____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Euroman-stifteren Peter Linck og hans kone Camilla Linck ligger i krig med firmaet Amhola Pantebreve om, at indfri gældens i deres sommerhus. Det er derfor ryger huset endnu en gang ryger på tvangsauktion, fortæller Peter Linck til BT.

Deres sommerhus, der stod i Peter Lincks navn, blev sidste år sat på tvangsauktion. I januar bød Camilla Linck højest på tvangsauktionen, så boligen kunne blive i familien. Tidligere onsdag skrev boligsiden Boliga, at huset nu var sat på tvang igen, da Camilla Linck ikke har villet betale kreditorernes tilgodehavende i huset, der stadig står i mandens navn.

Peter Linck fortæller, at siden hun købte huset, har de kæmpet med Amhola Pantebreve Aps, der har to pantebreve i huset, om købe firmaet ud af huset. En kamp der indtil videre har været forgæves, da man ikke kan blive enige om betingelserne for indfrielsen. Han fortæller, at firmaet har svære at forhandle med, og at de virker til at ville trække det i langdrag for at tjene på gebyrer og renter.

- Min hustru køber ejendommen på tvang og betaler 850.000 kroner i omkostninger for at få største bud på ejendommen. Da hun så efterfølgende ikke kan blive enige med Amhola Pantebreve om betingelserne for deres indfrielse, så tager hun ikke skødet på ejendommen. Det er en ret man har, når man køber på auktion. Derfor kommer der en ny auktion, hvor ejendommen stadig er hos mig. Så nu tager vi en runde mere med de her spekulanter og prøver, at få dem væk fra ejendommen, siger han.

Han forsikrer, at alle udgifter er betalt, og det ikke er på grund af pengemangel at huset er røget på auktion igen.

- Vi forsøgte at presse dem ud. De blev ved med at byde sig selv hjem så min hustru måtte byde mere og købe huset dyrere end den gæld, der var på ejendommen. Vi havde håbet, at disse spekulanter ville gå kold på kontanter, så de ikke kunne forsvare deres pant, så vi kunne få dem væk fra huset. Vi har forsøgt at forhandle med dem og lave en aftale med dem, men det har ikke været muligt at gøre det.

Peter Linck ved ikke, hvordan den nye tvangsauktion ender, men han håber, at de kan blive for Amhola, der i gebyrer og renter indtil videre har kostet dem 400.000 kr.

- Vi må se, hvor vi ender. Om vi får dem væk fra ejendommen, om vi køber deres panter, om vi får dem handlet ned i pris. Det er det vi vil prøve at gøre over de næste måneder. Der er ikke nogen planer om at ejendommen ikke forbliver i familiens eje, siger Peter Linck.

Det har ikke været muligt, at komme i kontakt med Amhola Pantebreve Aps.