I politik handler det om at have meninger og gerne synspunkter, der er markant anderledes end andre politikeres.

I dansk politik har det i 20 år været udlændingespørgsmålet, der både har delt Folketinget og afgjort samtlige valgkampe.

En af de mest markante på det område er tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Hun har meget stærke tilhængere, der elsker hende, og hun er en stemmesluger af de helt store. Hun har også meget stærke modstandere, der 'hader' hende og ikke forsømmer nogen lejlighed til at fordømme hende.

'Hader' skrives her med citationstegn, for de fleste mennesker i dette land hader ikke andre i en grad, så de går til yderligheder. Men der findes et fåtal, der opfører sig helt utilstedeligt.

Inger Støjberg har mærket hadet i udpræget grad, så vi har nærmest vænnet os til, at hun har livvagter omkring sig døgnet rundt. Støjberg har accepteret, at det er vilkårene. Men hvorfor egentlig det?

Det burde være uacceptabelt i et oplyst demokrati, hvor ytringsfriheden er en afgørende pille. Vi bør ikke acceptere had og trusler, selvom vi er glødende uenige i hendes synspunkter.

På tirsdag skal Inger Støjberg i Retten i Randers og møde en mand, der er en særlig forstyrret idiot. Manden – der sandsynligvis er lærer – står anklaget for at have sendt flere end 100 trusler, heraf flere dødstrusler, til politikeren, der nu er løsgænger. Truslerne er sendt som mail, private Facebook-beskeder og skrevne breve sendt til hendes privatadresse.

Bare for at være sikker på, at trusselsbudskabet er forstået. Og det er artige sager, Støjberg har modtaget:

»Du er det største svin. Du er den største racist i DK – du er nazist. Du er den ledeste kælling. Du går direkte mod en langsom og meget smertefuld død,« er blot en af mange utilslørede trusler, manden har sendt.

Nu skal han heldigvis stå til ansvar for sine gerninger. Det er helt afgørende, at politi og anklagemyndighed slår ned på denne sag, for manden har truet i flere år.

Manden, der sandsynligvis underviser børn og unge, skriver, at han sågar har inddraget sit had til Inger Støjberg i sin undervisning:

»I mine klasser synger alle mine elever med på følgende: 'Vi hader Inger, vi hader Inger, vi hader Inger – tramp – tramp – tramp. Støj- støj- støj uuuddd uuuddd',« er en anden besked.

Det er en skærpende omstændighed, at den hadefulde stalker åbenbart er lærer. I skolen skal eleverne netop lære om demokrati og tolerance. Med denne sag har han åbenlyst diskvalificeret sig selv.

Det er grundlæggende opmuntrende, at der med en tiltale bliver slået ned på dette groteske eksempel. Men sagen kan ikke slutte her. Vi har alle et ansvar for, at vores debat om politiske mærkesager ikke løber af sporet.

Derfor skal der slås ned, hver gang trusler bliver fremsat. Vi vil ikke have det.

Inger Støjberg skal mærke vores opbakning til hendes konkrete sag. Dernæst skal vi arbejde for, at hun og alle andre slipper for livvagter, fordi de mener noget markant. Sådan skal det ikke være i Danmark.

Andre læser også