Julen er sgu svær.
Vi vil så gerne leve op til Disney-klassikerne med glade dyr med store påtegnede øjne og selvfølgelig tykt, blødt sne på tage og stræder. Det er så vidunderligt med en helt klar opskrift – især på, hvordan vi alle skal være sammen med vores familier juleaften. Ellers er der jo noget galt. Helt galt!
Det er der så i Kongehuset, skulle jeg hilse at sige. Dronning Margrethe er uden sine nærmeste denne jul, og selv for Hendes Majestæt kan et slot blive for stort, når man sidder der helt alene, så hun drysser til Djursland, hvor nogle af hendes venner har et hus. Måske med lidt hygge. Men det bliver ikke med hendes ellers ret store, nu slankede, familie.
Prins Joachim og Marie tager nemlig »til udlandet«. Jeg ved ikke, hvor »udlandet« ligger, men den rejse giver sgu nok meget god mening – jeg gad fandeme heller ikke sidde alene med min mor, der lige havde behandlet mig som en ligegyldighed for familien.
Det er jo ikke rart eller normalt med et snuptag først at fratage sine børnebørn deres familietitler og derefter ikke engang have format til selv at overlevere beskeden. Ikke engang hjerte til efterfølgende at give et opkald.
Som et andenrangsmedlem af den familie, jeg havde tjent hele mit liv, med stolthed og uset seriøsitet, tror jeg også, jeg havde besluttet at rejse »til udlandet« til jul – langt væk fra det galehus af underligt kolde skabninger, der har indstuderet sætninger, de ikke engang kan levere på nogenlunde troværdig vis. Mary får altså aldrig en Oscar. Beklager, venner!
Det mest bemærkelsesværdige er dog, at Kronprinsen og Kronprinsessen ikke føler sig kaldet til at redde værdigheden og fejre traditionen med mor. Kronprinsen tager nemlig til Australien med wifey og fejrer jul med hendes familie.
Men hvad fanden kan man forvente? Vejret er bedre i Australien, vandet og sejlene venter på den anden side af jorden, og mor er jo kun 82 år. Kronprinsparret kender deres prioriteter.
Hvis man på nogen måde er blevet bildt ind, at det danske kongehus ikke er i krise, så er det i hvert fald slået fast med titommersøm nu, at det er det.
Det gode er, at mens vi andre kan kigge på vores egne opløste familier, på de gamle demente på plejehjemmene, der aldrig får besøg, men som sidder alene og spiser tør and med kartofler på glas og brun sovs, der skiller, så kan vi føle os normale, for det nytter ikke engang at være kongelig i det her land.
Nissen flytter nemlig med. Uanset hvilket postnummer man har.
MORTEN MESSERSCHMIDT
Så starter sagen mod Morten Messerschmidt.
Anklagemyndigheden er nede på en anklage om fusk for EU-midler for under 100.000 kroner, og selvom det klart er noget skidt, hvis det forholder sig sådan, som anklageren mener, så er SEKS års efterforskning – og nu to retssager – altså for længe – og formentlig også for dyrt!
Måske man i stedet skulle bruge nogle midler på at efteruddanne politiet, så der kommer et loft på, hvor længe denne type sager må tage.
MATHILDE GØHLER
Nogle gange spekulerer jeg på, om det kendte menneske bryder loven mere end ukendte. Specielt i deres biler.
Nu er Remees ekskæreste Mathilde blevet dømt for at have talt i telefon under kørsel og kan dermed skrive sig ind i rækken af kendte, der tænker lidt mere på sig selv end deres medtrafikanter.
JESPER MØLLER
Det kan næsten ikke eksekveres mere pinagtigt.
Først påstår DBU at tage til Qatar for at kunne kippe med det demokratiske flag og protestere imod Qatar, der straffer homoseksualitet med døden, undertrykker kvinder og knægter enhver kritisk presse- og ytringsfrihed.
Men ups. Nu lader vi være, for vi skulle først lige spørge regimet om lov til stille at protestere. Altså, selvsamme regime, der knægter ytringsfriheden.
Alt, der skulle til, var truslen om et gult kort til den danske anfører, og så blev regnbuearmbind og alle andre velmenende ideer pakket langt væk. Puf!
At vi i Danmark ikke kan tage et sølle gult kort for de tusindvis af slaver, der har ladet livet for opbygningen af hoteller og stadioner – at vi i Danmark ikke kan tage et gult kort for opbakningen til menneskerettigheder. At vi ikke kan tage et gult kort for demokratiet … jeg græmmes!
Vi ligner den flok små klovneskabninger, vi åbenbart er. Med rygrad som regnorme og værdiforladte.
SOPHIE LØHDE
»Fatter du ikke en skid eller hvad?« og »er I totalt uduelige?«
Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at tonen er hård på Christiansborg – bare læs Barbara Bertelsens sms'er og Justitsministeriets trivselsundersøgelser efter kort tid med Mette Frederiksen som minister. Det er ikke rart.
Og nu er Sophie Løhde blevet outet som psykisk terrorist og dermed endnu en af Borgens koleriske ledere. Og det er jo det, de er: ledere! Og åbenbart ikke de moderne af slagsen.
Jeg har altid grint af mellemledere, der efter videreuddannelse konstant kom og spurgte, hvordan jeg havde det – især, når de ikke rigtigt interesserede sig for svaret. Men det lader altså til, at nogle af landets mest magtfulde mennesker også er nogle af landets mest tonedøve og umoderne ledere.
Sophie Løhde erkender, at hun »af og til kan have en kontant tone«. I det mindste har hun så lyttet til en rådgiver, da hun kom med det svar …
