De fleste af os har nok lidt rod i familien.

En far, der skred, en mor og datter, der strides, en kælling af en svigermor og mange andre konstellationer, der skaber konflikter og traumer – bare hør Sara og Monopolet/Mads og A-holdet.

Der er rigeligt at komme efter, og det er aldrig kønt og oftest en belastning for resten af familien, der dels skal glo på galskaben eller endnu værre: bliver hevet ind som en del af konflikten og afkrævet at vælge hold.

Alligevel må man sige, at der i disse måneder udspiller sig et rædselseksempel på, hvor galt det kan gå, når man ikke evner at tilsidesætte egne behov, eget nag og egne hævnlyster.

Caroline Fleming og søsteren, Louise Iuel Albinus, tager dog prisen for familiær konflikt på et niveau, der går langt ud over min fatteevne – og tro mig, jeg kan fandeme godt være bitter og hævntørstig.

Lige nu udspiller der sig dog en arketypisk strid, der går over i danmarkshistorien, for det her handler ikke kun om to søstres interne strid, den handler om Danmarks største slot, om et stykke historie, der i skrivende stund er ved at splittes i atomer, fordi en har mistet overblikket og udefra set lader til at være mere optaget af hævn end værdighed og danmarkshistorie.

Først røg slottet til salg – og det er helt fair ikke at gide være en del af driften. Det er meget arbejde for en lortet økonomi. Dér hvor det går helt galt er, når man begynder at sælge ud af inventaret, bare fordi man kan. Når man fratager sin søster al mulighed for at drive slottet videre som museum og endda nægter hende forkøbsret til familiens og slottets eje.

Og helt uværdigt – nærmest ubehageligt – bliver det, når den ene søster alligevel forsøger at tilbagekøbe familiens historie og samle genstandene tilbage til slottet, men sørme bliver overbudt, igen og igen og igen.

Caroline Fleming
Caroline Fleming Foto: Andreas Beck
Vis mere

En del af budene kom ikke fra åbne ansigter i auktionshuset. En del kom fra anonyme bydere over en netforbindelse, der insisterende overbød Louise og dermed fratog hende og slottet historiske malerier til en langt højere pris, end Bruun Rasmussen havde skønnet sig frem til. Men angiveligt fik hun trods alt tilbagekøbt alle de effekter, hun virkelig var ude efter.

Man kan jo gætte herfra og til evighed på, hvem der er så ondskabsfuld at overbyde Louise luel Albinus, og det er jo trods alt lovligt at være et røvhul – men igen er min fatteevne udfordret: hvorfor ikke lade familien beholde deres historie? Hvorfor ikke lade slottet bevare sin historie?

Hvad kan mon være årsagen til at ville tvære sin søster og smadre et stykke danmarkshistorie?

Det kan vel ikke bare være smålighed?


Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, og kæresten Nana Halmark Thomsen.
Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, og kæresten Nana Halmark Thomsen. Foto: Philip Davali
Vis mere

ALEX VANOPSLAGH

Det er højst besynderligt, så svært det er for folketingspolitikere at regne de ganske få regler ud, som de skal leve under. Især taget i betragtning, hvordan MF'erne i perioder ikke laver andet end at besværliggøre livet for os andre dødelige med paragrafer, lovmateriale og ikke mindst bødestraffe, hvis ikke vi retter ind i den efterhånden vanvittige lovjungle.

Men Liberal Alliances formand kan altså – lige som sin kollega Simon Kollerup – ikke finde ud af de ellers ret simple regler for, hvornår man har ret til en folketingsbolig og det dejlige skattefrie tilskud på hele 30.000 kroner.

Også han har hurlumhejet sig til en konstruktion, der sikrede ham adgang til gratis københavnerbolig, han glemte bare lige at leve op til sin del af aftalen, og nu skal Alex til at få styr på, hvor ofte han bor hos sin kæreste, hvor meget han bruger sin lejlighed i Struer, og hvor meget han må være i folketingslejligheden.

Og så lige formanden for det parti, der ellers har som mærkesag ikke at skulle rage til sig, hvis man kan selv…

Den tidligere landsholdsspiller Brian Laudrup.
Den tidligere landsholdsspiller Brian Laudrup. Foto: PETER CZIBORRA
Vis mere

BRIAN LAUDRUP

Den tidligere professionelle fodboldspiller er blevet fyret fra TV 2, fordi han har formastet sig til at promovere Dubai. Den lille stat, utallige danskere besøger hvert år for at købe bling-bling og nyde ekstraordinær luksus.

Jeg er noget overrasket over TV 2's nyfundne moral. Især taget i betragtning af, at TV 2 flittigt dækker VM i fodbold – et mesterskab, der kritiseres for at være købt for netop at promovere oliestaten.

Et mesterskab, som har kostet et ukendt tusindtal slavers liv. Et mesterskab, hvor staten allerede nu har har meldt ud, at de ikke vil indkvartere homoseksuelle på adskillige hoteller – for homoseksualitet er naturligvis ulovligt og kan straffes med fængsel. Præcis som utroskab eller såkaldt onenightstands.

Hej TV 2. Kan I lige komme ned fra jeres høje hest?

Tidligere sognepræst Flemming Pless.
Tidligere sognepræst Flemming Pless. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

FLEMMING PLESS

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har hørt sognepræsten jamre, at han bare så gerne ville have krænkelsessagerne mod ham afsluttet. Men det ville han så ikke alligevel.

For lige som Kirkeministeriet havde truffet deres afgørelse, valgte Flemming pludselig at træde tilbage som præst. Efter halvandet års undersøgelse faldt hans beslutning simpelthen lige sammen med afgørelsen. Som vi andre og ofrene altså så ikke får indblik i.

Well played, Flemming. Well played. Nyd din aftrædelse og otium. Kvinderne? De kan rende og hoppe.

Josue Medina Vasquez.
Josue Medina Vasquez. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

JOSUE MEDINA VASQUEZ

Søren Papes mand er ikke kun flyttet ud af lejligheden i Viborg. Han er nu flyttet ud af landet.

Jeg vil sådan håbe, at Netflix er på historien om den spændende mand med de mange fortællinger – og vi andre kan følge udviklingen, der nu kan tage sit udspring i andre lande…