Ifølge BTs Gallup-undersøgelse mener mere end halvdelen af danskerne, at politikerne har mistet forbindelsen til befolkningen. Det skriver de gerne under på i den lille sydsjællandske by Karrebæksminde, som Kandis i denne uge har ført os til

‘Det’ mit helt nye liv. Og mit totale yndlingstidsfordriv. Det er blevet så nemt at få en ven. Og i morgen logger jeg mig på igen.’

Johnny Hansen og Kandis har lige holdt en velfortjent pause. 15 minutter er, hvad det bliver til, før de genåbner ballet på den gamle lavloftede kro ‘De hvide svaner’ i Karrebæksminde på Sydsjælland.

Hittet ‘Facebook’ får omgående publikum tilbage på dansegulvet denne lørdag aften, hvor de små sprossede vinduer dugger, så man knap kan se ind eller ud. De danseglade Kandis-fans befinder sig helt bogstaveligt inde i deres egen fest-boble. Uden forbindelse til virkeligheden udenfor. Og det er de tilsyneladende ikke ene om at være.

For spørger man befolkningen, bor de danske politikere også i deres egen boble. Uden forbindelse til dét, der sker uden for Christiansborgs vinduer.

Kroen 'De hvide svaner' i Karrebæksminde minder om en tid, før vi fik internet. Vis mere

Susan Handley fra Næstved er for en stund trådt ud i virkeligheden, hvor regnen vælter ned. Hun står med sin cigaret under parasollen i kroens brostensbelagte gårdhave og ryster på hovedet.

»De skulle skiftes ud hele bundtet,« siger hun ligeud om de danske politikere.

BTs store Gallup-undersøgelse taler sit tydelige sprog. Susan Handley tilhører de 55 pct. af danskerne, der føler, at politikerne har mistet forbindelsen til befolkningen.

Vis mere

Og lussingen til politikerne stopper ikke dér.

53 pct. mener således også, at de, der bestemmer, ikke lytter til befolkningens behov. Og 48 pct. føler heller ikke, at politikerne har fokus på de problemer, som befolkningen oplever i hverdagen.

Graver man et spadestik dybere i Gallup-tallene, og fokuserer på den gruppe af de adspurgte, som ikke tilhører eliten, stiger tallene til henholdsvis 59, 51 og 59 pct.

Ifølge samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet vidner resultatet af undersøgelsen om et enormt problem. Om en tillid der er tabt på gulvet. Ikke mindst i udkantsdanmark.

»Det er jo et udtryk for, at danskerne ikke føler, at dét, som politikerne står for, repræsenterer os. Substansen af de problemer, som politikerne er optaget af - og måden som de er optaget af dem på - har vi ikke længere tillid til. Det er et fænomen, som er rigtig rigtig udbredt blandt borgerne og især de, der ikke tilhører eliten, som også føler, at især sproget er uforståeligt,« siger Johannes Andersen.

Vis mere

Vis mere

Ét af de problemer som mange mener, at politikerne ikke har nok fokus på, er forbindelsen. Til omverdenen.

For når Johnny Hansen og Kandis synger om ‘yndlingstidsfordriv’, om at logge på Facebook, så kræver det én af to ting: en god mobilforbindelse eller en bredbåndsforbindelse.

To ting, der ligeledes er en forudsætning for vækst i landet. Ikke mindst i udkanten.

Og ingen af delene kan de prale af i Karrebæksminde, en lille by med 1.810 indbyggere som hører under Næstved kommune og er en del af Region Sjælland, dét sted i landet, der har en af de ringeste bredbåndsdækninger.

»Jamen, det kan sgu da ikke være rigtigt,« siger 53-årige Jesper Wolff, og tager en dyb indånding:

»Hør nu her, vi danskere kan bygge komponenter til en bil, der kører rundt oppe på Mars og styres fra jorden. Man kan sende en bombe om på den anden side af jorden. Man kan lave biler, der kan køre selv. Men man kan ikke tale i telefon eller se en film på nettet i Karrebæksminde.

Det er jo helt godnat, at det ikke kan lade sig gøre at skaffe bredbåndsforbindelse til alle i Danmark. Jeg har været i ulande, der har bedre forbindelse end vi har.«

Vi er kørt et par km vest for selve Karrebæksminde by. Her bor den selvstændige entreprenør Jesper Wolff med sin kone Lone og deres to sønner Oskar på 10 og Lukas på 13.

De bor smukt. Oppe på toppen af en bakke, hvor husene med nænsom hånd er drysset ud over det landlige landskab, der har udsigt over Smålandsfarvandet og Karrebæksminde bugt, som årligt trækker turister i tusindvis til.

Men familien Wolff bor her altså. Hele tiden. 3,3 km fra den nærmeste mast.

Jesper Wolff er godt træt af, at familien har så ringe netforbindelse, at det slet ikke kan lade sig gøre at streame en film. Her ses han med de to sønner Oskar på ti og 13-årige Lukas. Vis mere

»Både YouSee, 3 og Telenor siger samstemmende, at den står for langt væk til, at de kan sikre et ordentligt signal. Tak, siger jeg bare.

Vi er simpelthen så tyndt befolket herude, at de undrer sig over, at vi overhovedet vil bo her. De er nærmest målløse,« siger han om reaktionerne fra de forskellige udbydere, der er venlige og forstående, men har givet op overfor familiens problemer.

»3 siger direkte - men på en pæn måde - at de synes, jeg skal skifte til en anden udbyder, som jeg bliver mere tilfreds med. Så slipper de jo også for vrøvlet.«

Vreden og frustrationen hjemme hos familien er til at føle på. Én ting, at far og mor, når de kommer trætte hjem fra jobbet og bare har lyst til at smide sig i sofaen med en god film, godt kan skyde en hvid pind efter det.

Men for de to sønner - som lever i en verden, der handler om at være på, være online - er frustrationen til tider endnu større.

»De er ved at eksplodere nogen gange,« siger far Jesper.

13-årige Lukas forklarer, hvordan det er umuligt at spille playstation. Hvordan han ikke kan se YouTube. Og hvordan selv skoleopgaver kan udvikle sig til et stort problem, når man ikke kan komme på nettet og dermed ikke følge med.

»For nylig havde jeg købt et spil og skulle downloade det. Det tog otte dage,« siger han. Med himmelvendte øjne, som kun en teenager kan lave dem.

Mest grotesk er det ifølge Jesper Wolff, at familien for blot få måneder siden havde en ok forbindelse til omverdenen. De kunne tale i mobiltelefon. De kunne gå på nettet.

Men da det blev forår, var det slut med det.

»Vi har fået at vide, at det er fordi, at der nu er kommet blade på træerne. Men det er der jo kommet alle de år, hvor træer har været til.«

Da familien for 12 år siden flyttede ind i huset, var hverken internet eller mobiltelefoner udbredt i samme grad som nu. Og de havde - som de fleste andre - en fastnettelefon.

»Men så begyndte mails at overtage alting, Post Danmark blev faset ud, og det blev mere og mere umoderne at have fastnettelefon. I 2008 afskaffede vi vores, for der fik vi at vide, at nu varede det ikke længe, før alle i landet havde en 100 mbit forbindelse.«

Jesper Wolff tager sig til hovedet. Sådan én forbindelse har de bestemt ikke i Karrebæksminde. Eller omegn. Dér - øst for Næstved - bor hans egne forældre, som har måttet kæmpe en kamp for at få lov til at blive fritaget for elektronisk post fra kommunen og øvrige myndigheder.

»Hvis de sidder derinde og bestemmer, at alle skal have alting på nettet, så skal alle også have nettet hvorsomhelst og nårsomhelst. Man kan da ikke bare frasortere folk på landet.

De vil gerne have, at folk flytter lidt uden for byerne, men det gør folk jo ikke, når der ikke er nogen forbindelse. Og det kan ikke være meningen, at man skal bo lige op og ned af senderen,« siger Jesper Wolff, som gerne sender en hilsen til politikerne på Christiansborg, der i 2013 vedtog en målsætning om, af alle danskere i 2020 skal have adgang til en bredbåndshastighed på 100/30 mbit og har afsat en pengepulje til bedre bredbånd. En ordning, der i øvrigt er blevet udsat for enorm kritik, fordi kun få af midlerne er blevet tildelt yderområderne.

»De skal passe på, at de ikke segmenterer Danmark,« lyder det fra Jesper Wolff.

Vis mere

»Da vi fik at vide, at de havde afsat et beløb til bredbånd i udkantsdanmark, tænkte vi, at nu får vi endelig noget hos os. Men i stedet er det bare blevet værre.

Når de private udbydere ikke prioriterer yderområderne, er politikerne nødt til at gribe ind. Og seriøst, hvor svært kan det være? Der står en vindmølle lige derude,« siger han og peger ud af vinduet. »Jeg kravler gerne derop og sætter en sender op.«

Han ryster på hovedet.

»Hils regeringen og sig, at der ikke er lang tid til, at det er 2020.«

Om et par timer indtager Kandis scenen på ‘De hvide svaner’. Vi kører mod byen, mod Karrebæksminde centrum med brostensbelagte gader, det gamle fiskerleje, minigolf og stribevis af cafeer og restauranter.

For udover de omkring 1.800 fastboende som familien Wolff, invaderes feriebyen syd for Næstved i sommerhalvåret, hvor såvel danskere som tyskere fylder sommerhusene og de brede sandstrande med liv på begge sider af dét, der er byens varemærke. ‘Græshoppebroen’.

Heroppe står familier med børn i lange køer foran is-cafeerne.

Men det kniber af og til med betalingen. Ikke fordi kunderne vil snyde. Men fordi de ikke kan komme til at betale.

»Forbindelsen hernede er, som vinden blæser. Udkanten skal sgu dækkes ordentligt. Det er en nødvendighed for at få hjulene i gang,« siger en anden fastboende, skolelærer Lars Enggaard, som er ude at lufte hund i klitterne. Og søge signal til sin mobil.

Annika Dunager har gennem mange år også boet i byen. Hun arbejder på Kanal Kroen, hvor man kan ifølge hjemmesiden kan ‘nyde stemningen på havnekajen under åben himmel - forår, sommer og efterår’.

Hvad man til gengæld ikke skal forvente, er mobil- og netforbindelse.

»Hjemme hos mig selv virker det ok. Men her er det er ikke andet end bøvl. Det er fandme ikke sjovt,« sukker hun.

»Og så er det tilmed bedre nu end om vinteren. Der går en historie i byen om, at der er en stor parabol, som i sommersæsonen bliver drejet mod Karrebæksminde og om vinteren mod Næstved. Dér er det i hvert fald stort set ingen forbindelse her.«

Vi betaler vores regning. Eller det vil sige, fire gange forsøger vi, før der er hul igennem, og vi kan vende bilen mod kroen ‘De hvide svaner’, der med sit bindingsværk og blåmalede sprossevinduer minder om en tid, før vi fik internet.

Sorte truende skyer hænger over den stråtækte kro. Men inden for sprutter ilden lystigt i pejsen, og sender hygge og varme ud til bordene med de festklædte gæster.

Hovedretten - kalvesteg stegt som vildt med to slags grønsager, hvide kartofler og flødesauce - er stadig ved at blive indtaget. Der skåles. Og smiles forventningsfuldt. Snart går Kandis på ‘scenen’ i den lavloftede kro.

Lige nu serveres der dinner-musik. Fra Hammond-orglet lyder Stevie Wonders ‘I just called to say I love you’.

Selv om der er lavt til loftet på kroen, er humøret højt. Vis mere

Udenfor står regnen ned i stænger. Susan Handley fra Næstved hopper i sine pæne fest-sandaler fra brosten til brosten, indtil hun lander sikkert under parasollen, tager cigaretterne frem og tilkendegiver, at politikerne skulle skiftes ud. Hele bundtet.

»Jeg synes virkelig, at det er for ringe, at Næstved - som er Sjællands tredjestørste provinsby - har så dårlig en forbindelse,« siger hun, og tænder op for den indre indignation. Tænder op for vreden og frustrationen over dagligt gennem sit arbejde at være vidne til konsekvenserne af politikernes beslutninger. Som for hende bare ikke hænger sammen.

Som taxavognmand kører Susan Handley primært flextrafik i regionen. Transporterer de syge.

Hun ryster på hovedet over, hvordan man lukker sygehuset i Nakskov. Som for de hårdtprøvede kræftpatienter betyder, at de bliver hentet kl. seks om morgen, kørt ind på Rigshospitalet i København - ‘Rissen’, som hun kalder det - for en 15 minutters behandling og så hjem igen.

»12 timer tager den tur,« fortæller hun og fortsætter med dialysepatienterne, som skal transporteres fra Nakskov til Odense. Tre til fire gange om ugen.

Hun kan ikke se logikken i ret meget af dét, som politikerne beslutter. Deres snæversynede tankegang.

»Jeg er bare så træt af, at vi ikke bliver lyttet til.«

Pladsen er trang på det lille dansegulv, hvor gæsterne har iført sig det stiveste lørdagspuds. Vis mere

Inden for i kroen har Kandis indtaget dét, der må være verdens mindste scene. Som i de politiske beslutninger er der heller ikke dér højt til loftet. Men til gengæld så meget andet.

»Har I taget det gode humør med?« spørger Johnny Hansen.

Og så starter festen.

Læs næste søndag reportagen fra Dalager i Vestjylland.

Har du indspark til debatten, eller har du oplevet urimeligheder, som du synes, BT skal kigge nærmere på, så skriv en mail til: udkant@bt.dk

Hvad siger Kandis' fans?

Vi har spurgt, om de føler, at politikerne har mistet forbindelsen til befolkningen og ikke lytter til de problemer, som de har?

Inge Andersen, 52, hjemmepleje-assistent. Vis mere

Inge Andersen, 52, hjemmepleje-assistent

»Ja, det synes jeg egentlig, at de har. De lytter i hvert fald ikke. De bliver ved med at skære ind til benet, og lige pludselig brækker dét ben. Jeg mærker det virkelig meget i mit arbejde, for der bliver skåret og skåret, og vi løber stærkere og stærkere. Men vi bliver ikke hørt. De måtte virkelig godt lytte lidt mere efter.«

Sonny Schneider, 43, administrator. Vis mere

Sonny Schneider, 43, administrator

»På nogle områder så absolut. For det her arrangement er indbegrebet af folkelighed, og man ser jo stor glæde, når vi danser, og det er en fantastisk fest at være med til. Jeg er her til et firmaarrangement, og var nok aldrig selv gået til en koncert med dem. Men det er et godt sted at være i øjenhøjde med folket, og det burde politikerne prøve.«

Steen Petersen, 56, lagerarbejder. Vis mere

Steen Petersen, 56, lagerarbejder

»Det har de. De interesserer sig ikke for de problemer, som befolkningen oplever. De er ikke i trit med befolkningen i forhold til det, som befolkningen ønsker. Selvfølgelig skal politikerne lave regler og love, men det er de små i samfundet, som de rammer hver gang. Og de store, der får lov til at gå fri. Hvis du tager et par, hvor den ene er på kontanthjælp, og den anden har en lønindkomst, så straffer man det par. Men man straffer ikke to læger, der har en stor indkomst. Man holder hånden over eliten, og tryner de små. Det er trist.«

Inge Hansen, 65, pensionist. Vis mere

Inge Hansen, 65, pensionist

»Både ja og nej. Selvfølgelig lytter de på Christiansborg, men jeg tror, at vores lokalpolitikere lidt glemmer, at vi har nogle landspolitikere, der vil os det godt. Jeg er fra Lolland, og vi er desværre fattig-kommune, der får hjælp fra staten, men de penge bruger vi bare ikke til dét, som de skal bruges til. Vi bruger dem til at dække vores underskud. Vi får ældrepenge, men de går sgu ikke til de ældre. I stedet skærer vi hele tiden. Så det er virkelig op ad bakke.«