En frustreret mor fortæller nu om, hvordan hendes søn fik stukket skeer op i numsen af andre børnehavebørn gennem flere måneder.

Det skulle gå 17 dage fra Lea Terney Darré opdagede, at hendes søn var blevet udsat for overgreb i Børnehuset Storken i Albertslund, til at kommunen modtog en underretning fra børnehaven. Det var dage fyldt med tårer og frustration, der efterlod forældreparret chokeret over, hvor lidt man bekymrede sig for deres søns velvære.

Da det den 24. februar var ved at være sengetid for den tre-årige Charlie, skulle bleen skiftes, inden han kunne drive væk i drømmeland. Det var netop der på puslebordet, at mor Lea Terney Darré fik bekræftet sit værste mareridt. I løbet af to måneder havde hendes søn klaget over ondt i numsen, når han skulle sidde og have skiftet sin ble. Hans adfærd havde ligeledes ændret sig markant, men hverken børnehaven eller forældrene havde kunne finde en forklaring.

»Charlie fortæller mig, at der er nogen i børnehaven, som prikker ham i numsen med en ske. Han sidder med hænderne foran øjnene og gemmer sig. Han vil tydeligvis ikke snakke om det.  Jeg ved godt, man ikke må presse børn til at snakke om sådan noget, og jeg prøver på ikke at lægge nogle ord i munden på ham,« fortæller Lea Terney Darré til BT.

Efter lidt snak finder forældrene ud af, at der ikke er tale om et overgreb fra en voksen, men at det er børn fra indskolingen, der gennem to måneder havde stukket ting i numsen på den 3-årige.

»Min verden gik i stå, da jeg fandt ud af det. Men det passede meget godt med hans ændrede adfærd det seneste stykke tid. Han udviste alle de tegn på overgreb, man ifølge kommunens beredskabsplan skal holde øje med. Men ingen gjorde noget.«

Her ses Lea Terney Darré, der er mor til den 3-årige dreng, som oplevede overgreb fra de andre børn i børnehaven.
Her ses Lea Terney Darré, der er mor til den 3-årige dreng, som oplevede overgreb fra de andre børn i børnehaven.
Vis mere

Den følgende mandag tog forældrene kontakt til børnehavens ledelse, men der blev ikke straks lavet en underretning til kommunen, selvom ledelsen er underlagt underretningspligt. Derimod fortæller Lea Terney Darré, at hun blev bedt om ikke at forælle andre om hændelsen.

»Jeg trækker min søn ud af børnehaven, for vi føler ikke, at vi bliver hørt i vores bekymringer. Det er så frustrende at føle, man hele tiden løber panden mod en mur. Det har medført så utroligt mange tårer,« fortæller Lea Terney Darré.

BT har kontaktet Børnethuset Storken, men her vil man ikke kommentere sagen.

Sønnen Charlie blev således meldt ud af børnehaven og begyndte kort tid efter i en ny institution gennem kommunes pladsanvisning. Han har stadig problemer med have numsen blottet, når han bliver skiftet og klager ofte over ondt numsen, Forældreparret kan ikke se noget fysisk, der kan give ham smerter, og de mener derfor, at der er tale om psykiske mén. Trods det er deres søn for første gang i lang tid glad for at komme i børnehave.

Ifølge forældreparret er det dog rystende, at børnehavens ledelse ventede hele 17 dage med at sende en underretning til kommunen. En underretning, der ifølge Lea Terney Darré langt fra var fyldestgørende.

»Børnehavelederen kaldte det for en 'uheldig hændelse', og startede underretningen med at beskrive det som 'børns seksuelle lege'. Men det var langt fra en leg, det her har arret min dreng, og derfor skuffer det mig, at der ikke er sket mere,« siger Lea Terney Darré til BT.

Albertslund Kommune valgte at lukke sagen, efter de havde behandlet underretningen. Da BT snakkede med Albertslund Kommune, bekræftede man, at der er tale om en meget uheldig håndtering af sagen, men at det altid at svært at vurdere, hvorvidt der egentligt er tale om seksuelle overgreb eller om børnene bare udforsker deres seksualitet.

»Vi erkender, at beredskabsplanen ikke er fulgt fra starten af. De handlinger, der skulle være gjort, er ikke gjort. Det er selvfølgelig en ærgerlig situation, men så snart vi blev opmærksomme på det, satte vi det i gang, som var nødvendigt,« fortæller Kristina Koch Sloth, direktør for Børn, Sundhed og Velfærd og fortsætter:

»Da vi modtog underretningen, vurderede vi, at der ikke var tale om en akutsag, men at den selvfølgelig skulle tages alvorligt. Nogle gange kan det føles som om, at vores system er langsomt, men i sidste ende er de rette tiltag blevet gjort.«