Den gule førertrøje brækkede ryggen, flere ryttere udgik og løbet blev neutraliseret i knap en halv time. Det store og voldsomme styrt på 3. etape skabte kaos i feltet.

Det ses tydeligt på den video, Orica GreenEDGE har offentliggjort. En af holdets mekanikere havde fastspændt et GoPro-kamera på maven, og dermed får man lov at komme helt tæt på al dramatikken i forbindelse med styrtet.

Også da mekanikeren må springe ud af bilen og spurte hen til en af holdets egne profiler, Simon Gerrans, som måtte forlade løbet med et brækket håndled.

Fabian Cancellara, der bar den gule trøje, måtte også udgå af løbet som følge af en brækket ryghvirvel.

Se videoen og kom helt tæt på Tour-feltet i de hektiske minutter efter styrtet.