KOMMENTAR
Måske jeg er ved at blive gammel og morfaragtig, men jeg synes, at der bliver vist mindre og mindre hensyn til cyklisterne i trafikken. Træningsturene er efterhånden blevet farligere end massespurterne under Tour de France!
Jeg har i mine mange år i sporten set masser af medcyklister brække kraveben og hals, fordi de er blevet kørt ned - mange gange med fuldt overlæg fra bilistens side. Og jeg har selv prøvet det engang på en træningstur i Nordsjælland. En bil gassede op lige bag mig, og føreren kørte mig ned bagfra, fordi nogle andre ryttere længere tilbage havde irriteret ham. Jeg kunne skrive en lille bog om alle dem, der inklusiv mig selv er blevet torpederet.
I sidste uge fik jeg så beskeden om, at listen skulle gøres endnu længere. To af mine ryttere på Quick-Step Floors var blevet ramt af en lastbil i Sydafrika. Værst gik det ud over Peter Vakoc, som man i kort tid frygtede, ville være så medtaget, at han ville blive lam. Sådan ser det heldigvis ikke ud til at gå efter hans operation.
Hændelsen i Sydafrika giver mig anledning til at komme med en opfordring: Vis nu bare et minimum af hensyn, også selvom I har haft en lortedag på kontoret. Det er en persons søn eller datter, som du risikerer at invalidere eller slå ihjel.
LÆS MERE: Cykelboss boykotter Lance Armstrong: 'Jeg er ikke glad for situationen'
Det samme gælder naturligvis for cyklisterne. De skal også gebærde sig ordentligt og forstå, at de ikke er til start i Flandern Rundt, fordi man har skruet sig i et par lycrashorts og en cykeltrøje. Færdselsreglerne skal følges, og cyklisterne skal ikke køre rundt som om, at de er landevejens helte og laver deres egne regler. Der skal ikke gå 'cykelfelt' i den, så man fylder hele vejen. Bilisterne skal respekteres, som man gerne selv vil respekteres. Det kunne jo også være jeres gamle mor, der blev forskrækket over lige pludselig at møde et Tour de France-felt tirsdag eftermiddag mellem Vedbæk og Klampenborg.
Hvad siger du? Kom med din mening på BT Sportens Facebook-side.
Jeg kan love, at ingen cyklister tager på landevejen for bevidst at genere bilisterne. Det er jo ikke sådan, at man planlægger, at NU skal vi ud og provokere så og så mange bilister. Nej, man tager ud for at få frisk luft, koble fra eller for at få trænet.
Egentlig synes jeg altid, at bilisterne har været aggressive. Sådan var det også, da jeg begyndte i 1970’erne. Dengang blev bilisterne også irriterede. I dag oplever jeg bare, at folk er blevet mere stressede, og så er der de skide mobiltelefoner, som kan gøre det livsfarligt i trafikken. Det har gjort det hele en anelse værre.
I samme periode har cykelsporten også udviklet sig ved, at der er kommet langt flere tohjulede motionister. Desværre følger der også et øget antal ulykker, når antallet af cyklister på vejene bliver fem-doblet. Det er en naturlig konsekvens af, at så mange flere trækker i de tætsiddende cykeluniformer.
I Frankrig, Spanien, England og Irland har man skilte, der minder bilisterne om, at det er en god idé lige at holde lidt afstand til de tohjulede venner i vejkanten. Og som de skriver det på skilte i USA: ’Five feet from Pete’. Lidt løst oversat: ’Halvanden meter til Peter.’
Kommentaren fortsætter under billederne.
Den type skilte skal vi da også have i Danmark. Danmark har historisk altid været en cykelnation! Nogle vil måske mene, at det vil være en dyr manøvre at sætte det ene skilt op efter det andet. Jeg indrømmer, at det da har sin pris, men på den anden side... hvad koster et menneskeliv?
