Brandskaderne i KB Hallen er ikke så voldsomme, at den historiske bygning ikke kan reddes. Det vurderer Kulturarvsstyrelsen, der højst sandsynligt vil kræve hallen genopført.
Brandvæsenet og flere medier havde i går travlt med at dødsdømme den historiske KB Hallen, der onsdag blev hærget af en voldsom brand. Men heldigvis for nostalgikere og fans af hallen er det hverken journalister eller brandmyndigheder, der har det sidste ord i den sag.
Ifølge Kulturarvsstyrelsen, der fredede bygningen for et halvt år siden, er skaderne nemlig ikke så voldsomme, at bygningen ikke kan genopføres. Det vurderer arkitekt Tony Bødtker Munch fra Kulturarvsstyrelsen, der har studeret skaderne på den 73 år gamle bygning på Peter Bangs Vej.
SE ALLE BILLEDERNE: Så skadet er KB Hallen efter branden
- Efter vores opfattelse kan bygningen genopføres. Det er udgangspunktet nu. Det næste bliver, at vi skal have et møde med ejeren af bygningen for at planlægge det videre forløb, fortæller Tony Bødtker Munch, der giver bygningens fremsynede arkitekter og ingeniører æren for, at det funktionelle stykke danmarkshistorie ikke gik totalt op i røg i går.
Beton kan redde bygningen
Hele skallen og store dele af KB Hallens tagkonstruktion er konstrueret i jernbeton. Måske ikke opsigtsvækkende i dag, men i 1938 var det en revolutionerende byggemetode. Havde bygherren dengang valgt træ som et bærende element, havde bygningen nok ikke kunne reddes.
- Det er en betonbygning, hvor konstruktionen står der endnu. På den del af taget, der vender ud mod Peter Bangs Vej, er ribberne intakte, forklarer Tony Bødtker Munch, der understreger, at der endnu ikke foreligger en endelig beslutning. Men der vil ikke blive skelet til, hvor meget en genopbygning vil koste. Udelukkende om den kulturarv, som bygningen danner ramme om, kan genskabes.
- Vi har endnu ikke været inde i bygningen. Men vi vil sammen med en restaureringsarkitekt vurdere, hvor meget af den indvendige del af bygningen, der skal og kan bevares, forklarer Tony Bødtker Munch.
Længere håndboldbaner på vej
Bygningen behøver ikke nødvendigvis at blive genopført indvendig helt, som den var før branden. Kulturarvsstyrelsen vil lytte til de ønsker ejeren måtte have om f.eks. længere håndboldbaner osv. Det har man blandt andet gjort ved restaureringer af andre historiske idrætsanlæg, hvor moderne krav er blevet integreret ind i det gamle.
Det er forsikringsselskabet Topdanmark, der kommer til at punge ud for den dyre minutiøse genopbygning. Men selskabet hæfter kun for de første 25 mio. kr. Resten af beløbet dækkes af genforsikringsselskaber.
