Dansk soldater står klar på Flådestation Korsør tirsdag den 9. januar 2018 for at sætte kurs mod Estland i forbindelse med det danske bidrag til Nato"s enhanced Forward Presence (eFP) i Baltikum. . (Foto: Claus Bech/Scanpix 2018)
Dansk soldater står klar på Flådestation Korsør tirsdag den 9. januar 2018 for at sætte kurs mod Estland i forbindelse med det danske bidrag til Nato"s enhanced Forward Presence (eFP) i Baltikum. . (Foto: Claus Bech/Scanpix 2018) Foto: Claus Bech

200 danske soldater rejser i denne uge til Estland, hvor de skal deltage i en NATO-mission. Det sker i solidaritet med de baltiske lande, der, som Danmark, er medlem af NATO og som er bekymrede for, hvad russerne kan finde på.

Missionen i Estland skal bl. a. gøre det krystalklart for russerne, at NATO-landene går hånd-i-hånd - at den berømte musketered stadig er gældende.

I hverdagen virker truslen fra øst måske abstrakt, ligesom det kan være svært at forestille sig, at der er reel grund til bekymring. Men hvis man tænker lidt nærmere over det, så har vi de senere år set Putin og Rusland spille mere og mere med musklerne.

Især i Ukraine hvor Ruslands annektering af halvøen Krim står som et skrækeksempel. Med det in mente forstår man godt, at de baltiske lande er bekymrede for, hvad den store nabo kan finde på.

Udover den synlige aktivitet med våben er det også de seneste år bl. a. blevet afsløret, at russiske hackergrupper - der angiveligt har forbindelse til russiske myndigheder - har haft snablen dybt nede i også danske myndigheders data og oplysninger.

Og senest kunne dagbladet Politiken i søndags fortælle, at svenskerne bliver opfordret til at ‘forberede sig på krig og samle forråd til en uge på grund af Ruslands ageren.’ Avisen skrev videre, at ‘et væbnet angreb fra Rusland mod Sverige kan ikke udelukkes.’ Det er ifølge Politiken en af konklusionerne i en analyse fra Försvarsberedningen.

Danmark er heldigvis en del af NATO. Vores medlemsskab har historisk gjort os godt, og det er samtidig glædeligt, at vi i Danmark er vores ansvar bevidst. Og de danske soldater, der rejser østpå skal anerkendes og respekteres for det vigtige arbejde, de gør, så vi andre kan leve i den frihed, som vi elsker så højt.

ufjo

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook