Lyt til artiklen

Røgsøjler over kendte storbyer og millioner af biler på vej væk.

De seneste dage er billeder fra ukrainske byer under russisk beskydning strømmet ud af det store land mod øst, og det er svært ikke at betragte det, der sker, uden at føle magtesløshed.

For hvad kan vi stille op?

Billederne efterlader mest af alt en lyst til at tage det første eksprestog til Kreml, sparke døren op til præsidentens kontor, banke hårdt i bordet – og give ham en gedigen og eftertrykkelig overhaling. Han må da kunne forstå, at angrebene skal stoppe!

Men nej, det kan den russiske præsident så ikke.

Behovet for at gøre noget må vi kanalisere ud på anden måde.

Anna Povod er en af de ukrainere, som har skabt sig et liv i Odense.

Ligesom de tusindvis af landsmænd, som bor og arbejder i Danmark og er en fuldstændig uundværlig ressource for danske virksomheder i blandt andet landbruget og fødevareindustrien, har Anna Povod lige nu brug for al vores omsorg, forståelse, hjælp og opbakning.

Intet af det er i øvrigt svært at mobilisere, hvis man – som B.T.s læsere har fået lov til i denne uge – har fulgt hendes kamp for at hjælpe familien væk fra de russiske missilangreb.

Med andre ord er det i en situation som denne, at vi må minde hinanden om, at vi skal 'tænke globalt – ved at agere lokalt'.

Dels ved at tage vare på de ukrainere, vi hver især kender som naboer eller kolleger.

Men også ved at overveje, hvad vi køber og af hvem.

Den russiske vodka eller kaviar er formentlig nem nok at holde sig fra, da alternativerne er mange.

Sværere bliver det, når det handler om russisk naturgas, som vi i Vesten er blevet så afhængige af. Eller når fødevarepriserne over en bred kam risikerer for alvor at begynde at stige som følge af, at blandt andet Ukraines store eksport af korn bliver ramt af krigen.

Til det er der bare at sige:

Det er så vores lod herhjemme i fællesskab at bære den byrde, og forhåbentlig har vi politikere, der sørger for, at byrden ikke bliver værre end nødvendigt.

Men ofre må vi alle bringe.

Ikke for at ramme den almindelige russer, men for at ramme Vladimir Putin, om hvem ukrainske Anna Povod tørt og ganske forståeligt konstaterer:

»Det er den eneste russer, jeg hader.«