Selv om hun havde en Alzheimers-diagnose, ville Høje-Taastrup Kommune have 60-årige Helle Johansen tilbage på arbejdsmarkedet. I halvandet år var familien Johansen kastebold i systemet.
Chefen væltede arrigt al smørrebrødet af bordet med en fejende armbevægelse.
»Hvad bildte han sig ind,« spørger 60-årige Helle Johansen her fem år efter.
Det er tredje gang, hun gentager historien, for hun ved ikke, at hun allerede har fortalt den.
Helle Johansen har Alzheimers.
Det gør hende til en del af en voksende gruppe personer, der bliver ramt af en demenssygdom i en stadig yngre alder. Er det under 65 år, er de ikke automatisk er berettiget til pension og skal derfor godkendes til førtidspension. En langt fra enkel proces.
Det kan tage år, og forløbene stresser den demensramte og de pårørende, lød det fra læger og eksperter i Berlingske søndag. Helle Johansens sag er endnu et eksempel på en gruppe personer, der er underlagt samme lovgivning som raske borgere, og som derfor tvinges igennem lange forløb, der får kritik af læger og eksperter.
Helle Johansen blev fyret i 2011, da hun ikke længere kunne passe sit job i kantinen på Hvidovre Hospital godt nok. Det var én af Helle Johansens fejl, der fik hendes chef til i vrede at vælte bordet med smørrebrød.
Langsomt, forglemmelse efter forglemmelse, gik det op for familien, at Helle Johansen ikke bare var ked af det. Det var langt mere alvorligt:
Et års tid senere fik hun endelig den demensudredning, som fastslog, at hun ikke kun var deprimeret. Hun havde en uhelbredelig sygdom.
I slutningen af 2015 fik den dengang 58-årige Helle Johansen konstateret demens af typen Alzheimers.
Forud var gået et opslidende forløb med jobansøgninger, aktiveringsforløb og lange perioder, hvor der intet skete. Familien gik og ventede på diagnosen. Da den endelig kom, var datteren, Anja Beltoft, lettet.
Nu ville der komme fred.
Sådan gik det ikke. I stedet blev Helle Johansen indkaldt til en ny samtale.
»Vi skal samarbejde for at sikre os, at dit fravær bliver så kort som muligt. Sammen skal vi lægge en plan for dit videre forløb. Vi beder dig derfor overveje, hvornår og hvordan du vil kunne vende tilbage til din arbejdsplads/arbejdsmarkedet. Efter samtalen vurderer vi dit behov for støtte til hurtigst muligt at blive raskmeldt/delvist raskmeldt,« hedder det i brevet fra jobcenteret til Helle Johansen.
Datteren var rystet.
Hun havde på det tidspunkt helt overtaget kontakten med kommunen, fordi hun kunne mærke, at den sled på hendes mor.
Det lykkedes Anja Beltoft med et opkald at afværge første indkaldelse. Men det fortsatte. Senere blev Helle Johansen flere gange indkaldt til møde med det formål »at tilrettelægge det videre forløb i forbindelse med beskrivelse af dine muligheder på arbejdsmarkedet«.
»Vær opmærksom på, at du har pligt til at medvirke ved jobcentrets opfølgning for fortsat at kunne modtage sygedagpenge,« lyder det i et brev, som Berlingske er i besiddelse af.
Det fik Anja Beltoft til at skrive en mail til kommunens demenskonsulent:
»Min mor, Helle Johansen, er blevet indkaldt til samtale med jobcentret, og jeg bliver meget urolig, når jeg læser brevet. Det virker ikke som om, de er bevidst om, at hun har Alzheimers,« skriver hun.
»Vi skal ikke blot have en generel snak med en jobkonsulent, der skal afdække om min mor er i stand til at varetage et job!« fortsætter mailen.
Sådan blev det ved med møder, samtaler og vurderinger indtil det, Anja Beltoft beskriver som »kommunens sidste forsøg«, kom i foråret 2017, halvandet år efter at Helle Johansen blev erklæret dement.
Da mødte Helle Johansen og Anja Beltoft sammen det såkaldte rehabiliteringsteam. Foran dem sad et panel af kommunalt ansatte, som sammen skulle vurdere, om der var en arbejdsevne tilbage - eller om Helle Johansen endeligt skulle indstilles til førtidspension.
Det lykkedes endegyldigt i april i år at få bevilliget førtidspension, men de mange års forudgående kontakt med jobcentret, havde sat sine spor i familien.
»Vi lykkedes til sidst med at skærme mor fra al kontakt med kommunen. Men det har været hårdt for os. Der har hele tiden været bekymringer - kan de nu finde på at sende mor i job?,« siger Anja Beltoft.
Igennem forløbet er familien nået op på otte sagsbehandlere.
»Hver gang sidder man med en ny sagsbehandler, der skal spørge ind til de samme ting. Det har været den største frustration.«
»Jeg har brugt sommerferien de seneste to år på at diskutere sagen med systemet,« siger Anja Beltoft.
Vi spoler lige tiden tilbage til 2015. For allerede da Helle Johansen fik diagnosen, slog hendes praktiserende læge alarm.
Lægen skrev i sin lægeerklæring til kommunen en opfordring til at tage hende ud af jobcentersystemet. Lægeerklæringen blev ikke godkendt af Høje-Taastrup Kommune.
Behandlingen fik lægen, der ikke har ønsket at stille op til interview, til at klage.
»Jeg har kendt Helle gennem mange år. Beskrivelsen og anbefalingen er i fuld overensstemmelse med patientens funktionsniveau. I kan ikke bestille og prøve at diktere mine udtalelser,« lyder brevet, der fortsætter med en beskrivelse af patientens besværligheder med sygdommen.
»Hvad er det I ikke har forstået?« slutter lægen brevet.
Kommunen afviste klagen. De mente, at lægen med sin anbefaling om førtidspension var gået ud over reglerne for, hvad der må fremgå af en lægeerklæring.
»Lægeerklæringen må derimod ikke indeholde synspunkter eller konklusioner om borgerens ret til sociale ydelser, da det hos borgeren skaber usikkerhed om afgørelseskompetencen, som alene tilkommer kommunen,« lyder svaret fra Job & Kompetence i Høje Taastrup Kommune.
Læger har nemlig ikke tilstrækkeligt kendskab til arbejdsmarkedet og støttemuligheder, eller til at vurdere, om der er ret til førtidspension, fortsætter brevet.
»Lægen skal derfor afholde sig fra at udtale sig om dette,« skriver kommunens repræsentant i brevet.
Anja Beltoft mener dog ikke, at det handler om ond vilje hos sagsbehandlerne i jobcentrene.
»Deres argument var, at de bare fulgte procedurerne. De forstod jo godt mine argumenter, de var bare underlagt nogle regler,« siger Anja Beltoft.
I dag har Helle Johansen fået førtidspension. Den månedlige ydelse er en stor lettelse.
»Nu er der ro på. Vi kan koncentrere os om hverdagen,« siger Anja Beltoft.
»Mor skal ikke i job.«
Berlingske har forelagt Helle Johansens sag for jobcenterchefen i Høje-Taastrup Kommune, Lars Gormsen.
Han beklager familiens dårlige oplevelse, men mener ikke, at man burde have rettet sig efter lægens vurdering fra starten.
Hvorfor er erklæringer fra Rigshospitalet og lægen ikke nok?
»Kommunen har vurderet, at det var vigtigt at få en beskrivelse af det faktiske funktionsniveau.«
Og det kan læger ikke vurdere?
»Jo, men lægerne er jo ikke ude og se borgerne, og hvad de kan. Det har man prøvet her for at se, om der var en lille mulighed for en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har vi så konkluderet, at der desværre ikke er for hende.«
