Bare få timer før koncertstart i Miami måtte Lady Gaga sende en rystende besked ud til sine fans.
Hun var nødt til at aflyse sit show.
Den verdenskendte artist stod ellers onsdag foran sin tredje optræden på få dage i byen.
Men noget var helt galt med stemmen tirsdag. Den var slet ikke klar til to timer og 30 minutter på scenen.
Det mærkede Lady Gaga under prøverne forud for koncerten.
»Under øvning og opvarmning i går aftes var min stemme ekstremt anstrengt. Både min læge og stemmetræner har sagt, at jeg ikke bør optræde, da det indebærer en stor risiko,« skrev hun i en Instagram-story ifølge Deadline.
Stemmeproblemerne kommer på et skidt tidspunkt for Lady Gaga, der er midt i sin Mayhem Ball-tour.
I den kommende weekend skal hun efter planen spille dobbeltkoncert i Madison Square Garden i New York.
Og 7. september er hun blandt de optrædende til MTV's VMA-show.