At nogle stjæler billeder fra Snapchat er endnu et eksempel på, at netbrugerne fortsat skal være varsomme med deling på nettet, vurderer flere eksperter. Vi læser ikke betingelserne, før vi bruger gratistjenesterne.
Beskyttelse af privatlivet er oppe i tiden på internettet. Det samme er tjenester, der slår sig op på at tilbyde mere privatliv og anonymitet. Internetbrugere bør dog være opmærksomme på, at den slags løfter ikke altid holder i længden.
Det er weekendens læk af billeder fra Snapchat det seneste eksempel på. Her spredte advarslerne sig lynhurtigt: Hackere skulle være i besiddelse af 200.000 billeder, som søndag ville blive delt på nettet.
Siden er materialet blevet delt i mindre bidder, og det tegner til et mindre omfattende læk end varslet. Alligevel er sagen en påmindelse om at være kritisk over for løfter om mere privatliv og anonymitet.
LÆS OGSÅ:
For tiden vrimler det med nyere tjenester og apps, der netop slår sig op på den slags løfter, og det voksende antal kan sløre overblikket.
Det forklarer IT-sikkerhedsekspert og direktør for CSIS Peter Kruse.
»Man skal være påpasselig og ekstremt kritisk, når der kommer så mange nye aktører. Lige nu er der så meget fokus på privatliv, at flere ser det som et springbræt til at lancere nye tjenester. Hvis motivet bag er et bedre privatliv, bliver det modtaget med kyshånd, men omvendt kan man også forestille sig nye tjenester behæftet med fejl, fordi de er lavet for hurtigt, mens privatliv for alvor er oppe i tiden,« vurderer Peter Kruse, der generelt opfordrer til, at man ikke deler noget på nettet, der ikke kan tåle dagens lys – uanset tjeneste.
Snapchat er netop udviklet til at dele beskeder, der automatisk sletter sig selv, få sekunder efter de bliver åbnet af modtageren. Appen er flere gange blevet kritiseret for, at det ikke altid sker, men har i denne sag afvist, at lækket er sket via selskabets egne systemer. Det forlyder, at hackerne har stjålet billederne fra den nu lukkede app Snapsaved, som blev udviklet til at omgå den automatiske sletning og i stedet gemme billederne.
Konkurrerende tjenester
Snapchat er en af de nyere tjenester, der giver brugerne mulighed for at kommunikere på en mere privat eller anonym måde. Den bølge har også gjort apps som Whisper og Secret populære.
LÆS OGSÅ:
Her kan brugerne optræde anonymt og deler derfor tanker om alt muligt, men med populariteten er også fulgt spørgsmål om graden af anonymitet og forlydender om, at f.eks. Secrets brugere har fået sporet deres rigtige identitet.
Da det sociale netværk Ello for nylig skabte massiv hype, var det også med et manifest om, at brugerne kan optræde anonymt, og at deres data ikke bliver analyseret og solgt videre. Det blev dog hurtigt fulgt op af meldinger om, at et ventureselskab allerede har investeret i tjenesten – og spekulationer om, hvad det vil betyde på længere sigt, da den type investeringer typisk kommer med en forventning om indtjening og et fremtidigt salg.
Lige nu lever tjenesterne i høj grad på en modreaktion på flere år med meget offentlig deling i sociale netværk. Heri ser de en mulighed for at skille sig ud fra de etablerede giganter, vurderer Daniel Ord Rasmussen, senioranalytiker hos Seismonaut, der rådgiver om brugen af digitale tjenester.
»Udviklere af apps og sociale medier skal være ekstremt dygtige til at skille sig ud – og kan ikke »bare« lancere endnu et socialt netværk. Lige nu er privatliv oppe i tiden, og der bliver udviklet flere og tjenester, der sælger sig på det,« siger han og henviser til, at man som bruger altid bør være opmærksom på, at tjenesterne kan ændre i brugerbetingelserne undervejs.
LÆS OGSÅ:
»Du indgår ikke en bindende kontrakt med internettjenester, når du opretter dig som bruger. Heri lover du at overholde deres betingelser, og de giver et løfte om at informere dig, hvis de ændrer på betingelserne. Og så kan du vælge at acceptere og blive – eller at droppe tjenesten,« forklarer Daniel Ord Rasmussen.
Vær kritisk
Ifølge Henrik Kramshøj, direktør i IT-sikkerhedsvirksomheden Solido Networks, bør Snapchat-lækket da også generelt give internetbrugere anledning til at overveje, om de er kritiske nok, når de vælger at sende personligt indhold – som bl.a. billeder.
LÆS OGSÅ:
»Du er langt hen ad vejen hverken sikret anonymitet eller sikkerhed. Slet ikke, hvis du ikke kender forretningsmodellen i de tjenester, du bruger. Nogen skal betale for det udstyr og den serverplads, servicen benytter. Ved de gratis tjenester betaler man med sin data, og derfor er der grund til at være kritisk,« siger Henrik Kramshøj, der vurderer, at folk generelt er for ukritiske – og ikke får læst internettjenesternes brugerbetingelser, når de melder sig til. Det bør de huske, selv om det kan være »kedelig læsning«.
