Sæsonens første julefilm er okay sjov, og det magiske univers vil begejstre børnene, men de voksne spiller desværre uden overraskelser
Traditionen tro er det højtid for julefilm, og den første i rækken er den danske ’Emma & Julemanden’, der bygger videre på universet fra TV2s to julekalendere ’Ludvig & Julemanden’ (2011) og ’Tvillingerne & Julemanden’ (2013).
Vi møder 11-årige Emma, som er i gang med prøverne på skolens elverstykke, hvor hun, trods sin store passion for elverriget, kun har en meget lille rolle. Emmas hjem er fyldt med brødre og forældre, der har travlt. Så travlt, at det virker som om, de helt har glemt Emmas fødselsdag om få dage.
Imens ser vi julemanden Nicolas (igen spillet jovialt af Lars Hjortshøj) gøre klar til sæsonen - teste kane og rensdyr og sammen med sine små hjælpere forsøge at reparere julegave-indpakningsmaskinen.
Julemandens kone Julie (Camilla Bendix) har dog en glædelig overraskelse til Nicolas - hun er nemlig gravid og venter parrets første barn. Ventetiden går hurtigt, og straks må de af sted, for Julie drømmer om at føde på Rigshospitalet som de kongelige. Men vandet går i kanen, og de må nødlande i Viborg på taget af Emmas families hus. Her forsøger de at komme gennem skorstenen, men Julie sidder fast og må føde direkte ned i pejsen.
Emma hjælper parret, mens resten af familien ingen mistanke har om, hvem Nicolas og Julie egentlig er. Men pludselig forbyttes den nyfødte med et elverbarn, for i elverriget bytter man nemlig uterlige spædbørn ud med søde menneskebørn, og det er præcis, hvad de to udsendte elverkaptajner tror ‘julebarnet’ er.
Elverriget er gået fra at være grønt og frodigt til gråt, tilrøget og uhyggeligt, hvor kærlighed og kys er forbudt. Elverdronningen (Mille Dinesen) er forvandlet til en dominerende ond leder, som elverfolket frygter. Hun mistede glæden og lysten til livet, da hun blev forladt af sin store kærlighed, kong Erik Klipping, og hun deponerede sit hjerte langt nede i ’hullet’, som er minerne, hvor elverslaverne holdes fanget og arbejder.
Jagten går ind
Så går jagten ellers ind på at finde elverriget, elverdronningens hjerte og ’julebarnet’.
Først mister julemanden og Julie hukommelsen, da de danser med de forførende elverpiger, så får Emma og parret hjælp af elverdrengen Rod, som taler sjovt og afslutter sine sætninger med ’blev der sagt’, ’sagde jeg lige’ og ’tilføjer jeg’. Sammen finder de nøglen til elverdronningens hjerte i Erik Klippings grav i Viborg Domkirke.
Hele tiden jages firkløveret af de to elverkaptajner Towli og Pind (underholdende spillet af Angora-drengene Rune Tolsgaard og Esben Pretzmann) og jo dummere kaptajnerne fejler i jagten, des mere olm bliver elverdronningen. I rollen som elverdronningens uduelige adjudant og udråber ses De Nattergales Uffe Rørbæk Madsen, og Søren Malling har også en mindre rolle som tankpasser.
Kiks og rødt slim
Men kan de finde elverdronningens hjerte og få byttet ’julebarnet’ tilbage? Vil kærligheden igen flyde i elverriget, husker Emmas forældre hendes fødselsdag, og når hun mon tilbage inden? Og vil Rod nu overhovedet spise andet end sin nye livret - kiks og rødt slim (marmelade)?
Historien er okay sjov, men de voksne spiller rollen – den de kan – så ingen overraskelser dér. Debutanten Sofia Suppli Callesen gør det rigtig godt som Emma, og det samme gør Malte Houe som elverdrengen Rod. Filmen er ikke en lavbudgetfilm, men budgettet ligger under gennemsnittet for en dansk film, så instruktør Søren Frellesen får meget ud af lidt, og det fornemmes. Især i Fantasy-universet.
Men børnenes begejstring i den fyldte sal taget i betragtning, skal filmen nok blive en succes. Dog undrer elverdronningens lange bryster mig stadig.
