Imponerende, det er det virkelig.
At den nu forhenværende formand for fagforbundet 3F, Per Christensen, gennem årelange perioder har formået at vedligeholde et så raffineret spind af dækhistorier og fortielser, at de kvinder, hvis tillid han har misbrugt, så længe har været uvidende om hans dobbeltliv.
Man spørger sig selv, hvordan det har været muligt at hemmeligholde så omfattende bedrag?
Hvad med venner, kolleger og naboer?
En ting er i hvert fald sikkert:
Det må have krævet et overblik uden lige.
Et særligt talent for at systematisere og organisere – og så selvfølgelig et pokerfjæs af en anden verden.
Om det er de selvsamme egenskaber, som har hjulpet ham i formandsarbejdet, er svært at vurdere. Men at dømme efter mange af de reaktioner, som tirsdag er dukket op blandt Per Christensens nu forhenværende kolleger og samarbejdspartnere i fagforbundet 3F, så var han en fremragende formand.
Han bliver af flere beskrevet som dygtig, stærk, vellidt og som en fantastisk tillidsmand, der er 'svær at erstatte'.
Men erstattes, det skal han.
Klokken 10.30 tirsdag trådte hovedbestyrelsen sammen i Kampmannsgade i København. Kort efter blev det meldt ud, at Per Christensen og hovedbestyrelsen i fællesskab var nået til den erkendelse, at afsløringen af hans dobbeltliv og af hans misbrug af sin position som formand i forsøget på at dække over det, måtte medføre Per Christensens afgang.
Det var da også mere end svært at se, at det kunne være endt anderledes.
Uanset hvor fagligt dygtig og kompetent en så indflydelsesrig og magtfuld formand er, så må vi aldrig ende der, hvor netop dét udløser carte blanche til at agere så svigagtigt, som det har været tilfældet med Per Christensen.
3F har i dag vundet muligheden for at finde en ny og bedre egnet formand, som både er dygtig og medlemmernes tillid værdig.
Per Christensen har omvendt betalt en høj pris for sine fejltagelser. Det er ubarmhjertigt at være en offentlig person, når en skandale som denne ruller. Han kan dog lune sig ved den kendsgerning, at der fortsat ligger 800.000 kroner klar til udbetaling til ham i fratrædelsesperioden.
Men når alt kommer til alt, så skal også en fagforeningsboss opføre sig nogenlunde ærligt og anstændigt.
Sagen er jo, at tillid er den vigtigste forudsætning for, at man som formand kan beklæde en så betroet post. Dernæst handler det om faglighed. De to ting er naturligvis forbundet, men faglighed – uden tillid – er uden værdi.
Lad det være dagens lektie.
