Efter lørdagens regnskyl står tusindvis af kældre under vand, og hvis man ikke reagerer hurtigt, så kan den fugtige kælder eksplodere i en sand skimmelbombe. Og det på trods af, at alt ser ud til at være tørt på ydersiden.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Har man en kælder, der har stået under vand i et halvt til et helt døgn - og så er blevet tømt - så kan den stadig være i fare for at udvikle sig til et sand helvede af skimmelsvamp på bare få uger.

- Det kan blive meget mere besværligt, og ikke mindst meget dyrere, end hvis man ikke får taget ordentligt fat i det fra starten, siger Carsten Johansen, der er tømrer.
 
Vilde læser-billeder: Her drukner København

Med betongulve og murede vægge handler det rent om at få vandet ud, dog er især forsatsvægge, gipsplader, plankegulve og lukkede konstruktioner, hvor der er noget isolering inde, over er i farezonen.

Her kan vandet nemlig gemme sig uden at man kan se det, og det kan tager uger eller endda måneder for vandet at fordampe af sig selv.

Og i de situationer handler det om reagere hurtigt.

- I første omgang handler det om vandskaden, og der har vi jo et spand af tid, som ikke er særlig langt, til at reagere i, før det udvikler skimmelsvamp. Her midt i højsommeren med gode temperaturer, der er den periode kun på en til to uger - så er det hele i fuld gang, siger Carsten Johansen teamleder for fugt og indeklima på Teknologisk Institut til bt.dk.

Hvis man reagerer hensigtsmæssigt indenfor den periode, så kan man faktisk undgå skimmelsvamp i meget vid udstrækning. Omvendt kan det gå grueligt galt.

- Hvis man ikke får gjort det rigtige, og det udvikles, så får man et omfattende renoveringsarbejde efter at man tror, at man måske i virkeligheden er færdig med det hele, siger Carsten Johansen til bt.dk

Har væg- eller gulvkonstruktioner, hvor der indgår isolation, stået under vand, så er der desværre ingen vej uden om, og man bliver nødt til at få skilt det hele ad.

Og der mener eksperten, at det er mest fornuftigt at få en fagmand ind over. Man kan nemlig kun danne sig et ordentligt overblik over, hvor fugtigt der er inde i konstruktion, og det gør man med fugtmålinger.

- Fugtmålinger ser og lyder meget simple, men er i virkeligheden meget langhårede. Det er slet ikke tilfældigt at fugtområdet og fugtmåling er specialistområde, siger teamlederen til bt.dk

Og det kan grueligt galt, hvis man tager for let på redningen af sine fugtige gulve eller vægge.

- Jeg arbejder på en sag, hvor en tøbrudsskade fra sidste år har kostet 100 kvadratmeter helt nyt egeplankegulv - for anden gang - netop fordi, at betongulvet under ikke var blevet ordentligt affugtet i første omgang. Det bliver dyrt, og det er også meget besværligt for de beboere, der skal bruge det gulv, siger teamlederen fra Teknologisk Institut.

Eksperten fra Teknologisk Institut råder fugtofre til, at man vælger nogle fagfolk fra et velrenommeret firma.

- Det er et meget broget marked, der er mange mennesker, som tilbyder deres ydelser og ekspertise, og det er ikke altid, at det rammer lige inden for skiven, siger Carsten Johansen fra Teknologisk Institut.


Sådan griber du en omfattende fugtskade an:

1: Reager hurtigt: Få det værste vand væk med det samme.

2: Få et overblik over skaden: Man skal vide, hvad man reparerer på for at gøre det ordentligt, her skal man have en fagmand på, som kan tage stikprøver.

3: Få styr på fugten bagefter. Det nytter ikke at skille et gulv ad, hvor man ikke får affugtet det ordentligt. Det kan koste dyrt i længden.

4: Vælge et kendt firma. Der er mange halvstuderede specialister i branchen, og det kan komme til at blive rigtig dyrt, og ikke mindst besværligt.