Før var han smilende, jokende og en person, der kunne få et rum til at lyse op med en dårlig joke.
Men som krigen i Ukraine er skredet frem, har præsident Volodymyr Zelenskyj ændret sig.
Det er det amerikanske Time Magazine, som har fulgt den ukrainske præsident tæt over et stykke tid og talt med adskillige folk tæt på Zelenskyj, der kommer med den opsigtsvækkende beskrivelse.
Den tager blandt andet udgangspunkt i Zelenskyjs seneste besøg i Washington DC.
Og det er i virkeligheden et godt sted at begynde, for det tegner et godt billede af, hvad Zelenskyj kæmper med for tiden.
Det er nemlig meget mere end frontlinjen i hjemlandet, der bekymrer.
Da den ukrainske præsident i december 2022 besøgte den amerikanske hovedstad første gang efter den russiske invasion af Ukraine, blev han mødt med stående ovationer i forbindelse med en tale til Kongressen.
Nærmest hele det amerikanske folk var bag ham. Det var deres folkevalgte i hvert fald.
Under et år senere, i september i år, var Zelenskyj atter at finde i Washington, DC. Men denne gang var det ikke til en fyldt Kongres med gentagne klapsalver.
I stedet var det til lukkede møder og hårde spørgsmål.
Stemningen i USA og dele af de nære allierede i Vesten er blevet mere træt af krig.
Ikke mindst set i lyset af de manglende fremskridt på slagmarken i den stort anlagte, ukrainske modoffensiv, beskriver Time, der også fortæller om en træt Zelenskyj, der ikke længere har det overskud, folk så fra ham i begyndelsen af krigen.
»Støtte til Ukraine er gået hen og blevet politiseret. Der er folk på den amerikanske højrefløj, som profilerer sig på at være mod støtte til Ukraine,« siger Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
»Det er en udfordring, hvis den militære støtte til Ukraine daler. Det kan blive et stort problem for Zelenskyj og Ukraine,« uddyber han.
Beskrivelserne af en træt ukrainsk præsident, der før kunne få et mødelokale til at live op med en dårlig joke, men nu går ind i et mødelokale, »får sine opdateringer, giver ordrer og går ud,« har vakt opsigt, da Time Magazine kunne udgive artiklen mandag.
For Claus Mathiesen, studielektor ved Forsvarsakademiet, er beskrivelsen dog ikke overraskende.
»Det er en naturlig tilstand efter lang tids krig. Det er ikke mærkeligt, hvis Zelenskyj har nedtrykte øjeblikke,« sige Claus Mathiesen.
»Ukraine og Zelenskyj står i en svær situation. Ikke mindst på grund af de manglende fremskridt på slagmarken,« uddyber han.
Det er ikke kun i USA, der er begyndt at være bekymring om, hvor vidt Ukraine er i stand til at opnå den ønskede succes, hvor de med store mængder vestligt doneret militærudstyr tvinger Rusland ud af de besatte områder.
I Ungarn blokerer premierminister Viktor Orbán igen og igen for EU-støtte til nabolandet. Og for nylig meldte Slovakiet ud, at der heller ikke kommer mere støtte fra dem.
Samtidig har Ukraine kun formået at tilbageerobre små områder fra Rusland i den offensiv, der blev kaldt en forårsoffensiv, blev til en sommeroffensiv og nu er en efterårsoffensiv.
Derfor står Zelenskyj nu med en enorm opgave.
Han modtages ikke længere med stående ovationer og politikere med bankbogen åben i USA.
Samtidig har Ukraine måske mere end nogensinde før brug for støtte, hvis de skal holde presset på Rusland.
»Det er en massiv opgave at smide Rusland ud. Det står klart. Ukraine kæmper på mange fronter. Når Zelenskyj ikke ved, om der kommer mere støtte fra lande som USA, Ungarn, Slovakiet, de lider store tab, er under fortsat stor beskydning, deres infrastruktur er presset. Det bliver en svær vinter,« siger Claus Mathiesen.
Mange i Vesten – og måske også i Ukraine – havde håbet, at den ukrainske offensiv ville bære tydeligere resultater med sig.
»Nogle håbede måske endda på en sejr,« siger Claus Mathiesen.
Den er udeblevet.
Nu står Ukraine og dets allierede i Vesten med en krig, der kan blive lang.
Anders Puck Nielsen er dog ikke overrasket.
»Ukraine er pressede. Men de står også i en nedslidningskrig. Og der skal folk ikke blive overraskede, hvis de bliver nedslidte,« siger Anders Puck Nielsen.
Støtten til Ukraine, som Zelenskyj kæmper konstant for at få, mener de to danske eksperter ikke, han skal frygte for forsvinder fuldstændig.
Alternativet er nemlig slet ikke til at tænke på.
»Vesten har ikke anden mulighed end at støtte Ukraine. Det kan godt være, der er nogle republikanere i USA, der profilerer sig på at stoppe støtte til Ukraine, men de storpolitiske konsekvenser vil være enorme, hvis det sker. Det vil true hele NATO,« siger Anders Puck Nielsen.
Og derfor kan man også tolke artiklen fra Time Magazine som noget helt andet, mener Claus Mathiesen.
»Man kan opfatte den artikel som et nødråb. For hvad sker der, hvis Vestens støtte forsvinder? Det er nu, Ukraines allierede skal træde til.«
