Det er en af landets fineste ældste adelige familier. De nedstammer fra en tidligere konges uægte søn. Og så har en gren af familien forbindelser til kongehuset. Men greve-familien Danneskiold-Samsøe er mest kendt i offentligheden af en helt anden grund - i over 60 år har familien haft en bitter kamp om deres slot. Men hvorfor er det egentlig gået så galt?

Et ældgammelt testamente, en greve der gav afkald på sin arv og rejste til USA, og vaskeægte had og misundelse mellem flere familiemedlemmer. Det er ingredienserne i et af danmarkshistoriens mest langtrukne dramaer i en af landets fineste adelige familier.

I over 60 år har greve-familien Danneskiold-Samsøe ligget i stridigheder over, hvem der skulle have magten over familie-slottet Gisselfeld ved Haslev på Sydsjælland.

Slottet har tilhørt familien i flere århundreder, men de seneste mere end 60 år har arvefølgen ikke forløbet så let. Og det har resulteret i utallige restsager og opgør i den ellers så fine familie, der klassificeres som adelig af første rangklasse.



Senest er familien i denne uge troppet op i Østre Landsret, hvor den tidligere slotsherre grev Erik Danneskiold-Samsøes datter, Erica, samt grevens lillebror, Ulrik, har sagsøgt den nuværende slotsfrue Helene Danneskiold-Samsøe, som er Erik Danneskiold-Samsøes niece.

Erik Danneskiold-Samsøes gren af familien mener, at niecen ikke er berettiget til slottet og titlen som overdirektør for Gisselfeld, som hun ellers fik tildelt af godsets bestyrelse, da grev Erik efter mange års kamp og retssager tabte kampen om Gisselfeld i 2010.

Gisselfeld er et af landets største godser.
Gisselfeld er et af landets største godser. Foto: KARL NORD
Vis mere


Men selv om Erik Danneskiold-Samsøe og hans bror og datter har kæmpet for slottet i 20 år, så skal man langt længere tilbage for at finde kernen til stridighederne. Det var nemlig helt tilbage omkring 1945, at der kom bøvl i familien over arvefølgen til det smukke slot, der med sine 4000 hektar skov og landbrug regnes som et af landets største godser.

Dengang beboedes det gamle slot af lensgreve Aage samt grevinde Fanny Danneskiold-Samsøe. Lensgreven havde slottet fra 1914 og frem til sin død i 1945. Parret havde dog kun et barn – datteren Elisabeth Danneskiold-Samsøe - der sidenhen giftede sig til efternavnet Lassen. Og det var her problemet opstod.



Ifølge et ældgammelt testamente – fra 1701 – skal arveretten gå til det ældste medlem af den ældste gren af slægten og dennes arvinger. Derudover er det beskrevet, at grevesønner har arveforret.

Og dermed blev det altså ikke den afdøde lensgreves datter, der arvede slottet, men i stedet en mandlig slægtning.

Grev Erik Danneskiold-Samsøe på Gisselfeld Kloster med nogle af sine forgængere i baggrunden.
Grev Erik Danneskiold-Samsøe på Gisselfeld Kloster med nogle af sine forgængere i baggrunden. Foto: Linda Kastrup
Vis mere


Ifølge Bjørn Westergaard, der er tidligere journalist og redaktør på BT, og som har fulgt sagen i 50 år og er medforfatter til bogen ’Kampen om Gisselfeld – Den store familiefejde’, så var det netop det forløb, der førte til, at familiestridighederne begyndte.

Den rette mandlige arving var nemlig grev Sophus Danneskiold-Samsøe, som var udflyttet til USA. Han blev dog hentet hjem og overtog Gisselfeld.

»Og så startede det store drama. Grev Sophus havde nemlig en søn, der hedder Valdemar. Men sønnens amerikanske mor valgte at tage sønnen med til USA og fik ham til at fraskrive sig retten til slottet,« forklarer Bjørn Westergaard, der af og til kontaktes af grev Valdemar, der fortsat bor i USA og nysgerrigt følger med i familiestriden.



Og så gik der for alvor ged i arvefølgen. Familien kom igen i skænderi om, hvem der skulle overtage, og valget endte med at falde på en grev Knud. Men heller ikke han havde nogle arvinger, og så måtte man igennem det igen.

Dernæst faldt valget på grev Knuds halvbror, grev Christian, der var Erik Danneskiold-Samsøes far. Men det valg var ikke populært i den fine del af familien. Grev Christian arbejdede som journalist og var ikke særligt velhavende.

»Han var kendt som fattig-greven, der ikke ejede en krone nærmest. Han ernærede sig som journalist for landbrugsblade,« fortæller Bjørn Westergaard og forklarer, hvordan den fine del af familien derefter forsøgte at forhindre ham i at overtage slottet.

Lensgreve Sophus Danneskiold-Samsøe.
Lensgreve Sophus Danneskiold-Samsøe. Foto: Vittus Nielsen
Vis mere



Elisabeth Lassen var angiveligt den med de tætteste forbindelser til kongehuset og blev regnet for den fineste del af familien. Og hun følte sig så forsmået over at ikke at få slottet, at hun ifølge Bjørn Westergaards bog stiftede et magtfuld familieråd i 1960, der siden har holdt et fjendtligt øje med slotsherrene på Gisselfeld – og dermed især med Erik Danneskiold-Samsøe og hans far.

»Det var familien Lassen, der ville forhindre ham i at komme ind. De har altid haft en torn i øjet på familien. Så Elisabeth Lassen forsøgte at lægge alle forhindringer i vejen og sagde, at han ikke var egnet,« forklarer Bjørn Westergaard.



Men den fattige greve endte med at slås så meget for sin sag, at han altså i 1969 kunne flytte ind på Gisselfeld slot. Og i 1975 overtog grevens søn, Erik Danneskiold-Samsøe slottet.

Elisabeth blev dog trods sin status som kvinde ikke snydt for at arve en flot bolig. Hun arvede nemlig hele to godser, Holmegaard Gods i nærheden af Gisselfeld samt Brattingsborg på Samsø.

Grev Erik Danneskiold-Samsøe sammen med sin datter komtesse Erica Danneskiold-Samsøe,
Grev Erik Danneskiold-Samsøe sammen med sin datter komtesse Erica Danneskiold-Samsøe, Foto: Bax Lindhardt
Vis mere


At den adelige Danneskiold-Samsøe-familie skulle ende i en kæmpe offentlig strid om deres slot, var dog næppe noget som deres forgængere havde forudset.

Familien har gennem århundrede været noget af det ypperste af det adelige, man kunne komme i Danmark. Familien nedstammer fra Christian den 5. og Sophie Amalies uægte søn, Christian Gyldenløve, der overtog Gisselfeld i 1699. Og siden har slottet altså været i familiens eje. Gisselfeld blev grundlagt i 1547 af Peder Oxe og nåede inden Gyldenløves overtagelse både at være ejet af de adelige familier Schack og Knuth.



Men de fine aner har altså ikke hjulpet familien fra at ende i stridigheder, der har kostet enorme mængder tid og ressourcer - blandt andet i form af de mange retssager. Retssager, der måske kunne være undgået, hvis Erik Danneskiold-Samsøe i første omgang havde ladet sin datter komtesse Erica overtage slottet, da slottets bestyrelse pressede på for, at netop datteren skulle blive overdirektør.

Gisselfeld blev i 1984 registreret som en erhvervsdrivende fond, hvorefter overdirektørens embedsførelse skulle kontrolleres af en magtfuld bestyrelse. Og bestyrelsen var efter nogle år ikke tilfreds med den måde som Erik Danneskiold-Samsøe, der ellers har en landbrugsuddannelse, drev godset på. Derfor suspenderede bestyrelsen greven i 1997, hvorefter man altså tilbød at indsætte hans datter på posten.

Den 56-årige Erik greve Danneskiold-Samsøe og hans hustru grevinde Catherine tabte den mere end fem år lange kamp om magten på godset Gisselfeld Kloster ved Haslev. Her forlader parret Østre Landsret i København efter domsafsigelsen tirsdag d. 8 januar 2002. (se Ritzau historier) (Foto: KELD NAVNTOFT/SCANPIX NORDFOTO 2002)
Den 56-årige Erik greve Danneskiold-Samsøe og hans hustru grevinde Catherine tabte den mere end fem år lange kamp om magten på godset Gisselfeld Kloster ved Haslev. Her forlader parret Østre Landsret i København efter domsafsigelsen tirsdag d. 8 januar 2002. (se Ritzau historier) (Foto: KELD NAVNTOFT/SCANPIX NORDFOTO 2002) Foto: KELD NAVNTOFT
Vis mere

Men greven var så vred over at være blevet smidt ud, at han var fast besluttet på at følge testamentet om, at en mandlig efterfølger skulle have tilbuddet før en kvindelig.

Måske, fordi det angiveligt var aftalt mellem Erik Danneskiold-Samsøe og hans fem søskende, at det var lillebroderen Ulrik, der skulle overtage efter Erik. Ifølge advokat Finn Schwartz, der repræsenterer Erica og Ulrik Danneskiold-Samsøe ved retssagen i Østre Landsret, underskrev alle søskende nemlig såkaldte afkaldserklæringer i 1984 og 1985, hvor det fremgik, at Ulrik skulle overtage slottet.

Men sådan gik det ikke. Da Erica Danneskiold-Samsøe ikke tog stilling til, om hun ville overtage posten som overdirektør og titlen som slotsfrue, gik tilbuddet i stedet til et andet familiemedlem, nemlig Christina Danneskiold-Samsøe, der er storesøster til Erik. Hun sagde dog nej, og som kom buddet til den ældste af hendes døtre, Helene Danneskiold-Samsøe.



Helene Danneskiold-Samsøe, der dengang var advokatsekretær, takkede ja til stillingen og har siden sammen med sin datter boet på det smukke gods.

Men prisen for livet i de smukke gemakker har været høj for Helene, der modsat de andre i striden ikke har en adelig titel, da hendes mor giftede sig borgerligt. Helene Danneskiold-Samsøes ja til arven betød nemlig samtidig et farvel til store dele af familien. Det beskriver Bjørn Westergaard i sin bog:

’Christina Danneskiold-Samsøe bakkede nemlig ikke op om sin datters ja til arven. Helenes ja skabte tværtimod ny splittelse i den i forvejen hårdt prøvede familie. Mor og datter har ikke talt sammen siden denne dag i 2010. Grev Erik og hans niece er heller ikke på talefod. Mens greven selv blev sat ud i kulden fra Gisselfeld, er Helene nu frosset ud af familiekulden,’ står der i bogen.

Helene Danneskiold-Samsøe har de seneste mange år fungeret som overdirektør på Gisselfeld.
Helene Danneskiold-Samsøe har de seneste mange år fungeret som overdirektør på Gisselfeld. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere


Hvorvidt Helene Danneskiold-Samsøes dage på det prægtige gods er talte, er op til Østre Landsret at afgøre. Sagen har været for retten tirsdag og onsdag, hvor flere familiemedlemmer har vidnet. Det vides endnu ikke, hvornår dommen falder.

En ting er dog sikkert. Erik Danneskiold-Samsøe flytter ikke tilbage til det slot, som han blev smidt ud af:

»Nej, det skal jeg ikke. Jeg har haft min tid der,« sagde han til BT tirsdag og tilføjede:
»Men jeg ønsker virkelig og håber inderligt, at det lykkes Erica og Ulrik at få det tilbage.«

De mange retssager i kampen om slottet har gennem årene ført til en stor gæld til Erik Danneskiold-Samsøe.

Erik Danneskiold-Samsøe har lagt sit liv helt om, efter at han i 2010 måtte forlade Gisselfeld Slot.
Erik Danneskiold-Samsøe har lagt sit liv helt om, efter at han i 2010 måtte forlade Gisselfeld Slot. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere


Men han fortryder ikke sin lange kamp.

»Nej, det gør jeg ikke. Det skulle til. Der var gået så lang tid, så det var tvingende nødvendigt. Og jeg blev ved med at holde ud, for de sager skulle køres,« fortæller greven, der i dag bor i en lejet lejlighed i Lübeck i Tyskland.

Erik Danneskiold-Samsøe fortæller desuden, at han stadig respekterer slottets gamle testamente.

»Og det ved jeg, at min bror og min datter også vil gøre, hvis de får slottet tilbage,« siger han til BT.