Sportsdirektør hos Europcar Jean-René Bernaudeau beskylder den schweiziske Tour de France-rytter Michael Albasini (Orica-GreenEDGE) for at have udtalt sig racistisk om Europcars sorte rytter, Kevin Reza.

Julien Duby, der er journalist på den franske avisen Sud Oust, har talt med sportsdirektøren efter 16. etape, hvor Michael Albasini og Kevin Reza længe var en del af den 21 mand store udbrydergruppe, der også udklækkede den senere etapevinder, Michael Rogers.

Den franske journalist skriver på Twitter: 

- Jean-René Bernaudeau beskylder Albasini (Orica) for at udtale sig racistisk mod Kevin Reza i løbet af etapen.

- Bernaudeau: 'Det er uacceptabelt. Vi vil løse dette ved starten i morgen'.

Jean-René Bernaudeau har endnu ikke uddybet sine alvorlige beskyldninger.