»OB, hvad har I gang i?«

Sådan spørger en af mange på sociale medier efter, at Odense Boldklub tidligere på ugen annoncerede, at man er på vej med en såkaldt 'legende-trøje' til ære for målmandsikonet Lars Høgh.

Og spørgsmålet er absolut relevant.

OBs ageren sår i den grad tvivl om, hvorvidt klubledelsen har forstået, at OB ikke bare er en forretning men også en kulturinstitution, som drives af tilhængeres følelser – ikke bare for fodbold – men også for den historie, som legenden Lars Høgh har spillet en afgørende rolle i at skabe.

Tilbage til sagens kerne.

Den trøje, som klubben altså snart er klar til at vise frem, og som man annoncerede ville komme til at koste 599 kroner, hvoraf 100 kroner af overskuddet fra salg af hver enkelt trøje skulle gives til kræftforskning.

Problemet er nemlig, at Odense Boldklub, som Lars Høgh i løbet af sin klubkarriere nåede at spille hele 817 kampe for, ikke havde taget målmandslegendens familie i ed på ideen – og at klubben samtidig kom til at signalere, at målet også var, at OB skulle tjene penge.

To ting, som i kombination efterlader et indtryk af en fodboldklub, som i bedste fald har båret sig uforskammet ad.

Hvad værre er, så er det langt fra første gang, at OB har udvist dårlig dømmekraft i forhold til klubbens største spiller nogensinde.

Forholdet mellem den højt estimerede målmand og hjerteklubben i Ådalen var mildest talt anstrengt, allerede inden Lars Høgh i december afgik ved døden.

»OBs fans var der i den grad også med bannere og hilsner, men jeg måtte bare konstatere, at jeg ikke hørte et ord fra klubben. Igennem hele perioden efter offentliggørelsen af min diagnose, hvor det strømmede ind med de sødeste tilkendegivelser fra nær og fjern og hilsner i tusindvis, fik jeg ikke så meget som en sms fra min gamle klub,« skrev en tilsyneladende skuffet Lars Høgh i sin selvbiografi 'Der er antal på alt'.

Her er det så, man foranlediges til at gentage spørgsmålet:

OB, hvad har I gang i?

For jo – de ord, der i disse dage bruges om klubbens ageren i kommentarer og opslag, er fuldstændig på sin plads.

Det er både »usmageligt, skammeligt og respektløst«, at klubben på den måde først undlader at give sig tilkende i Lars Høghs sygdomsforløb, men bagefter alligevel gerne vil slå mønt på hans navn og på det ekstraordinære bidrag, han har ydet til klubbens succes gennem tiden.

Nok er en fodboldklub en virksomhed, som må tænke i forretningsmæssige muligheder, men virksomheden OB er ikke fritaget fra almindelig ordentlighed.

At klubben tidligere har været ude at beklage, at man ikke agerede mere respektfuldt over for Lars Høgh, da han blev syg, gør næsten bare det hele værre:

»Vi kan ikke ændre på, hvad der tidligere er sagt eller gjort, men vi kan glæde os over, at vi sidenhen er lykkedes med at få hyldet Lars med 'Høghens Mur' på stadion og gjort ham til ambassadør for klubben,« sagde OBs Jack Jørgensen dengang.

Nu står det så for alvor klart, at man absolut intet har lært.

Derfor nager tvivlen:

Er de mennesker, der i dag står i spidsen for OB værdige til det, når de ikke formår at udvise et minimum af respekt for mennesker og følelser?

En tvivl, som OBs foreløbige forsøg på damage control – onsdagens melding om, at man nu vil donere hele overskuddet fra trøjesalget til kræftforskning – desværre ikke rydder af vejen.