Mange af vores folkevalgte er draget på sommerferie, hvor de lader batterierne op til en ny politisk sæson. Der er nok at tage fat på, men særligt to ting står højt på den politiske ønskeliste for resten af 2018:

Skattelettelser: Efterhånden har dette ønske udviklet sig til en evergreen. Men når vi nu - i hvert fald på papiret - har en borgerlig regering, skal ønsket stå øverst.

Reform af den offentlige sektor: Innovationsminister Sophie Løhde (V) skal i gang med den såkaldte Sammenhængsreform. Det handler om ‘afbureaukratisering, sundhed, visitation, unge, digitalisering og ledelse’. Desuden lægges der op til, at der skal luges ud i papirbøvl og bureaukrati.

At vi har disse ønsker, er egentlig lidt underligt. For lige så længe mange af os kan huske, har politikere og skiftende regeringer talt om, at nu skulle skatten ned, ligesom vi de seneste 40 år har talt om ‘afbureaukratisering’. Igen og igen og igen.

Alligevel er det, som om skatten står helt stille på et niveau, der er tårnhøjt. At papirbøvlet stadig er på et vanvittigt niveau.

Vores to primære ønsker ligger jo alle regeringspartierne meget på sinde, og vi mener ikke, at vores ønsker er for store. Ej heller urealistiske.

Lad os minde hinanden om, at det ikke står mejslet i granit, at det danske skattetryk skal være så højt, at det året rundt får sveden til at pible frem på panden. Der står heller ikke i grundloven, at den offentlige sektor skal være så stor som i dag.

Vi ønsker regeringen held og lykke med at få skatten ned og den forestående oprydning i den offentlige sektor. Men desværre må vi nok se i øjnene, at gaverne heller ikke under denne regering bliver så store, som vi kunne tænke os.

Årsagen? Tja, en del skyldes jo, at regeringens støtteparti - Dansk Folkeparti - hellere vil spænde ben for en åbenlys rigtig vej for Danmark og i stedet kindkysse med Mette Frederiksen (S).

Sådan har det været længe. Det er absurd. Og det er ikke godt for Danmark.