Hvem er kvinden i forholdet? Kan du li' at få den bagi? Hvorfor er det altid de lækreste fyre, der er homoseksuelle? Nu får du svar på de dummeste spørgsmål fra en, der har fået nok.

22-årige Bjørn Clausen er umådeligt træt af at blive stillet de samme spørgsmål gang på gang, når folk hører, at han er homoseksuel.

- Man oplever tit, at folk har så dumme spørgsmål, som man kun kan give dem dumme svar på.

Derfor valgte Bjørn én gang for alle at få gjort bugt med fordommene ved at lave en video, der stiller skarpt på 'de dummeste spørgsmål til bøsser'.

- Den viser de dummeste spørgsmål, som heteroseksuelle stiller, og mange af mine homoseksuelle venner har virkelig nikket genkendende til det og sagt 'ja, det er jo det, man bliver spurgt om SÅ tit', siger Bjørn Clausen.

Se videoen øverst i denne artikel.