Johnny Hansen fra Kandis er lige fyldt 52 år og har forhåbentlig mange gode år tilbage, før han trækker sig tilbage til et velfortjent otium.

Men glæder han sig? Tror han på, at han til den tid får den ældrepleje, han har brug for? Det giver han sit bud på i ovenstående video.

Og nedenfor kan du som led i BTs store artikelserie 'Stemmer fra Udkanten' læse, hvad en række af Kandis' fans har at sige om ældreplejen i dagens Danmark.

I denne uge har Kandis ført os til Vestjylland, nærmere bestemt Borris udenfor Skjern, en lille by med bare 850 indbyggere, der blev hårdt ramt af den økonomiske krise i 00erne. Men de arbejder benhårdt for at rejse sig igen og trække nye folk til byen og området.

Men hvad med de gamle? Får de den pleje, de har brug for?

Ikke ifølge BTs store Gallup-undersøgelse. Her siger hele 52% af danskerne, at ældreplejen ikke lever op til deres forventninger. Og som én siger: 'Der er ikke de hænder til det, som der burde være'

Foto: Grafik: Mick Allerup
Vis mere

​Hvad siger Kandis' publikum?

Vi har spurgt, om de frygter dén dag, hvor de får behov for ældrepleje?

Jan Andersen, 46 år, rutebilchauffør' 
Jan Andersen, 46 år, rutebilchauffør'  Foto: Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Jan Andersen, 46 år, rutebilchauffør:

»Nej, ikke endnu. Det gør jeg ikke, og har ikke tænkt på det endnu. Jeg har en gammel mor, der er 86. Men hun klarer sig næsten selv, og har kun brug for en smule hjælp, så der er ingen problemer i det. Og derfor er det ikke noget, jeg har tænkt så meget over.«

Bente Sørup, 50, pædagogisk assistent 
Bente Sørup, 50, pædagogisk assistent  Foto: Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Bente Sørup, 50, pædagogisk assistent:

»Ja, det kunne jeg godt gøre. I hvert fald sådan som det ser ud nu. Der er det lidt bekymrende, for jeg synes ikke, at der er de hænder til det, som der burde være. Jeg har ikke p.t. familie, der har brug for pleje, men jeg har haft min gamle farmor på 97, og det synes jeg bestemt ikke, var optimalt. Så det ville være synd at sige, at jeg mine forventninger til den dag det bliver min tur, er høje.«

Jan Jacobsen, 61, arbejdsledig 
Jan Jacobsen, 61, arbejdsledig  Foto: Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Jan Jacobsen, 61, arbejdsledig:

»Overhovedet ikke. Jeg tror på, at jeg vil være i de bedste hænder. Nu har jeg en gammel mor på 84, og hun får da den hjælp, som hun skal have, så det regner jeg da også med at jeg får, den dag, hvor det er min tur. Jeg frygter det ikke.«

Anita Vestergaard Starn, 34 
Anita Vestergaard Starn, 34  Foto: Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Anita Vestergaard Starn, 34, sygemeldt:

»Nej, ikke som sådan. Lige p.t. går jeg ikke så meget op i det. Jeg har en alder, hvor jeg tager en dag ad gangen, og det kan nå at blive lavet om mange gange inden, det bliver min tur. Min far og min bedstemor har haft brug for ældrepleje, og der ikke er blevet taget ordentligt hånd om dem. Men de er begge døde nu, så jeg kender ikke nogen, der har problemer med det.«