Jeg opfatter egentlig mig selv som et meget rummeligt menneske.
Det kan oprigtig talt ikke rage mig mindre, om folk forelsker sig i det modsatte eller eget køn, om du vil hedde Bitten eller Brian, og hvad deres sidste ciffer er i deres cpr-nummer. Det må folk naturligvis selv bestemme, og det er ikke svært at følge med dem.
Mine egne børn bliver opdraget med, at homoseksualitet er en naturlighed, og jeg vil til hver en tid insistere på, at rettigheder for LGBT+personer ikke er noget, der skal omtales eller opfattes som »særlige rettigheder«.
Jeg bliver oprigtig bims i hovedet, når jeg hører folk himle op om, at bøsser og lesbiske ikke skal have særlige rettigheder. NEJ, KAREN – de skal bare have samme rettigheder som dig og mig!! Rettigheder skal være lige. Mennesker skal have samme rettigheder. Kvinder, mænd, homoseksuelle mv. Det er ikke svært!
Alligevel bliver jeg så uendeligt træt i masken, når jeg læser, at regeringen vil foreslå juridisk kønsskifte til børn/babyer/spædbørn ned til nul år. Hvem fanden kan med bare nogenlunde fornuft forklare den logik?
INGEN nul-årige overvejer kønsskifte, for de aner ikke, hvilket køn de selv er, eller at der overhovedet findes køn! Det her forslag er ren idioti – eller stupid populisme.
Jeg er klar over, at der er unge mennesker – endda meget unge – som gerne vil skifte cpr-nummer. Jeg er venligt blevet gjort opmærksom på, at nogle børn ned til fem-års-alderen har en oplevelse af at være et andet køn end det, de er født med – og det skal man selvsagt lytte til.
Jeg er helt med på, at et ciffer kan betyde voldsomt meget for nogle børn og unge, og de børn, der har brug for det skifte, skal da have lov! Det ændrer bare ikke på, at regeringens udkast til lovforslaget går ned til nul år. Og det efterlader forældrene med en sært grænseoverskridende beslutning – hvis de er skøre nok.
For spørgsmålet er jo ikke, hvorfor børn ned til nul år ikke må få skiftet deres cpr-nummer. Det eneste rigtig begavede spørgsmål er: HVORFOR SKAL DE? Hvorfor skal spædbørn kunne skifte juridisk køn – når de jo netop ikke har nogen bevidsthed om køn?
Og det leder til det langt mere alvorlige: Hvad er forældrenes motivation for at ændre deres nyfødte babys køn? Handler det om, at de hellere ville have haft et andet barn? De har tre drenge, fik en fjerde, men nu hellere ville have haft en pige?
Eller at de forestiller sig alt muligt opdigtet om deres spædbarn og tror, de kan læse det ene og andet ind i det? Eller at de bare er 100 procent gak i låget?
Det er dette forslag i hvert fald. 100 procent gak i låget. Også selvom cpr-nummeret er reversibelt.
MARIAH SAMA VEITH
Tranekær Slotskro. Det, der startede som en helt særlig og ubetinget kærlig fortælling på DR, er endt i en personlig og økonomisk tragedie.
Sundhedsmyndighederne har lukket kromutters køkken efter flere fund af lort i køkkenet, og hvor vi før grinte med kromutters gakkelak, ser vi nu ulykken udspille sig real time, mens hovedpersonen forsøger at holde hovedet oven vande for ren overlevelse.
Det er ikke rigtig sjovt mere. Det er trist.
MICHAEL FALCH
Man fornemmede det i hans selvbiografi, 'Over stregen'. Man fornemmede, at kærligheden var stor, dyb og vedvarende – og overraskende. Troubaduren mødte den thailandske Ginnalee, da han døjede med rygproblemer, og som han siden har beskrevet:
»...kom den fuldstændig overraskende for mig i skikkelse af en asiatisk kvinde, der skulle hjælpe mig med min ryg, men som i stedet kom til at hjælpe mig med min sjæl.«
Men som med mange andre uskyldige og flittige mennesker er Ginnalee blevet udvist til Thailand, og Michael Falch er flyttet til Flensborg i Tyskland. Det er sgu lidt sært, at det skal være nødvendigt at flytte til et andet land for at bo med sin elskede. Men kærlighed kender vitterligt ingen grænser…
JILL LIV NIELSEN
Den brede offentlighed vil altid huske hende som Dildo Jill – og nu har jeg selv skrevet navnet, igen.
Men når man vinder 'Big Brother' to gange, uddanner sig til terapeut og nu stiller op i 'Korpset', så skal man nok også huske, at man i dag har at gøre med en voksen kvinde, af den seje slags, der tager en udfordring alvorligt.
Lur mig, om ikke hun vinder den militante konkurrence…
MAI VILLADSEN
»Når blå bloks nye statsministerkandidat, Søren Pape, bliver spurgt til, hvorfor han er den 'grønneste statsministerkandidat', har han absolut ingen svar. Søren Pape har simpelthen lige så mange hår på hovedet, som han har løsninger på klimakrisen.«
Jokes om skaldede mænd lugter lidt af vittigheder fra 80erne, men det ville jo faktisk have været en smule sjovt, hvis ikke det lige kom fra en af Borgens helligste.
Enhedslistens forkvinde, der ved flere lejligheder har følt sig kaldet til at være forarget på blandt andet Helle Thorning-Schmidts vegne, når hun – i øvrigt helt urimeligt – blev vejet og dømt på sit udseende og accessories, kunne jo ikke holde sig for god.
Det kunne Liberal Alliances Mads Korsholm heller ikke, da han tørt bemærkede:
»Hvordan ville det blive modtaget i Enhedslisten, hvis en borgerlig skrev, at 'Mai Villadsens røv er lige så stor, som det underskud hendes politik vil grave i statskassen'?
Forhåbentlig meget meget dårligt! For udseende har vel intet med politik at gøre? Er jeg den eneste, der glæder mig til det valg?
