Vi har vænnet os til, at der saves godt og grundigt i vores grundliggende frihedsrettigheder.

Vi har accepteret, at staten dikterer, hvor mange vi må mødes. Selv et barn ved nu, at alle skal holde sig hjemme og helst ikke være flere end fem personer. Vi har forståelse for, at restauranter er lukkede, selv om udendørs servering, ifølge eksperter, ikke vil udgøre en seriøs smitteudfordring. Vi forsøger at holde hjemmet kørende på en blanding af arbejdsplads, hjemmeskole og familieliv. Vi ved, at de små børn i skolen ikke udgør nogen smitterisiko. Adskillige undersøgelser har dokumenteret, at her har vi styr på smitten, og alligevel er alle sendt hjem.

Vi lever et liv, som er meget langt fra vores normale og naturlige måde at omgås hinanden på. Vi har i det store fællesskabs tjeneste valgt at leve med voldsomme begrænsninger, fordi vi tror, at det gavner os alle i kampen mod corona.

Forsamlingsfriheden er suspenderet.

Justitsminister Nick Hækkerup er overraskende nok klar med næste forslag, der skal begrænse os yderligere.

Regeringen foreslår, at rejsende skal gå i karantæne i 10 dage, hvis man kommer rejsende med fly fra udlandet. Det er frygten for, at rejsende skal tage nye mutationer ind i landet, der får justitsministeren til at skærpe tonen. Går du ikke i karantæne i 10 dage med det samme, du er landet, får du først en bøde og dernæst en fængselsstraf.

Det lyder populært og enkelt. Alle kan forstå det, og alle lever med, når man benytter frygtens argumenter, som justitsminister Hækkerup gør.

Men det er en overordentlig voldsom magtanvendelse at sætte i spil, når problemet kan løses på anden vis. For godt nok er de fleste danskere afskåret fra at rejse i øjeblikket. De fleste af os bliver hjemme og nøjes med at drømme os andre steder hen, men der er stadig danskere, for hvem det er nødvendigt at rejse.

Lige nu frygter myndighederne den sydafrikanske mutation. Ingen taler længere om den britiske, den er her allerede, og vi forsøger blot at begrænse den. Den sydafrikanske er på vej og skal forhindres med massive indgreb i den personlige frihed. Vi har vænnet os til, at der hele tiden bliver strammet med frygtens argumenter. Ingen spørger længere: Hvorfor og er der en bedre metode?

Det er der. Den hedder smitteopsporing, og her halter det gevaldigt i Danmark. Da corona, som kan medføre covid-19, kom ind i Danmark i foråret 2020, skete det via skirejsende fra Østrig. De danske skiturister rejste helt uanfægtet fra St. Anton og andre østrigske skiområder hjem til Danmark uden nogen form for test eller kontrol. Myndighederne tænkte ikke på at teste og smitteopspore i de første måneder. Det samme gentog sig, da mutanten viste sig i London. Her landede det ene fly efter det andet fra England, uden at passagererne blev præsenteret for test eller smitteopsporing. Igen. Selv i anden bølge havde man ikke tænkt på test og smitteopsporing som væsentlige værktøjer.

Det er myndighedernes opgave at gøre test og smitteopsporing til et systematisk værktøj, hver gang der kommer en ny variant. Og det kommer der. Når den sydafrikanske mutation er håndteret, kommer der en anden. Vi skal leve med corona, og vi skal leve med varianter, og derfor bør det være myndighedernes fokus at kontrollere det frem for at begrænse vores grundlæggende frihedsrettigheder yderligere.

Det er en uholdbar idé at true med fængsel, hvis rejsende ikke umiddelbart går i 10 dages karantæne. Problemet skal løses på anden vis.

Magtudøvelsen er gået for vidt, og det skal stoppe her.