Jeg har lige læst, at Thomas Blachman skal være far igen, og lad mig starte med et stort tillykke!
»Børn er altid en gave« og bla bla, men det ved 'X Factor'-dommeren godt, for han har allerede et par store børn fra ægteskab nummer et. Men som mange fraskilte både mænd og kvinder tager Thomas en runde to, og denne gang med den noget yngre Julia Liebig Werup, som han allerede har sønnen Zac med.
Jeg gad faktisk godt have haft en baby til, men alderen og fornuften tog over, og i dag er det sgu nok også lidt for sent, medmindre jeg er fuldstændig sindssyg og vil smadre det ret gode liv, jeg trods alt har fået (tilbage), nu hvor ungerne er så store, at de både sover igennem og tørrer sig selv i røven.
Men når man finder en yngre og måske barnløs kæreste, så må man spæde til, so to speak.
Jeg er all in for ligestilling. Og jeg skal ikke svinge mig op til at blive forarget over, at Thomas Blachman er lige knap 60 år, når barnet bliver født. Han er hverken den første eller sidste ældre mand, der har brug for at sprede sin sæd eller bare gøre ny, ung kone glad.
Martin Lidegaard blev far som 51-årig. Klaus Riskjær laver vel nærmest børn hvert andet år, og Casper Christensen har også taget en anden omgang med sin kone, Isabel Christensen.
Jeg mindes ikke løftede øjenbryn over deres alder, kun kiksede far-jokes og stort thumbs up for at have aktiv sprøjte. Og godt for det. Men når en kvinde nærmer sig 50 og skal være mor, er det nærmest kriminelt. Noget, der burde forbydes. Moren burde abortere. Det er synd for barnet!
Jeg ved ikke præcis, hvad forskellen er, når gamle mænd og midaldrende kvinder får børn, men kan vi lige huske at juble lige så højt, næste gang en kvinde på mere end 45 år vælger at få et barn?
Kan vi råbe tillykke og »godt gået« og måske pakke ord som »egoist«, »gamle kælling«, »har du overvejet, hvor gammel du er, når ungen skal konfirmeres« (ja, de fleste voksne mennesker kan faktisk godt plusse 14 med 45, og måske skal ungen ikke konfirmeres, så knyt sylten, makker) lade være med at spørge »hvad hun bilder sig ind«, og om hun »kan tænke på andre end sig selv og lidt mere på skatteyderne, der skal forsørge afkommet, når moren er på plejehjem«, og kræve, at hun skulle have »avlet noget tidligere«?
Som jeg har forstået det på det moderne Danmark – og i øvrigt oprigtigt mener – så er fædre lige så vigtige i et barns liv, som en mor er.
Alle børn skal såmænd nok overleve uden den ene eller anden, men nu hvor vi er i gang med den politiske leg om, at forældre skal være lige – uanset køn – så er faren vel et lige så stort narcissistisk svin, når han får børn sent, og burde selvfølgelig have nosset sig sammen til at få sine børn, mens tid var, i stedet for at komme halsende, nu han har fået en fiks idé eller bare har fået kussechok.
Jamen, det var bare det.
Cristiano Ronaldo
Man tænker jo ikke så meget over det i denne del af verden, for graviditeter og fødsler plejer jo ikke være farlige. Men i denne tid gennemlever Cristiano Ronaldo enhver forældres værste mareridt, da hans nyfødte søn døde. Lad os huske, at dette er noget, som ingen – uanset status – kan sikre sig imod. Men alle stadig kan gennemleve.
Johnny Depp
»Hans bedste performance nogensinde bliver formentlig hans sidste.« Sådan skrev New York Post efter en pinefuld dag i vidneskranken, hvor den feterede skuespiller skulle sælge sig selv som en normal mand, der helt ufrivilligt var havnet i særlige livskår og nu anklaget som wife beater.
Den vanvittige retssag startede allerede for et par år siden, hvor vi lærte, at Johnny Depp og ekskæresten Amber Heard havde levet et liv med druk og stoffer – og altså vold.
Heard – eller deres hund – havde hævnskidt i sengen, og billeder af et bombet lokum af et hjem og en besvimet Johnny Depp florerede. Det var uskønt – og ganske uværdigt – og nu under anden retssag er vi alle sat ind i, hvordan Depp tog sin mors nervemedicin som 11-årig, var på opioider og kokain, mens jævnaldrende legede med barbiedukker. Inden han blev kønsmoden, havde han allerede prøvet alle de stoffer, som kun en nordsjællandsk weekendnarkoman kan drømme om.
Hollywood er ikke køn. Will Smith amok under Oscars. Alec Baldwin under efterforskning for en kamerakvindes død. Brad Pitt beskyldt for druk og vold mod sit eget barn. Måske har New York Post ret. Måske er disse performances deres sidste…
Prins Joachim
Nummer to var ikke med til sin mors fødselsdag i år. Det havde jeg naturligvis gættet, mens alle hofreportere holdt fast i drømmen om, at han og Marie selvfølgelig ville dukke op.
Oh well… Fornemmer man, at familien på mere end et punkt kan sammenligne sig med det britiske kongehus, når det gælder nummer et og nummer to og feisty førstedamer?
Prins Christian
Verden er blevet sindssyg. Prins Christian har formastet sig til at stå med et grimt akrylhalstørklæde i Parken under en kamp mellem FCK og Brøndby, og det skulle han satme ikke have gjort!
Kongehuset skal nemlig ikke holde med klubhold, det er både både tarveligt og usolidarisk! Kongehusets medlemmer skal kun holde med Danmarks landshold, for Christian repræsenterer HELE landet. At hans far holder med AGF, det er åbenbart ikke noget problem. Men fordi FCK er et ud af to københavnske hold …
Jeg er klar over, at fodbold er følelser, men jeg har seriøst aldrig hørt noget så pattet i hele mit liv. Hør her, børn, enten må man holde med et klubhold, eller også må man ikke.
Og eftersom Christian trods alt er et nogenlunde frit menneske i et nogenlunde frit land, så lader vi den ligge. Kongehuset er i forvejen så gennemført tosset en institution, at det her umuligt kan være det største problem.
