På de fleste plejehjem kommer maden fra store centralkøkkener, viser undersøgelse. Men så mangler duften af mad, som bl.a. kan være med til at lokke de mange undervægtige beboere til at spise, lyder kritik. Det vigtigste er, at maden er i orden, mener kommunerne.
Maden på mange plejehjem er alt for dårlig. Ofte kommer den i færdigforarbejdet stand fra store madfabrikker og centralkøkkener. Det gør det svært at tilpasse kosten til de enkelte ældre, madens kvalitet er ikke kulinarisk i top, og det rammer især den store andel af småtspisende, undervægtige beboere, der har høj risiko for at løbe ind i diverse sygdomme.
Sådan lyder kritikken fra ældreorganisationer og ernæringseksperter. De er utilfredse med, at maden på de fleste plejehjem kommer fra eksterne storkøkkener frem for at blive tilberedt fra bunden i køkkener på de enkelte plejehjem med mulighed for at give de ældre indflydelse på, hvad de gerne vil have at spise.
»Det er ganske enkelt for dårligt, at det forholder sig sådan, og vi kan jo gøre det langt bedre. Når maden leveres i plastikbakker fra store fabrikker, kommer man til at mangle såvel duften af mad og den faglige ansvarlighed, der bør være på det enkelte plejehjem for, at de ældre får noget ordentligt at spise. Alle hjem bør have et køkken, og lokale køkkener på plejehjem er omsorg for nogle mennesker, som virkelig har brug for det,« siger direktør i Københavns Madhus Anne-Birgitte Agger.
Madhuset har med succes medvirket til at omlægge produktionen af mad til plejehjemmene i København. Hér er man på vej til at gå væk fra at bruge centrale storkøkkener og etablerer i stedet lokale køkkener ude på de enkelte plejehjem - uden at det har kostet kommunen flere penge på driftsbudgetterne.
En undersøgelse fra Sundhedsministeriet viser imidlertid, at plejehjem i de fleste kommuner - 66 pct. - får leveret færdigforarbejdet mad fra et fælles centralt køkken i høj eller i nogen grad. Spørger man kommunerne, i hvilken grad maden planlægges og tilberedes lokalt på plejehjemmene i samråd med beboerne, angiver halvdelen, at dette gør sig gældende i høj eller nogen grad, mens den anden halvdel tilkendegiver, at det sker i ringe grad eller slet ikke.
Det er realiteten, selv om en stor del af beboerne - 15-20 pct. - rent faktisk er undervægtige og dermed har behov for særlig ernæringsrigtig og velsmagende mad for at mindske deres sygdomsrisiko. Desuden har det vist sig, at op imod halvdelen af de ældre, der bor i plejebolig eller modtager hjemmepleje, oplever et ikke planlagt vægttab.
Ifølge undersøgelsen er det ellers oplevelsen på de plejecentre, der råder over egne køkkener og køkkenpersonale, at madproduktion på centret kan have en positiv effekt på netop småtspisende beboere, og at duften fra madlavningen påvirker beboernes appetit.
I Ældre Sagen presser man også på for at få øget fokus på måltidets betydning. F.eks. er det vigtigt at de ansatte spiser med - uden at skulle betale for det - for at bidrage til det sociale liv på plejehjemmet. Dén tankegang er så småt begyndt at vinde indpas på nogle plejehjem, men bør udbredes overalt.
»Måltidet skal være et lyspunkt. Maden skal være frisk produceret, den skal dufte godt og se appetitlig ud. Det er vigtigt af ernæringsmæssige årsager, men det har også et bredere perspektiv. Måltidet skal også bidrage til livslyst og livsglæde, og derfor skal de ansatte også have tid til at sætte sig ned og interessere sig for de ældre,« siger konsulent Anna Wilroth, Ældre Sagen.
I Kommunernes Landsforening (KL) er vurderingen, at kommunerne generelt har et stigende fokus på kostens betydning for de ældre samt måltidets betydning for deres trivsel og samvær. Men der er forskel på tilgangen til, hvor og hvordan maden skal fremstilles. Nogle kommuner har gode erfaringer med lokale køkkener, mens andre kommuner får bedre kvalitet ud af at samle kræfterne i større køkkener.
»Det vigtige er ikke, om man bruger store eller små køkkener, men at maden er i orden. Derfor har KL heller ikke nogen holdning til, om maden skal produceres det ene eller det andet sted,« siger formanden for KLs social- og sundhedsudvalg Thomas Adelskov (S).
