»Det er simpelthen så voldsomt. Det er på ingen måde noget, jeg kan genkende.«
»Det tegner jo et billede af, at jeg er fuldstændig på månen, når jeg bliver beskyldt for at være krænker, mobber, splitter, kvindehader og jeg ved ikke hvad. Det har da kun et formål, og det er at kaste mig totalt under bussen.«
Hvis ikke man vidste bedre, kunne det lyde som Jes Dorph, efter han blev beskyldt for at have begået temmelig alvorlige overgreb mod mindst to unge kollegaer på TV 2.
Men ordene kommer fra den hedengangne borgmester i København Cecilia Lonning-Skovgaard i podcasten 'Genstart'.
Borgmesteren er blevet beskyldt for at skrige af ansatte, være kolerisk og have grædt i frustration. Hun er blevet beskyldt for at forskelsbehandle gravide og kun dele kage ud til nogle ansatte på kontoret, mens andre måtte sidde udefra og kigge på festen.
»Skørt, at man ikke kan give kage mere,« siger Cecilia, som om det var kagen, der var problemet.
Der er ingen tvivl om, at hun vil have det hele til at lyde som pattebarns-småtteri. Som alt for skrøbelige medarbejdere, der tager alting personligt.
Hendes pressemeddelelse om sit exit tegner da også et billede af en borgmester, der ikke angrer noget som helst, men peger på pressen for at ødelægge projektet. På sin Facebook-profil skrev hun tirsdag aften:
'Jeg har her til aften valgt at stoppe som beskæftigelses- og integrationsborgmester i København. Det gør jeg, da de mange negative pressehistorier i de seneste måneder skygger for partiet og for muligheden for at føre borgerlig-liberal politik i København. Det ønsker jeg ikke. Jeg skal heller ikke lægge skjul på, at de seneste måneders intense pressedækning har været hårde for mig og for familien.'
Men måske er det noget lort at lyve om, at man som borgmester for beskæftigelse og integration ikke vidste, at jobcentrene havde henvist nul borgere i job på to år, når man rent faktisk godt vidste det.
Måske er det trættende at have ledere, der ikke vil tage ansvar som øverste. Og måske er det også en dårlig idé at skrige af sine ansatte.
Jeg har ingen lyserød forestilling om, at embedsværket i de københavnske forvaltninger ikke er fucking irriterende og i mange henseender kører deres helt eget ræs hen over hovedet på de folkevalgte og borgmestrene, bare fordi de kan.
Borgmestre ryger ud og ind, ved sjældent ret meget om deres område, og fra Teknik- og Miljøforvaltningen ved vi jo, at den lever sit helt eget liv med hensyn til ret og regler.
Men når en fagforening sender brev med kritik på vegne af 2.000 medarbejdere, og når en medarbejdertrivselsundersøgelse viser, at ens ansatte går på arbejde med en knude i maven, så kan man altså ikke tale om karaktermord.
For hvor mange idioter skal der egentlig til, før man opdager, at det måske er en selv, der er den største?
MORTEN MESSERSCHMIDT
Så kom turen til Erik Høgh-Sørensen. Væk med ham – ligesom alle de andre, der ikke støttede Morten i hans kandidatur til formandsposten for Dansk Folkeparti.
Jeg ved, at Morten er en dygtig politiker, men nogen stor leder viser han sig altså ikke som, hvis man er så skrøbelig – eller magtfuldkommen – at man ikke tåler lidt intern modstand.
ROMAN ABRAMOVICH
Moderne krigsførelse er mere omfattende, end de flestes fantasi lige kan rumme. Ud over bomber og missiler, så er en af krigens allerstærkeste våben tilsyneladende økonomi. Først når du rammer oligarkernes pengepung og milliardærernes ejendomme, kan eller vil de tage stilling til rædslerne.
Sådan er det jo – enhver er sig selv nærmest. Og Chelseas russiske ejer og kæmpe 'Putin-lover' har nu – ligesom sit fædreland – fået indefrosset alle sine midler. Og eftersom hans ejendom ligger på regentens grund, så kan han snart ikke betale dronning Elizabeth husleje.
Så hvad nu? Hvad er vigtigst? Støtten til sin fascistoide leder – eller egen velvære i det rare Vesten med al den frihed og rigdom, der følger med?
KLAUS KJELLERUP
'Hvor længe vil du ydmyge dig?' Sådan sang Danser med drenge med Klaus Kjellerup som tekstforfatter på den gamle ørehænger fra 1993 – og den forgangne uge kunne man spørge ham om det samme.
Popbandets store bagmand valgte dog at ende sin egen ydmygelse efter at have turneret Twitter med holdninger som 'Du er vildledt af Vestens medier, som lyver konsekvent om Ukraine, præcis ligesom de gjorde om corona. Russerne bomber intet. Det er de ukrainske naziterrorgrupper, der bomber Ukraine. Russerne betragter sig slet ikke som fjender af Ukraine eller af det ukrainske folk'.
Præcis hvorfra Kjellerup har sin viden om, at det er ukrainske nazigrupper, der bomber Ukraine, har musikeren ikke lyst til at fortælle, men uden at skulle 'cancle' andres meninger, så forstår man ved Gud grød godt, at resten af popbandet slet ikke har lyst til at blive sat i bås med ham.
Man kan sige meget om pressen og nemt diskutere kvaliteten af dagens journalistik – især hvis modstykket bliver Klaus Kjellerup og venner.
DET DANSKE KONGEHUS
Jeg er ikke nærig med kritik af Kongehuset og dets sædvanligt langsomme reaktionsmønster. Men når det gør noget godt, skal man også huske at rose.
Derfor stort klap på skulderen for at donere en million kroner til ofrene for krigen i Ukraine, fra bestyrelsen for Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond samt bestyrelsen for Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond.
