe i dette land – og skabe arbejdspladser. Han burde jo – af alle – vide, hvem det er, der betaler velfærden i det her samfund.
Hvis denne her ubehagelige arrogance er S-valgkamp, så vil jeg virkelig passe på med, hvor jeg sætter min stemme næste gang.
DR
Mastodonten på Amager har produceret en serie under navnet “Vision. Vanvittige veje til succes”! Desværre har DR selv ikke haft de store visioner og har grundet såkaldt “praktikaliteter” ikke fundet en eneste kvinde til en af de ti udsendelser. Med hele 3000 medarbejdere er det i sig selv vanvittigt.
Kasper Tøstesen, som er redaktionschef på DR Ung, siger, at de vil kigge på et tema om kvindelige influencere. Hvis ikke man vidste bedre, skulle man tro, at der ikke kunne jokkes dybere i lorten. Men ak!
KRONPRINS FREDERIK
Det går jo slag i slag, indtil man havner i et hul. Det er det, livet går ud på, lød det med et smørret smil fra Kronprinsen til TV 2 Nord, da han spillede en runde golf mod blandt andet Thomas Bjørn i golfturneringen Made in Himmerland Pro-Am.
Det er jo faktisk skide skægt, og jeg er personligt 100 procent ligeglad med Kronprinsens humor, eller hvilket niveau det ville dømmes, hvis bemærkningen var kommet fra en fedladen mand på 70 foran et jysk værtshus – jeg føler intet for Kongehuset som institution og klukker bare med.
Men hvis jeg var en pæn hattedame eller Billed-Bladets kernelæser, ville jeg alligevel nok begynde at bekymre mig, når vores kommende konge efterhånden kun er kendt i offentligheden som en, der har fået et par fadøl for meget på Skanderborg Festival, på selfie-tour i Musik i Lejet, tonedøv som ind i helvede, og når han ikke forstår, at man ikke kan forvente en privatpersons privilegier, når man er født med alle de offentlige privilegier.
Det er en umoden tankegang. Og nu med umoden humor. Til royalisternes held giftede han sig gudskelov med Mary.
ANNE LINNET
Anne Linnet og Kathrine Kjær skal skilles. Det er faktisk kun tredje gang, sangerinden bliver skilt, og jeg skal ikke kunne sige, om det var de 38 års aldersforskel, der indhentede parret, men det fine er, at Linnet helt sikkert finder kærligheden igen. Når jeg selv tror, at jeg ender alene, aldrig forelsker mig igen, så er hun kompasset, der viser vejen.
CAROLINE FLEMING
Det er set før, hvordan søskende ender som hinandens største fjender, og der kan være følelser på spil, ingen andre end de to forstår. Men det er jo helt på månen at følge, hvordan Danmarks største slot, Valdemars Slot, boets historiske arvestykker og royale effekter splittes i en personlig orkan og sættes til salg i et middelmådigt auktionshus, der skal skaffe Fleming penge, som hun slet ikke behøver.
Og som med Prins William og Harry tænker man: Hvad fanden er der egentlig sket? Hvordan kan det gå så vidt, at et vigtigt stykke historie, med et snuptag – og måske hævnlyst, arrigskab, skuffelse? – bliver tilintetgjort?
Er der ikke en familieterapeut, der kan klinke nogle skår her? En tilgivelsesmester, der kan mægle mellem søstrene og med hjælp af en vejrtrækningscoach få dem til at trække vejret og finde mindelighed?
Det her virker uværdigt. Og ikke reversibelt som et nyt personnummer.
