Karen-Margrethe Johansen fik i maj måned den værst tænkelige besked - uhelbredelig kræft. En besked hun måtte få alene, da coronapandemien ikke tillod, at familien var med på hospitalet.

Beskeden har gjort, at Karen-Margrethe, endnu mere end tidligere, vil samle en masse gode oplevelser med manden Lars og deres tre små børn på henholdsvis otte måneder, tre og seks år. Det vil Karen-Margrethes tvillingesøster, Anne-Mette, gerne hjælpe med, og derfor har hun skrevet til B.T.

B.T. har nemlig sat sig for at sprede kærlighed til nogle af de personer, som har været særligt udfordret under coronakrisen. Folk, som fortjener en glædelig overraskelse, en påskønnelse og et 'Bare Tak'.

Anne-Mette skrev blandt andet til B.T.:

Karen-Margrethe var rørt til tårer over søstrenes overraskelse.
Karen-Margrethe var rørt til tårer over søstrenes overraskelse. Foto: Camilla Bøgeholt Lund
Vis mere

'Ingen har fortjent at skulle sidde alene og få sådan en hårdtslående besked. Hun kæmper en brav kamp lige nu. Jeg vil bare så gerne sige hende tak, fordi hun kæmper og fortælle hende, at vi allesammen elsker hende og kæmper sammen med hende.'

En af de ting, som Karen-Margrethe og familien holder af er en tur i Jesperhus Feriepark i Nykøbing Mors. Men det er endnu ikke blevet til en overnatning i en af deres hytter.

Derfor har Jesperhus hjulpet Anne-Mette med den helt perfekte overraskelse til både Karen-Margrethe og børnene. De har sponsoreret en forlænget weekend i ferieparken.

I videoen øverst kan du se, hvordan overraskelsen og den hemmelige gæst glædede familien.