Støj er noget underligt noget. Dem, der støjer, synes ofte, den er ligegyldig; en detalje; noget, man (ofte andre) må tåle. Dem, der til gengæld lytter til den, kan få deres liv ødelagt af den.
Men hvad er det med støj?
Støj er nok en afgrundsdyb kløft af modstridende interesser. Men støj er også mere end det. Støj er og bliver en forurening af de omgivelser, som den belaster.
Derfor er det også – rent ud sagt – ufatteligt, at den ikke tages mere alvorligt.
B.T. Odense har i denne uge besøgt flere odenseanske familier, som dagligt er berørt af støj fra den fynske motorvej. Den frarøver nogle nattesøvnen. Andre må for egne midler investere i støjdæmpende døre og vinduer – og langt de fleste helt holde sig fra den solbeskinnede terrasse, når støjen er værst.
Med andre ord betaler de en tårnhøj pris både økonomisk og helbredsmæssigt.
Samme torsdag, som B.T. Odense livedækkede mødet mellem 500 støjplagede odenseanere og deres folkevalgte i Højby Hallen, kunne ny forskning sætte to streger under facit: Risikoen for at blive syg af demens stiger markant, når mennesker udsættes for trafikstøj.
Og her kommer så paradokset:
I Danmark er det forureneren, der betaler.
Sådan lyder det ofte fra politikere fra alle dele af det politiske spektrum – både lokalt og på Christiansborg. Et princip, bliver det kaldt. I hvert fald så længe det handler om vandmiljøet, eller om retten til at indånde ikkeforurenet luft.
Det er straks noget helt andet, når det handler om støjforurening. Så er det ikke forureneren, der betaler, men derimod de mennesker, som er udsat for den.
De selvsamme mennesker, som over de seneste mange år med ikke ringe sandsynlighed har afleveret tusindvis af kroner på deres ejendoms værdi. Alt imens politikere ofte har givet indtryk af, de vil gøre noget ved støjen – men alligevel ikke for alvor fik det prioriteret.
Virkeligheden er tilsyneladende noget andet, når hverdagen rammer, og pengene skal fordeles.
Lige nu er vi kun kommet til valgkampen. Det er nu, det kan lade sig gøre, at invitere politikere til borgermøder – og faktisk få stort set dem allesammen til at møde op. Ja, det lader sig endda gøre at få en borgmester, som ellers har meldt afbud, til at dukke op alligevel for at vise de fremmødte, at støj lige nu er hjertesag – også for borgmesteren. Så tillykke til støjgrupperne i Højby Hallen, som ved at forene sig på det rigtige tidspunkt er lykkedes med at få politikerne til at love handling.
Nu mangler vi bare at se, at det ikke kun er valgflæsk.
Kære politikere: Gør nu den frygt, som mødedeltager Uffe udtrykte, »der sker aller' en ski'«, til skamme.
