Når man har været syg i en længere årrække og ikke lige har udsigt til at blive rask, så får man diagnosen kronisk syg. Man kan godt blive rask, men man kalder det kronisk af alle mulige tekniske årsager.
I maj håber Danmark at få forlænget den 'midlertidige grænsekontrol' mod alle nabolande, og når jeg i den forbindelse taler om kroniske lidelser, så er det, fordi vi nok skal til at indse, at et midlertidigt ønske om grænsekontrol, der har stået på siden 2016, ikke længere kan betragtes som midlertidigt – heller ikke, selv om vi leger det, ved kun at forlænge med seks måneder ad gangen.
Hele 14 gange er den 'midlertidige grænsekontrol' mod både nord og syd blevet forlænget. Og skal altså ske igen.
Justitsminister Nick Hækkerup har i hvert fald skrevet (endnu) en pæn ansøgning fra Danmark til EU, hvor han forklarer, at grænsekontrollen skal gælde alle grænseovergange, men at fokus især vil være på den dansk-tyske landegrænse, ved Øresundsforbindelsen og i danske havne, der har færgeforbindelser til Tyskland eller Sverige.
Jeg er jo ikke ekspert, men jeg gætter på, at det handler om, at man ved, at terrorister og andre fjender af landet ikke har for vane at flyve direkte fra Saudi-Arabien eller Afghanistan med en bombe i tasken, som så skal detoneres et par dage senere på Nørreport Station i det centrale København. Nej, de kommer ganske ofte indefra eller fra vores venligsindede naboer.
I brevet til mor i EU henvises der nemlig til, at Center for Terroranalyse vurderer, at der blandt flygtninge- og migrantstrømme kan ankomme personer til Danmark, som udgør en terrortrussel.
Jeg husker ikke som en elefant, det skal jeg gerne indrømme – men var der ikke nogen politikere på Christiansborg, der for ganske få år siden hårdnakket insisterede på, at de mange flygtninge og migranter, der vandrede ind over grænserne, faktisk var super veluddannede, og at der ikke bare lige sådan kom terrorister over grænsen? Oh well, sådan ændres meget.
Men derudover skriver justitsministeren også, at »truslen fra organiserede kriminelle i Sverige mod Danmark fortsætter med at vække alvorlig bekymring«. Det forstår man jo godt, når man ser, hvordan svenske og danske bandemedlemmer plaffer hinanden ned på åben gade i København og faktisk har forvoldt flere dødsfald.
Spørgsmålet er bare, hvornår vi skal være helt ærlige og indse, at det her ikke er midlertidigt. Det her er en historie, der gentager sig hvert halve år og nok ikke stopper, så længe – ja – det vælter ind over grænserne med suspekte typer, der ikke bare søger ly, men konflikt. Men så bliver EU nok sur …
MAI MANNICHE
Smykkedesigneren har fortalt, at hun har forladt en kæreste, som ingen nogensinde vidste, at hun havde – og ingen ved, hvem er.
Det synes pressen er så vigtigt, at den må skrive artikler om det, men efterlader selvsagt læseren med flere spørgsmål end svar.
Jeg ved snart ikke, hvad kriteriet er for dansk journalistik.
ROBERT HANSEN
Skuespilleren har til gengæld fået en rigtig kæreste med navn, ansigt, identitet, ja, faktisk hele lortet. Og tillykke med det.
Robert har jo efterhånden et temmelig plettet generalieblad, men efter rehab på Fyn kan man håbe, at han fremover holder sig fra stofferne og til ro, faderrollen og den stabile kærlighed.
Oprigtig held og lykke.
MICHAEL BOJESEN
Operachefen i Malmø er i fortsat stormvejr. Nu over to pænt klamme/brutale mail – sendt privat til en ven/branchekollega.
Først var der kritik af ham i rollen som chef for DRs pigekor, og der blev derfor kigget på hans tid på Sankt Annæ Gymnasium, hvor han også havde sin gang i en længere årrække.
Der var intet at komme efter, lød det fra Bojesen – men det var der så alligevel. En lidt sær historie om en elev, han havde haft et forhold til, men som undersøgelsen konkluderede ikke var af strafbar karakter, bare upassende.
Den konkluderede også, at der var en stemning af seksuel karakter og chikane omkring ham – alt sammen noget, hovedpersonen selv benægtede.
Men fortiden indhenter, og nu har denne (formentlig tidligere) ven og branchekollega outet to mail fra selvsamme Bojesen, hvor operachefen dels omtaler en tidligere elevs bryster og brystvorter – og gør sig lystig over et bizart drab.
Det er svært at vide, hvor grænsen går i forhold til private korrespondancer – men snart må de her mænd og kvinder lære, at de VIRKELIG skal være Ajax-rene for at benægte.
CASPER CHRISTENSEN
Casper tror på Gud – og faktisk på den der klassisk kristne måde, hvor det handler om Jesus og Det Nye Testamente, og det er alt sammen meget godt.
Som jeg forstår det på hans biografi, har det været en længere rejse, der gik fra party og fisse til afholdenhed, grøntsager og nu Gud. Jeg er ikke helt nået til den fase i livet, men hatten af. Det mener jeg sgu.
På vejen var komikeren åbenbart i såkaldt MDMA-terapi. Det troede jeg faktisk var ulovligt, men jeg kan forstå på mine unge kolleger på B.T., at det ikke er helt ualmindeligt at tage stoffer under en terapitime, og så kan man nok møde Jesus, Buddha, meningen med livet og kærligheden med lidt anden hastighed.
Jeg orker ikke selv rejsen på MDMA, men god påske til Jesu disciple. Og til alle jer med et par ekstra fridage.
