Klokken er 12.30.

Kanapeer og champagne står klar, ligesom en stor omgang caféborde med sirlige navneskilte bare står og venter på selskab.

Og selskabet – det vender vi lige tilbage til om lidt.

Fredag middag havde borgmester Peter Rahbæk Juel og hans forvaltning nemlig stillet an med det helt store. Anledning: ‘Trepartsaftale på velfærdsområdet i Odense’, som der står på forsiden af det flot layoutede stykke papir, som borgmesteren altså synes, det var nødvendigt at få præsenteret for pressen fredag.

Det er ellers en aftale, som har været undervejs siden budgetaftalen sidste år.

Men, men, men – den er altså, må man forstå, først blevet færdig og klar til at blive vist frem for pressen her præcis fire dage før, borgerne skal sætte kryds ved enten den siddende borgmester eller ved en af de andre kandidater til kommunalvalget.

Smart tænkt, det er det virkelig.

For tilbage til selskabet på dagens pressemøde.

Det består nemlig ud over økonomiudvalgets formand, Peter Rahbæk Juel, af spidskandidaterne fra samtlige de etablerede partier:

Søren Windell fra De Konservative, Brian Dybro fra SF, Susanne Crawley fra De Radikale – og så Christoffer Lilleholt fra Venstre, som dog ender med kun at være repræsenteret ved sit navneskilt, da han melder afbud i allersidste øjeblik.

Sammen med repræsentanter fra fagbevægelsens mange lokale afdelinger må de fremmødte politikere så lade sig fotografere med borgmesteren som midtpunkt.

Fint nok for så vidt, men også utrolig mærkeligt, når man tænker på, at valgdagen er nært forestående, og tiden måske havde været bedre brugt ude blandt de odenseanske vælgere.

Faktisk er det mere end almindelig svært at forestille sig et valg til Folketinget, hvor man med fire dage tilbage af valgkampen ser en stort set samlet opposition stille op til fotografering side og side med den siddende statsminister, som stolt fremviser et aftaledokument, der mest af alt ser ud til at være kommet lige ud af eget kampagnekontor.

Men ret skal selvfølgelig være ret: Det er utrolig smart tænkt – og ikke mindst planlagt.

Borgmesteren har med andre ord snøret sine politiske konkurrenter godt og grundigt, og man må undre sig over, at de på den her måde lader sig trække rundt i manegen.