En dansk lastbilchauffør i 50’erne blev fanget af norske toldere i Sandefjord med en usædvanlig stor narkolast. Tolderne kalder det en meget sjælden fangst.

Det var sent om aftenen d. 17 juni sidste år, at den danske lastbilchauffør kørte af færgen i Sandefjord. Her mødte han det norske toldvæsen, der foretog en stikprøvekontrol på lastbilen. På dette tidspunkt viste tolderne ikke, at de stod med byens største narkofangst nogensinde.

Da lastbilen blev åbnet for tolderne lå der nemlig over 100 kilo hash, skriver Dagbladet.

»Det var ikke ligefrem hverdagskost for os. Og stoffet var heller ikke engang godt gemt. Det meste af det lå i en skraldespand i førerhuset,« siger sektionschef hos norsk toldvæsen, Sven-Øystein Ferstad til Dagbladet.

Foto: Tollvesenet
Vis mere

En narkohund blev tilkaldt, og da den var færdig med at gennemsøge lastbilen, var der fundet flere plastposer og to tasker med hash. I alt var der 118,2 kilo hash smuglet i lastbilen.

Til oktober skal den danske mand for retten i Sandefjord, hvor han er tiltalt for alvorlig narkoindsmugling. Efter stikprøvekontrollen tilbage i juni 2017 blev manden varetægtsfængslet på grund af, at politiet frygtede, at manden kunne fjerne beviser. Men siden hen er danskeren igen blev løsladt og er taget tilbage til Danmark.

Foto: Tollvesenet
Vis mere

Derfor foregår der lige nu samarbejdet mellem dansk og norsk politi. Til trods for det har myndighederne dog ikke fundet frem til flere involverede i sagen.

Ifølge danskerens advokat Thomas Randby har lastbilchaufføren erkendt, at han har smuglet stoffet. Danskeren opholder sig i Danmark, til sagen skal for de norske domstole.