Fem soldater er onsdag aften, dansk tid, blevet skudt på millitærbasen Fort Stewart i det sydøstlige Georgia i USA.
Det skriver Reuters.
Soldaterne har modtaget behandling på basen, hvorefter de er blevet flyttet til et militærhospital.
Ifølge Fort Stewart er der ikke længere nogen aktiv trussel mod basen.
En person er blevet anholdt i forbindelse med skyderiet.
Episoden bekræftes på basens egen Facebook-profil.
Her står blandt andet:
'Der er blevet rapporteret om tilskadekomne.'
Til AP siger Angel Tomko, der er oberstløjtnant ved Fort Stewart:
»Vi er i øjeblikket ved at vurdere situationen, men vi kan bekræfte, at der er tale om en aktiv skytte.«
Et område på basen, hvor flere tusind soldater har hjemme, er blevet helt spærret af.
'Bliv inden døre, og luk og lå alle vinduer og døre,' lyder opfordringen.