»At vi har klaret den indtil nu, er ikke tilfældigt. Det skyldes de valg, vi har truffet sammen.«
I sin nytårstale var statsminister Mette Frederiksen optaget af at dele ansvar og hæder med så mange som muligt. Vi har ifølge hende klaret coronaens udfordringer – både de sundhedsmæssige og økonomiske – bedre end de fleste. Og for Mette Frederiksen er det i høj grad fællesskabet og det samarbejdende Danmark, der har æren for det.
Vi har gjort det sammen.
Ifølge statsministeren har der været samarbejdet mellem det offentlige og det private, samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter og samarbejdet overalt i de politiske lag i kommuner, regioner og Folketinget.
Det er de fælles løsninger i velfærdssamfundet, der har løftet os op og klaret krisen. Det er selve vores samfundsmodel, der har bestået den endelige prøve, må man forstå. For Mette Frederiksen og hendes socialdemokrati er staten altid en ven. Men det er påfaldende, at hun i den grad pointerede samarbejdet og 'den politiske samtale' – med et citat fra Hal Koch – som vidundermidlet.
Påfaldende og en lettere omskrivning af historien, for sjældent har vi haft en regering, der er i den grad har svigtet samarbejdet, da det virkelig gjaldt. Regeringen fik som noget af det første en lovgivning igennem, der gav den socialdemokratiske regering nærmest uindskrænket magt. Det har regeringen dygtigt benyttet sig af. Der har ikke været nævneværdige forhandlinger eller samtaler om først at indføre restriktionerne i foråret og senere, da de skulle lempes i sommer for så at blive genindført i december. Hvis der har været uenigheder, har regeringen valgt sin egen linje uden at inddrage andre i beslutningerne. Selv prominente socialdemokrater – som tidligere minister Henrik Sass Larsen – har efterlyst, at statsministeren og regeringen var mere rundhåndet med ansvarsfordelingen.
Det er ikke unaturligt for Socialdemokratiet at gribe magten og udnytte den. Det har Mette Frederiksen gjort dygtigt i sin håndtering af krisen, til stor frustration for alle andre politiske ledere – fraregnet juhu-støttepartierne SF og Enhedslisten. Mette Frederiksen er i dag den store politiske leder, og der er derfor heller ikke nogen grund til at lade, som om virkeligheden er anderledes.
Regeringen har ikke forhandlet eller delt ansvaret med nogen andre. Den har kørt solo.
2020 var virusåret.
2020 var også Mettes år.
Hun er uden konkurrence den mest betydende politiker og samtidig den mest populære. Hun har taget rollen som moder Danmark til sig. Hun roser, når vi står sammen og gør det godt – »Du, der ser med, har reddet menneskeliv,« sagde hun direkte. Hun opmuntrer sine danske medborgere, hvis de har brug en hjælpende hånd i arbejdsløshedskøen – »Det kræver, at DU efteruddanner dig,« sagde hun formanende.
Rollen som Danmarks moder ser ud til at passe hende, men den rummer samtidig kimen til problemer. Moderrollen giver en falsk illusion om, at alle i det danske samfund elsker at blive behandlet som børn. Sådan forholder det sig ingenlunde. Mange – de fleste – vil behandles som ligeværdige voksne, der har muligheder for at udfolde sig.
Selvfølgelig annoncerede statsministeren, at regeringen vil foreslå en »ny velfærdslov, der skal sikre, at pengene følger med, når vi bliver flere børn og ældre«.
»Vi holder hånden under velfærden,« som statsministeren formulerede det, hvilket direkte betyder, at det offentlige og Mette skal have flere penge. Men ikke et ord om, hvem der skal skaffe dem, eller hvordan vi får flere danskere til at tjene deres egne penge. For Mette Frederiksen handler 'Vores Danmark' først og fremmest om staten og det offentliges Danmark. Men 'vores Danmark' er også det private og de selvstændiges Danmark, hvor staten skal blande sig udenom. Et samfund og et fællesskab, hvor danske borgere klarer sig selv – uden det offentliges indblanding.
Vi er en nation, vi er et folk, vi er et fællesskab. Vi kan stå sammen har året 2020 vist, som Mette Frederiksen rigtigt pointerede i en i øvrigt stærk værdipræget socialdemokratisk nytårstale.
Vi er danskere, vi er forskellige, men vi er ikke dine børn, Statsminister Mette Frederiksen
