En pistolmand klædt ud som politibetjent gik i tidligere i dag i land på øen Utøya. Her begyndte han at skyde efter teenagere, der var på sommerlejr på øen.

Manden er nu pågrebet, skriver aftenposten.no.

- En gerningsmand er pågrebet, bekræfter politiinspektør, Bjørn Erik Sem-Jacobsen, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ:
 
Anholdelsen fandt sted kort før klokken 19:20.

Et vidne på øen beskriver manden som 185 cm høj med blond hår. Norsk politi fortæller, at han taler flydende norsk - ifølge TV2 News.

Måske kan der være eksplosive stoffer på øen, oplyser TV2 News.

Det er endnu ukendt, hvem manden er, og hvad hans motiv er. Politiet bekræfter, at skudepisoden er relateret til bomben, der sprang i Oslo tidligere i dag.

LÆS OGSÅ
- Der er grund til at se en sammenhæng. Hændelsen og andre oplysninger tyder på, der er en sammenhæng, siger politimester i Oslo, Arnstein Gjengedal.

Politiet sendte specialtrænede styrker i helikopter ud til øen for at pågribe eller neutralisere gerningsmanden.

Han har skudt og dræbt mindst fire teenagere på øen ifølge øjenvidner. De fleste i sommerlejren var mellem 14 og 18 år gamle.

Politiet har endnu ikke bekræftet, at nogen er kommet til skade på øen.

Der var omkring 700 deltagere i sommerlejeren.