KØB PLUS!

19-årig spiser fem stykker sæbe om ugen

Der står nærmest bobler ud af munden på 19-årige Tempsett Henderson. Hvor andre napper en Mars-bar som snack - spiser hun sig et stykke håndsæbe.

Hun spiser hele fem stykker sæbe om ugen. Og er hun rigtigt sulten, napper hun også lidt vaskepulver.

Det fortæller hun til den engelske avis Daily Mail.

- Jeg kan huske første gang, jeg dyppede mine fingre i vaskepulveret. Jeg slikkede det af med tungen. Det smagte både sødt og af salt, det føltes så rigtigt. Jeg var afhængig med det samme, siger Tempsett Henderson til Daily Mail.

 Og hun forsætter.

- I badet skummede jeg sæbebaren og slikkede boblerne. Jeg proppede også tit stykker af sæbe i munden og suttede på det. Det var himmelsk, siger hun.

Selvom hun var klar over, at det er usundt at spise sæbe, fortsatte hun i et halvt år.

- Jeg elsker, den rene følelse det gav mig. Jeg følte mig meget renere, end når jeg bare vaskede mig med det, siger den amerikanske pige. Hun besluttede sig for at søge hjælp til det noget besynderlige problem. Ved lægen blev hun diagnosticeret med en sjælden sygdom, der hedder PICA. Lidelsen giver folk et behov for at spise mærklige ting. Her altså sæbe!

Nu forsøger hun at holde sig væk fra steder, hvor der er meget sæbe. Derhjemme er vaskepulveret udskiftet med flydende sæbe - og den kan hun godt holde nallerne væk fra.

Tempsett Henderson har været sæbe-clean siden septemper 2010.

Læs også: