Da journalist Mads Brügger indledte sin kamp for ytringsfrihed med sit forsøg på at få udstillet den svenske, racismedømte kunstner, Dan Parks billeder i Danmark, vakte det ramaskrig. Flere kollegaer fór i kridthuset for at kritisere hans handling.
Her er et lille udpluk.
’’ Radio24syv tørster efter omtale; programchef Mads Brügger har jævnligt beklaget sig over, at andre medier ofte ignorerer, hvad der foregår i og omkring æteren. Og derfor er det åbenbart nødvendigt at skaffe sig opmærksomhed med provokation som drivmiddel. Når provokation er et mål i sig selv, bliver den uinteressant
Kurt Strand, kronik i Kristeligt Dagblad
’’ Vi mener, at Jyllands-Posten alt for længe har stået alene i kampen for basale publicistiske rettigheder. Derfor har vi valgt at starte kampagnen ’Jeg er JP’. Vi er JP, fordi vi mener, at det var journalistisk rigtigt at trykke tegningerne i 2005. Men vi er også JP, fordi vi som JP indrømmer og anerkender, at terror, trusler og vold virker. Ligesom JP, så tør vi heller ikke trykke JP’s Muhammedtegninger i dag
Underskriverne af støtte-aktion og -erklæring, ’Jeg er JP’
’’ Jeg er træt af – og jeg er ked af – at enkelte medier og enkelte personer i ytringsfrihedens hellige navn tager mig og langt den største del af Danmarks og Europas befolkning som gidsler i deres private krig. Tager mig som gidsel i en sag, jeg slet ikke kan stå inde for. Jeg er ikke Charlie Hebdo, og jeg er ikke Jyllands-Posten
Jon Stephensen, teater-direktør, berlingske.dk
’’ For Mads Brügger er sagen ret enkel. Kampen for ytringsfrihed står mellem islamister, der vil udrydde os, og vores demokratiske rettigheder på den ene side, og på den anden side Trykkefrihedsselskabet, Dan Park, Flemming Rose og andre, der insisterer på, at det at fornærme muslimer og andre minoriteter ikke alene er deres ultimative ret, men også er en både nødvendig og gavnlig gerning
Morten Stinus Kristensen, denfri.dk
Læs hele artiklen her
