Lego: Familiedynastiet bag Lego vil om få år være Danmarks rigeste, mener forfatter i ny bog.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Familien bag Lego-dynastiet – der består af den tidligere direktør og søn af grundlæggeren, hans søster og deres seks børn – har de seneste år tjent så mange penge, at familien inden for få år vil være Danmarks rigeste.

Det vurderer forfatteren til en række bøger om blandt andet danske erhvervsforhold og familierne bag, Søren Jakobsen. Han er aktuel med bogen ’Overklasseliv’, hvor de overraskende oplysninger for første gang lægges frem:

- Familien Kirk Kristiansen er på vej til at blive Danmarks rigeste familie. Virksomheden har været nede i en bølgedal, men den har været utrolig dygtig til at skærme sig imod de finansielle storme, som samfundet har været igennem. Lige nu er Lego en langt bedre forretning end Mærsk, siger Søren Jakobsen.

LÆS OGSÅ:

Siden Lego i 2006 kunne præsentere et overskud for første gang i flere år, har virksomheden ikke bare fordoblet sit årlige overskud, men seksdoblet det. Fra 702 mio. i 2005 til 4,2 mia. før skat i 2010. Det gør Lego til Danmarks bedste forretning, og inden for få år Kirk-familien til Danmarks rigeste.

På listen over Danmark rigeste og største virksomheder er Mærsk suverænt i top med et godt stykke vej ned til nummer to. Men sagen er, at over halvdelen af virksomhedsformuen i Mærsk er overført til A.P. Møller fonden, hvilket gør familiens formue forholdsvis beskeden. Derimod går tre fjerdedele af Legos indtægter til familien selv.

Helt ind til kernen - Mærsk-familien kontrollerer A.P. Møller fonden, men familien ejer den ikke – og får derfor ikke udbytte af den. Pengene i A.P. Møller-fonden går kun til samfundsnyttige formål, og det gør Mærsk til Danmarks største velgørende organisation, mens Lego er lidt fedtede med velgørenhed, siger Søren Jakobsen, der tror på, at familien vil være mere rundhåndet i takt med de voksende formueindtægter.

- Overskuddet i Lego er så stort, at der dagligt overføres 11,1 mio. til familiens pengetank Kirkbi, siger Søren Jakobsen, der skønner, at Mærsk ligger et stykke nede på listen over de rigeste familier i Danmark.

LÆS OGSÅ:

Legos succes skal naturligvis også ses i lyset af finanskrisen, som har skabt store udfordringer i erhvervslivet. Ikke mindst for A.P. Møller Mærsk, der er hårdt ramt på skibsfarten med en faldende efterspørgsel på markedet. Men ifølge professor på Copenhagen Buisness School Flemming Poulfelt, er det svært at kontrollere en faldende efterspørgsel. Det er derfor ikke Mærsk, der har klaret sig dårligt, men modsat Lego, der har klaret sig ualmindeligt godt.

- Lego forstod at strømline virksomheden ved at skære alt det overflødige væk, og i stedet fokusere på lego-klodsen. Det er klodser, der er byggestenene – og det er klodser, der skal føre virksomheden videre, siger Flemming Poulfelt.

Mirakelmanden Både Søren Jakobsen og Flemming Poulfelt tilskriver Lego-succesen mirakelmanden i direktørstolen, Jørgen Vig Knudstorp. Siden han tog over som administrerende direktør i 2004 efter Kjeld Kirk Kristiansen, har han skrevet sig ind i dansk erhvervshistorie som en kæmpe succes. Det er specielt hans håndtering af finanskrisen, der har givet ham stor respekt både i og uden for erhvervskredse.