Med fare for at fornærme nogen, så har det altså foreløbig været en lillebitte smule kedeligt.

Valgkampen synes at lade vente på sig i Odense og med mindre end to uger til valgdagen, så er det jo begrænset hvor meget længere, man kan vente, hvis man som lokalpolitiker går og gør sig forhåbninger om at vinde stemmer.

Men spørgsmålet er, om der overhovedet når at komme fut i valgkampen i denne omgang.

For det virker som om, der ikke rigtig er nogen, der har det helt store på hjerte denne gang.

Måske går det for godt? Måske er det fordi mange er enige om rigtig meget? Eller måske er det, fordi der heller ikke denne gang er nævneværdig spænding om borgmesterposten?

For selv, når en socialdemokratisk statsminister er midtpunkt i en historisk skandale om manglende lovhjemmel og slettede sms’er, så rokker det ikke for alvor ved verdensbilledet i Odense, hvor afdøde Jan Boye som den eneste i nyere tid formåede at slå et hul i rækken af socialdemokratiske borgmestre, da han som borgmester tog kæden fra 2006 til 2009.

Nu lyder det måske som om, der slet ingen politiske udspil har været.

Det er selvfølgelig ikke rigtigt – og enkelte partier skal da også have ros for at være kommet med konkrete bud på udfordringerne i Odense. De Radikale og Konservative er blandt de partier, der har forsøgt at markere sig i valgkampen.

Andre efterlader et andet og noget mere passivt indtryk.

Hvad er for eksempel de konkrete ideer fra det siddende borgmesterparti? Altså andet end den meget generelle udmelding om, at partiet ikke tøver med at sætte velfærden først – suppleret med det meget sympatiske valgslogan: Sammen får vi det bedste ud af hinanden.

Jeg har – og det kan jo bestemt, det medgiver jeg, være fordi jeg ikke har fundet de rigtige steder hen eller simpelthen ikke er i stand til at forstå et simpelt slogan – ikke noget klart billede af, hvad det betyder.

Man kan for de store etablerede partiers vedkommende i det hele taget få fornemmelsen af, at denne valgkamp er planlagt for længe, længe siden – af kampagnemedarbejdere, som først og fremmest har været optagede af analyser og strategier.

Der er taget de helt rigtige billeder og formuleringerne i valgmaterialerne er pudset af til perfektion. Det ser med andre ord utrolig flot og professionelt ud det hele. Men bagsiden af de timede og tilrettelagte kampagner er desværre også, at de er umulige at kaste i skraldespanden, hvis et – for borgerne – vigtigere tema dukker op.

Tilbage står i hvert fald dette:

Der er stadig ti dage, til vi skal til stemmeboksene, så lad os nu få skudt den valgkamp i gang.

Det er betydelig lettere for vælgerne at træffe et kvalificeret valg, hvis det står klart, hvad partierne hver især vil, og det, vel at mærke, ikke er det samme.

Allerbedst blev det dog, hvis det lykkedes borgerne at tage magten over dagsordenerne tilbage fra kampagnemedarbejderne. Det er der formentlig andre end mig, der trænger til.