Anna Povod er vant til, at hendes far hver dag skriver 'godmorgen' i familiens fælleschat.

»Jeg vågnede klokken 5 – jeg ved ikke hvorfor – og samtidig fik jeg en besked fra min far,« fortæller Anna Povod, som bryder grædende sammen, da hun gengiver ordlyden.

'Krigen er gået i gang,' stod der skrevet i den besked, hun vågnede til i sit hjem i Odense.

Hun har ellers ikke rigtig grædt, siden hun fik den skræmmende besked fra sin far. Det fortæller Anna Povods danske mand, Stefan Thirstrup, der gør sit bedste for at trøste sin kone.

»Jeg kunne slet ikke græde i morges, fordi jeg havde så travlt med at hjælpe dem,« siger Anna Povod, der siden morgenstunden har sat alt ind på at hjælpe sin familie så hurtigt som muligt ud af hovedstaden Kiev og fødelandet, Ukraine.

»Jeg forsøger bare at støtte dem. Jeg har skrevet til dem, at jeg elsker dem,« siger en tydeligt berørt Anna Povod.

B.T. besøger hende ved middagstid torsdag.

Her snakker hun med en ven, der befinder sig i en ukrainsk by på størrelse med Aarhus tæt på grænsen til Rusland, og nogenlunde sådan er Annas Povods torsdag forløbet helt fra de tidlige morgentimer. Konstant ved telefonen.

Anna Povod har fået en masse støtte af sin mand, Stefan Thirstrup, siden det torsdag morgen stod klart, at hendes familie skulle på flugt. Foto: Jeppe Kanstrup
Anna Povod har fået en masse støtte af sin mand, Stefan Thirstrup, siden det torsdag morgen stod klart, at hendes familie skulle på flugt. Foto: Jeppe Kanstrup
Vis mere

Hun har styr på, hvor alle i hendes familie befinder sig – og siden hun snakkede med familien første gang i morges, har hun fulgt næsten manisk med i al nyhedsdækning på ukrainske medier. Selv russiske medier holder hun øje med.

Familien blev hurtigt enige om, at Kiev ikke var sikkert.

Derfor har de nu efterladt alt og er kørt afsted kun med vand, mad og de vigtigste papirer i bagagen mod den polske grænse.

»Først tænkte jeg, hvad kan jeg hjælpe med? Jeg er i et sikkert land, og de er der. Min søster snakkede bare om sit job og de studerende, som hun arbejder med. Det samme gjorde min far. Det var på en måde helt skønt at høre,« siger Anna Povod.

Familien er nu ude af Kiev og bevæger sig hurtigere fremad end inde i Kiev, hvor man hele dagen har kunnet se, at trafikken har stået stille i retningen ud af byen.

»Jeg ved, at de er nervøse, men de prøver at forholde sig rolige,« fortæller Anna Povod.

Som russisk talende ukrainer, født før Sovjetunionens fald, har Anna Povod selv mærket ukrainernes forhold til Rusland, når hun er rejst rundt i Ukraine med sit firma Agrosuccess – og har talt russisk.

Hun har aldrig mærket det had, som Vladimir Putin nu bruger til at retfærdiggøre beslutningen om at sende sine tropper ind i Ukraine.

»Det er ikke, som de siger på russisk tv, at ukrainere hader russere,« siger Anna Povod.

»Men jeg hader ham. Det er den eneste russer, jeg hader,« siger ukraineren om Ruslands præsident, Vladimir Putin.

»Jeg føler mig så hjælpeløs, og det er alle jo. Hvad kan vi gøre andet end bare forblive stærke,« siger Anna Povod og tilføjer:

»Jeg krydser mine fingre og beder til alle guder og håber, at min familie vil overleve.«