Bag enhver mand står ti-tolv kvinder og taler om, hvordan han burde opføre sig. Så vi har spurgt ti kvinder, hvad den moderne mands største udfordringer er, hvilke mænd de godt kan lide, og hvad de mener om kønsdebatten.
Kathrine Lilleør
Sognepræst og forfatter
Den moderne mands største udfordringer er ... at tage ansvar. Vedgå at ingen er perfekt, men alligevel stræbe efter at være det. Kun nyfødte børn er uskyldige. At være voksen mand er at turde vedgå det, han ikke vil, og det, han ikke gjorde, selv om han burde.
Jeg kan godt lide en mand, der ... har selverkendelse. Som siger undskyld, når der er grund til det. Og ikke kunne drømme om at undskylde, når der ikke er grund til det.
Kønsdebatten i dag er ... fuld af fortielse, som kønsdebatten altid har været det. I begyndelsen af 1900-tallet lod man som om, at kvinders valgret ikke absolut var vigtig for alle kvinder. Måske var det for nogle få kvinder ikke vigtigt. Nu lader man som om, at det er kvinders eget frie valg, når de går i burka, er fødemaskiner og aldrig kommer på arbejdsmarkedet.
Hvis jeg skulle kåre Årets Mand, skulle det være ... Prins Henrik. Han går en svær tid igennem og er af offentligheden blevet hånet, selv om han egentlig blot har gjort op med livslangt i Danmark at være blevet regnet for sin hustrus mand. Det må have været meget tungt – også for hans hustru – når Prinsen nu vitterlig er et klogt og talentfuldt menneske, der nok kunne have fortjent megen anden opmærksomhed.
Renée Toft Simonsen
Model og forfatter
Den moderne mands største udfordring er ... sig selv, og ideen om hvordan han skal være mand. Mænd er (ligsom kvinder) underlagt indgroede, nedgravede, nedarvede og kulturelle forestillinger om, hvordan de skal være for at være rigtige i forhold til deres køn og de forventninger, de bliver præsenteret for i skolen, på nettet, gennem film, TV, bøger etc. At få ideen, idealet og virkeligheden til at matche kan være enormt smertefuldt og stressende. Jeg tror også, en stor udfordring for dem kan være følelsesmæssigt fraværende fædre, de kvinder, de elsker og at føle sig noget værd.
Jeg kan godt lide en mand, der ... tør være sårbar, uden at henfalde til offerrollen, tager ansvar, er sjov, og som gider at snakke om alt muligt følelsesmæssigt fuldstændig ærligt og uden forstillelse. Allermest kan jeg lide en mand, der tager sig af sin flok med omhu, omsorg og alvor. Der er ikke noget, der er vigtigere, end at vi tager os af hinanden.
Kønsdebatten i dag er ... vidunderlig og til alle tider vigtig, det er kønsdebatten altid. På samme tid er den afsporet og foregår på platforme, hvor den bliver gjort til, at der eksisterer en konkurrence mellem kvinder og mænd om, hvem der skal have hvad og mest af det, hvilket er barnligt og destruktivt.
Uanset hvad der er af arbejde og goder til os hver især her i livet, så er min holdning, at vi skal deles om det, kvinder og mænd, rig som fattig. Det kan aldrig blive 100 procent lige i alting, men vi skal stræbe efter at være gavmilde over for hinanden. De sidste tusind år har mænd fået mest af det meste, de er nødt til at blive bedre til at dele, ikke kun med kvinder og børn, men også med andre mænd, der ikke har så meget som dem.
Hvis jeg skulle kåre Årets Mand, skulle det være ... min husbond, han elsker mig over alt på Jorden, han er verdens bedste far og så har han penge i banken – tre virkelig vigtige ting for mig!
Ditte Giese
Journalist og feminist
Den moderne mands største udfordring er ... at han er en sammensat og somme tider skrøbelig skabning. Det ene øjeblik bralrende og crossfit-pumpet, det næste fuld af selvforsvar og #NotAllMen-krænkelse. Vi lever i en tid, hvor det kvindelige er på vej frem, omsorg, empati, sprog, samtale, kultur, og hvor klassisk maskulinitet med hurtige handlinger, gut feeling og tøhø-humor er på vej i defensiven.
Undtagen i Det Hvide Hus. Mænds udfordring er at lære at navigere i og afkode den nye samtale. Det er ikke allround godt at være klassisk maskulin mere, det feminine og maskuline er mere flydende nu, og der er områder, hvor der virkelig er brug for, at mænd stepper up. Som når mange kvinder ikke kan finde mænd at lave børn og familie med. Eller når vi savner mænds handlekraft i sengen og parforholdet.
Jeg kan godt lide en mand, der ... står ved sig selv kropsligt. Noget af det lækreste ved mænd er deres korporlige og seksuelle selvtillid. Den måde de vader sludrende rundt i bar dolk og ikke gemmer sig eller skammer sig, men bare står ved deres krop og køn. Det er helt uimodståeligt sexet.
Kønsdebatten i dag er ... en lussing, man ikke skal gå ind i. Vi står midt i et større systemskifte med et globalt opgør med mænds overgreb på kvinder, sexisme, voldtægt og psykisk og fysisk vold i nære relationer. Det er voldsomt, og jeg kan godt forstå, at mange mænd, der aldrig kunne finde på at gøre en kat fortræd, føler sig intimideret og under anklage.
Jeg håber sådan, at mænd kan blive kvinders allierede i det opgør. For vi skal alle lære at sige fra og blande os, når nogen bliver krænket. Om det er nabokonen, en søster eller på arbejdspladsen. Jeg svinger mellem optimisme og pessimisme på området, men har store forhåbninger til og tro på ungdommen. Ofte tænker jeg, at min generation bare skal dø ud, og så bliver alting meget bedre.
Hvis jeg skulle kåre Årets Mand, skulle det være … Kun en? Jonatan Spang så. Han er begavet, sjov, skarp og hans show »Tæt på sandheden« på DR2 er noget af det sjoveste, jeg længe har set på dansk TV. Han er herligt udogmatisk og må være den ultimative bordherre.
Hella Joof
Instruktør, skuespiller og forfatter
Den moderne mands største udfordringer er ... at det maskuline princip er under beskydning. At det er miskrediteret, fordi vi forbinder det med magt og overgreb og krig og mansplaining. Testosteron er noget, vi lever med, ikke noget, vi fejrer. Men testosteron fik os ud af fjerene og til Månen og testosteron kan sende os til stjernene. I hvert fald i sengen.
Jeg kan godt lide en mand, der ... er glad for at være mand. En, der ikke undskylder for det maskuline. En, der både kan græde og lade være. En, der giver kvinder og andre mænd plads, fordi han ikke føler sig truet. En der tager sig af børnene på sin måde.
Kønsdebatten i dag er ... træls. Og det har den været i en længere periode. Skyttegravskrig og vrede kvinder, som kræver kompensation for mænds overmagt gennem tiden. Og bange, flove mænd, der træder sig selv over tæerne af skam over egne privilegier, og føler skyld, når de bli’r seksuelt vakt over noget, som er politisk ukorrekt.
Herregud, det gør vi jo alle sammen. Seksualiteten er heldigvis anarkistisk og lader sig ikke indordne kønspolitiske dogmer. Så længe vi ærer den og hinanden, og der ikke er formueforskydning, så skal det nok gå.
Hvis jeg skulle kåre Årets Mand, skulle det være ... hm. Det er et stort kors at udstyre en stakkels mand med. Hvem er klog og stærk og modig og generøs og elsker kvinder og er fuld af selvindsigt og lever i nuet og kæmper for retfærdighed og er en vidunderlig elsker? Altså udover ham jeg er gift med ... Svend Brinkman? Jørgen Leth? Kirsten Birgit?
Nej, det må blive Jonatan Spang, som udviste det største mod, da han lagde sig ud med den fjerde statsmagt. Og tog kampen op og vandt! Det kan kun en mand. Kvinder bli’r knust i pressemøllen.«
Julie Zangenberg
Skuespiller, designer og kogebogsforfatter
Den moderne mands største udfordringer er ... at grænserne mellem mand og kvinde er blevet mere flydende. At klassiske mandige værdier/dyder nu også kan nydes af kvinderne og omvendt. Hvad der er en mand og en kvinde i dag er en interessant debat.
Jeg kan godt lide en mand, der ... har talent, passion, humor, styrke, intelligens og klassiske gentleman-manerer. Men som også kan håndtere og nyde, at jeg ikke er en 1950er kvinde. At jeg arbejder, hviler i min seksualitet og har en udtalt styrke. En fin balancegang mellem moderne mand og moderne kvinde.
Kønsdebatten i dag er ... ikke til at komme udenom. Men kan også blive skinger, hyklerisk og urealistisk. Jeg tror, de fleste kvinder lyver over for sig selv, hvis de siger, at de ikke tænder på en mande-mand. Jeg vil aldrig lade mig undertrykke eller stå i skyggen af en mand. Eller stoppe mit liv eller ønsker for en anden. Men jeg er meget, meget bevidst om ikke at kastrere.
Ikke at »nagge«. Ikke at tale ned til min mand. Især foran andre. At lade ham gøre sine mandehørms-ting. At gøre mig lækker for ham (og for mig). At støtte og beundre ham (som jeg ønsker, han gør for mig). På nogle punkter at holde mande-kvinde-spillet i live. Når det er sagt, skal han også kunne håndtere, at jeg også kan have og nyde at udtrykke flere typiske maskuline energier.
Jeg elsker selv at køre hurtige biler, se sport, gå på jagt, spise bøf og drikke whiskey til. Og lukke store kontrakter og ikke bare blive ligestillet med mændene, men slå dem, hvis det er det, der skal til. Den moderne, til tider lidt for bløde mand, bliver nok lidt for vattet til, at jeg synes, det er sjovt. Og jeg tror egentlig, at mange kvinder har det på samme måde.
Sidste tilføjelse: Dette betyder ikke, at jeg vil have en afstumpet partner, der ikke kan tale følelser eller have kærlighed og empati – jeg har bare ikke brug for en terapi-session, hver gang man møder et lille bump på vejen.
Hvis jeg skulle kåre Årets Mand, skulle det være ... Clooney. Han taber jo ikke noget i mine øjne ved at have og offentligt støtte en så sej, kompetent og skøn kvinde, som han har – og stadigvæk ose af integritet og maskulinitet. Herhjemme må man tage hatten af for Kaspar Basse og hans fantastiske resultater med Joe & The Juice. Og at han lige har taget den klogeste beslutning i sit liv og friet til min dejlige, seje og stærke veninde Julie Pallesen.
Nikita Klæstrup
En tredjedel af fjerdebølgefeministerne i Girls Squad og retorikstuderende
Den moderne mands største udfordringer er ... at tage egne ligestillingskampe uden at have et behov for at afspore kvinders ligestillingskampe. Mænd har mange udfordringer med ligestilling i dag. Blandt andet den evige mistænkeliggørelse af mandlige pædagoger, idealet om en »rigtig« mand, som ikke viser følelser og ikke har brug for hjælp, hvilket blandt andet medfører, at mænd ikke går til læge i tide. Og mange flere.
Men det er som om, at mange mænd kun rigtig har lyst til at tage deres egen ligestillingskamp i kommentarsporet på en feministisk artikel. Det er først, når en kvinde udtaler sig om et problem, at en mand får lyst til at hoppe op og sige »hov, hov, vi mænd har det også svært!« Skriv din egen fucking klumme. Jeg skal nok like og retweete.
Jeg kan godt lide en mand, der ... lytter. Alt for ofte sker der det i kønsdebatten, at mænd bliver fornærmet og begynder på ting som #notallmen. Og det ved vi jo godt! Vi ved godt, at alle mænd ikke voldtager, sender hævnporno, diskriminerer eller overskrider grænser. Men vi bliver altså nødt til at tale om dem, som gør!
Og problemet med et hashtag som #NotAllMen er, at det afsporer debatten. Det får mange tusinder kvinders oplevelser og traumer til at handle om, hvordan Peter fra Valby faktisk er en rigtig flink fyr.
Kønsdebatten i dag er ... trættende. Det er simpelthen så trættende at skulle debattere med folk, som bare ikke vil høre, hvad man har at sige. Det er svært at have en seriøs debat, når man enten skal retfærdiggøre ens ret til overhovedet at udtale sig eller bare må erkende, at den person, man forsøger at debattere med, hverken har lyst til eller vil lytte.
Hvis jeg skulle kåre Årets Mand, skulle det være ... alle de mænd, som anerkender, at de som mænd altså er i en anden position end kvinder. Ja, male privilege er en ting. Nej, det betyder ikke, at du ikke må udtale dig eller have en mening. Det betyder bare, at du måske skal overveje, hvor meget viden, du egentlig har om emnet.
Hanne-Vibeke Holst
Forfatter
Den moderne mands største udfordringer er ... at erkende, at han tilhører det ene køn, der gennem tusinder af år har domineret det andet. Han er nødt til at se åbent og kritisk på, hvordan han selv udøver den patriarkalske manderolle, han har fået overleveret og uden at skulle påtage sig fædrenes synder, anerkende, at kvinderne har lidt under den undertrykkelse, de er blevet påført.
Med andre ord – han må abdicere med værdighed, afgive sin VIP-status, undlade at udnytte sin fysiske overmagt, forkaste gramseretten, tage sin (halv)del af barselsorloven og acceptere, at kvinder både har lært at spille fodbold og færdes i magtens korridorer.
Til gengæld har han ret til at sige fra – han behøver ikke automatisk påtage sig hovedansvaret for familiens forsørgelse (vinterferie, sofaer, hårde julegaver) eller samfundets opretholdelse (kasserer i andelsboligforeningen, overarbejde, udskiftning til vinterdæk). Det kan hun ligeså godt gøre.
Jeg kan godt lide en mand, der ... hviler så meget i sin maskulinitet, at han ikke har brøleabens behov for at demonstrere den. Grundlæggende holder jeg af mænd, der holder af kvinder – oprigtigt og uden bagtanker. Jeg holder af tænksomme og nysgerrige mænd, som ikke ryger op i det røde Facebook-felt over ordet »feminist«, men som med den største selvfølge selv er det.
Jeg holder også af konstruktive, handlekraftige mænd, som er driftige og dynamiske og ikke spilder for meget energi på at pille i egen navle, og mænd, som både respekterer og beskytter de kvinder, de elsker. Jeg holder af mænd, der giver modspil, og mænd, der tør tænke stort og smukt. Og jeg holder også af den passionerede nørd, som bringer verden videre.
Kønsdebatten i dag er ... desværre alt for polariseret og fragmenteret og som så meget andet i disse år alt for centreret omkring identitet og individualitet. Mens det i gamle dage var det personlige, der blev politisk, er det nu omvendt – det politiske bliver personligt, og så bliver der ikke rykket på noget.
Jeg savner, at der bliver taget politisk ansvar på ligestillingsområdet, for der er ved gud stadig mange uløste problemer. F.eks. uligeløn, vold mod kvinder, for få fædre på barselsorlov, underrepræsentationen af kvinder såvel på chefgangen som i den politiske arena.
Men #metoo-kampagnen kan måske ryste træet, for når kvinder opdager, at de overgreb og den sexisme, de har været udsat for og skamfuldt har gået og puttet med, er en fælles erfaring, opdager de måske, at det også gælder på andre områder. Og at de måske skulle begynde at slå sig sammen. I basisgrupper.
Hvis jeg skulle kåre Årets Mand, skulle det være ... den ukendte ridder, der dukkede op, da jeg som karikaturen på en virkelig dum blondine stod en sen aften på en tankstation og baksede med at få kølerhjelmen op, fordi olielampen lyste, og min mand (som jeg panisk havde ringet til), sagde at motoren ville brænde sammen, hvis ikke der omgående blev påfyldt olie. »Men HVORDAN?« råbte jeg.
Og så stod han der, min helt, og spurgte, om han kunne hjælpe. Derfra overtog han med Thomas Windingsk ro pædagogisk og uden mindste hoveren hele operationen. Og han smilede kun muntert, da han bagefter opdagede, hvem jeg var. Og der var heller ingen overlegen hån at spore over de såkaldt stærke kvinders kommen til kort, da han derefter fik øje på mine passagerer inde i bilen.
Mange ville ellers have slået sig på lårene af grin. For det var Christine Antorini og Ritt Bjerregaard. Så nobel en mand fortjener både en medalje og at blive klonet. I mange eksemplarer.
Camilla Lindemann
Forfatter
Den moderne mands største udfordringer er ... at få arbejdslivet til at hænge sammen med privatlivet. Så han også får tid til at være en god ægtemand og ikke mindst en god forælder. Den samme udfordring, som kvinder har haft i de seneste 50 år.
Jeg kan godt lide en mand, der ... har humor, en hurtigkørende hjerne og er omsorgsfuld. Og hvis hænderne så er skruet på, så han også kan skifte en pakning i vandhanen, er det et plus mere. Den type hænger ikke på træerne, men hvad skulle de også der?
Kønsdebatten i dag er ... vidt forgrenet og trænger til at blive nuanceret. Jeg hører mænd sige, at de er bange for at give en kompliment, fordi nogle kvinder føler det krænkende at blive vurderet af mænd.
#metoo-kampagnen er vigtig, men når man beskriver det, at der bliver piftet efter en i nattelivet som krænkende, synes jeg vi må tilbage på hovedsporet. Og tale ligeløn og virkelige krænkelser og overgreb. Man kan for eksempel også diskutere, hvorfor modne kvinder sjældent er TV-værter.
Hvis jeg skulle kåre Årets Mand, skulle det være ... skuespilleren Lars Mikkelsen. Ikke kun fordi han har spillet en fremtrædende rolle i TV og på film i år, men fordi han er en vidunderlig kunstner – om han spiller russisk præsident eller præst. Og så tror jeg, at han er en sympatisk mand.
Julia Sofia Astrup
Youtuber og deltager i Vild med Dans
Den moderne mands største udfordringer er ... at han aldrig helt kan leve op til forventningen om, hvad en rigtig mand skal være, i en kvindes øjne. At han ikke nødvendigvis ved, hvad en kvinde vil have. Og det kan jeg for pokker godt forstå, fordi jeg tror i bund og grund heller ikke selv, at vi ved det, eller vi vil i hvert fald gerne have en fyr, der er lidt af det hele.
Han skal både være mandig og rå, men samtidig trendy og gøre lidt ud af sig selv. Han skal oveni hatten også være følsom og blid og være i kontakt med sig selv. Jeg tror, at det i en så digitaliseret verden kan være svært bare at være almindelig og tilstrækkelig ok. Måske mænd lider under de udfordringer, vi kvinder altid har haft.
Jeg kan godt lide en mand, der ... har et godt og åbent hjerte. Selv om det er sindssygt svært at sætte fingeren på, hvad det er, jeg leder efter i et menneske, er det i bund og grund nok et godt og åbent hjerte. Og det er der heldigvis rigtig mange, der har. Jeg tror på kemi, og det er det, jeg søger frem for alt andet.
Kønsdebatten i dag er ... Well, er vi ikke enige om, at det er 2017, og linjerne mellem kønnene langsomt fader? Jeg tror, at det mest handler om, hvordan vi anskuer hinanden. Jeg synes generelt, at vi ikke er gode nok til at slappe af og rent faktisk se på hinanden. Vi har så travlt med at kigge på telefoner og computere hele tiden, at vi glemmer at forholde os til de mennesker, vi rent faktisk connecter med.
Og så bliver det hele så todimensionelt, og vi kan bedre forholde os til et swipe til højre eller venstre og til billeder og ydre, end vi kan til ægte personlighed og kemi. Og så tror jeg, at det er så nemt at skifte ud, at ligeså snart det bliver bøvlet og besværligt, så mister vi interessen. Og dette går both ways.
Hvis jeg skulle kåre Årets Mand, skulle det være ... min dansepartner i »Vild med dans«, Frederik Nonnemann, som er den mand, jeg senest er blevet fascineret af. Det, der gør Frederik så speciel i mine øjne, er, at jeg aldrig har mødt et menneske, der er så god til at være sig selv, som Frederik han er det.
Han går aldrig på kompromis med sine værdier, hvem han er, og hvad han står for. Han tør være sig selv, uanset om han er i skole, i »Vild med dans« eller på terrassen med et glas rødvin. Han er ikke bange for at tage fejl, men han står samtidig ved, hvad han synes og mener. Han ved, hvor hans grænser går, og han undskylder aldrig for sig selv.
Så ved han også, hvem han er, og det er dét, der gør ham så attraktiv i mine øjne. Jeg tror, at det er udgangspunktet i en hvilken som helst oprigtig relation: at vide hvem man selv er, før man kan omfavne alle sider af andre også. I en verden fuld af mariehøns er Frederik en tiger – han er dét meget bedre end alle andre.
Geeti Amiri
Radiovært og debattør
Den moderne mands største udfordringer er ... at han er blevet overflødig, hvad angår en kvindes behov for at være sammen med ham pga. økonomi, samliv og børn. Den moderne kvinde i dag er bedre til at bruge boremaskinen end manden, hvilket siger en del. Og så har han også den udfordring, at han først føler sig klar til voksenlivet, når han er nærmere de 40 end de 30.
For han skal jo lige realisere sig selv, finde ud af, hvem han er og ikke mindst løbe hornene af sig. Problemet er bare, at når han så er klar til at være en voksen mand, forstår han ikke, hvorfor kvinden ikke har brug for ham, som han ønsker det. Og tilbage står manden med de store øjne.
Jeg kan godt lide en mand, der ... får mig til at grine og ikke er bange for mig. Jeg har ret sort humor og et resting bitch face, som skræmmer de fleste mænd væk. Jeg kan egentlig godt lide en mand, som handler og viser, at han vil en kvinde i stedet for et åndssvagt poke eller swipe. Hvad fanden er det egentlig for noget?
Og så kan jeg bare lide en mand, som ikke forveksler ligestillingskampen med dovenskab og paradoksalt stadig vil behandles som en rigtig mand. Men altså. Rigtige mænd bærer Netto-posen!
Kønsdebatten i dag er ... et absurd teaterstykke, som unge mænd i for store tweedjakker vs. unge kvinder med tilknappede hvide skjorter spiller for fulde huse, hver måned.
Hvis jeg skulle kåre Årets Mand, skulle det være ... Nima Zamani, min tilrettelægger på mit radioprogram. For det kræver sin mand at arbejde med en primadonna som jeg. Ikke nok med, at han ugentlig arbejder dedikeret, han er også så rummelig, at han gerne slæber mine lyserøde kufferter igennem DRs kantine.
