»Det er som en månelanding.«
Der er ikke noget at sige til, at Lægemiddelstyrelsens direktør var glad, da de første vacciner rullede ud, og derfor sammenlignede det med den største teknologiske triumf i det forrige århundrede. Neil Armstrong og Buzz Aldrins landing af Apollo 11 på Månen i 1969.
Søren Brostrøm var en smule mere afdæmpet og kaldte det 'en historisk dag' på de sociale medier.
Det var historisk og et tegn på, at den virus, der har holdt Danmark i et jerngreb, kan bekæmpes. En blanding af privat og offentligt finansieret forskning har udviklet vacciner, der vil gøre det muligt for os alle at vende tilbage til den såkaldte 'normale' hverdag.
Behovet for en varig løsning fik alverdens forskere til at gå i laboratoriet, og via nye kreative samarbejder udviklede de kuren. Det er værd at notere, at der har været forskellige veje til de endelige vacciner. De er ikke ens, men fælles for de fleste har der været et samarbejde mellem de offentlige myndigheder i forskellige lande og de private medicinalfirmaer. Det har ikke været et 'enten eller'.
Champagnen er drukket, krudtet er fyret af, og det kommende år ser lysere ud end det forgangne. De fleste er begyndt at drømme om campingpladser, sandstrande, teaterforestillinger, koncerter og loppemarkeder. Vi længes tilbage til det liv, hvor vi kan bevæge os frit, mødes med dem, vi har lyst til, og slippe den evige bagtanke om at være usolidarisk.
For krisen har trods alt vist, at vi er et solidarisk folk. Vi tager fællesskabet alvorligt.
Det er et stærkt udgangspunkt, for der venter en række udfordringer, hvor der er behov for en fælles og kreativ løsning. De små børn og de ældre.
Finansminister Nicolai Wammen havde netop forhandlet en finanslov færdig om natten, da han pakkede sin taske og forlod Finansministeriet 7. december for at gå på orlov til 5. februar. Han valgte at tage forældreorlov for selv at passe sin 10 måneder gamle søn, Christian. Det er langtfra usædvanligt, at mænd går på barselsorlov, men det er ikke hver dag, at en finansminister beslutter det.
Men Wammen har truffet et godt valg – det vil han ikke fortryde – for tiden med små børn kommer ikke tilbage. Finansministeren kan med sin egen handling vise, at det kræver prioriteringer og skarpe valg, når familien vokser. Der er grund til at rose familien Wammen for at prioritere deres tid på denne måde.
Danske børn – især de helt små – er generelt for lang tid i daginstitutioner og generelt for længe væk fra deres forældre. Danske børneinstitutioner er ikke voldsomt godt normerede, men det kan de aldrig blive, for der vil altid være små børn, der vantrives i store rum og store fællesskaber.
Finansministeren må gerne tænke over nye løsninger, når Christian alligevel sover til middag. Hvordan skaber vi bedre og dermed mere fleksible muligheder for danske forældre, så deres børn får den bedste start på livet? Som finansminister ved han godt, at løsningen ikke blot er at sende flere penge.
Det er stadig forældrenes ansvar, men de skal have flere og andre muligheder end at sende lille Albert i vuggestue eller lille Alma i dagpleje. Lad nu ideerne myldre og inddrag for guds skyld alle i de forsøg, der kommer – ikke blot det offentlige. Der er for få private virksomheder involveret i løsningen af fælles problemer.
Vores statsminister, Mette Frederiksen, har for vane at rose de offentligt ansatte ved sine pressemøder. Det er glimrende, men det må helst ikke være udtryk for en blind vinkel, hvor hun ikke anerkender, at private virksomheder kan bidrage til løsninger af de problemer, som alle vestlige samfund står over for.
I det forgangne år satte en TV 2-dokumentar den helt store dagsorden. Seerne fik et indblik i den verden, som mange ældre oplever på danske plejehjem. Forholdene var horrible og menneskefjendske. Dokumentaren var optaget med skjult kamera på et plejehjem i Aarhus, og her fik man den rå og umarkerede virkelighed, som ældre lever med. Det hedder med god grund et plejehjem, men for mange ældre er det ikke et hjem, men mere et koldt opbevaringssted. Siden dokumentaren er klager over forholdene da også eksploderet. Noget er helt galt.
Plejehjemmene er fyldte med demente ældre, der kræver særlige forhold. Det er afgørende, at de ansatte forstår, at et plejehjem først bliver et hjem, når de mennesker, der arbejder og bor på et plejehjem, lever det – hver dag. Der er helt sikkert gode plejehjem drevet af det offentlige. Men det er uden for enhver tvivl, at de bedste er drevet af private foreninger. Der er lange ventelister alle steder, hvor private aktører driver et hjem.
Kære Mette Frederiksen og Nicolai Wammen, brug de erfaringer, vi nu har gjort i kampen mod corona. Brug den viden til at udvikle og forbedre forholdene for de ældste og yngste medborgere. Lad samarbejdet blomstre til at komme med nye løsninger. Lad ikke ideologien blokere jeres syn på virkeligheden.
Enhver lille ny dansker og enhver ældre medborger fortjener, at vi giver dem de bedste vilkår og muligheder.
Begyndelsen og afslutningen på livet er uigenkaldeligt.
