København er et socialdemokratisk hundredårsrige, og ved det just overståede kommunalvalg lykkedes det da også endnu engang for partiet at erobre overborgmesterposten.
Men for første gang blev Socialdemokratiet ikke det største parti. Det blev Enhedslisten, og Sophie Hæstorp Andersen ligner derfor det hidtil svageste led i den socialdemokratiske borgmesterkæde.
Slettede sms’er og døde mink forklarer dele af socialdemokraternes dårlige valgresultat. Men partiets storbystrategi er også slået totalt fejl, og Mette Frederiksens tåbelige københavner-bashing er endelig blevet for meget og har ramt som en boomerang i hovedstaden.
Til sidst var det så udtalt, at selv den tidligere overborgmester i København og partifælle Ritt Bjerregaard følte sig kaldet til at sige fra:
»Jeg kan godt have brug for, at Mette Frederiksen nogle gange taler København lidt mere op,« lød det tidligere på året fra Bjerregaard i et interview med Altinget.
Udflytning af statslige arbejdspladser, styrkelse af ‘land’ på bekostning af ‘by’, generel nedladende udskamning og ekstra hårde coronarestriktioner i hovedstaden i forhold til resten af landet, løb alt sammen på den regning, der til sidst blev afregnet i stemmeboksene tirsdag.
Mette Frederiksen prøvede godt nok på falderebet at gøre, som Ritt Bjerregaard havde foreslået. I et forsøg på at udbedre skaderne i forholdet til hovedstadens borgere – eller rettere, vælgere – forsøgte statsministeren sig fra S-kongressens talerstol i september med noget helt uvant; at rose København og københavnerne.
Pludselig var det en »fantastisk by«, og videre lød det »Havnen, man kan bade i. Kulturen. Arkitekturen. Den afslappede atmosfære. Cykelstierne.«
Men man mærkede hensigten.
Valgresultatet viser, at nok er København historisk set en socialdemokratisk højborg, men byens borgere er trods alt københavnere, før de er socialdemokrater.
Enhedslistens grønne fokus blev i mangel af bedre et mere attraktivt tilbud for mange røde vælgere.
Det må Socialdemokratiet bare leve med.
I enklaven på Frederiksberg må der vente tømmermænd.
Ikke bare har man mistet det konservative bystyre, der har gjort Frederiksberg til enhjørning-kommune med træer overalt, billig parkering, lav skat og metrorulletrapper til fortovskanten, fordi »det manglede da bare«.
Enhedslisten har med deres flotte valg også her sat sig tungt på vigtige udvalgsposter i kommunen. Hvis man har tænkt sig at forvalte med bare et minimum af inspiration fra partikammeraterne på Københavns Rådhus, hvor Ninna Hedeager Olsen har regeret i Teknik- og Miljøforvaltningen, kan frederiksbergborgerne se frem til lange sagsbehandlingstider, budgetoverskridelser og læssevis af ulovlige opkrævninger af gebyrer.
Som en vittig frederiksbergborger (og bilejer) skrev på Facebook onsdag morgen:
»Så vil jeg pakke mine rationeringsmærker og tage min ladcykel på arbejde.«
