Pave Benedict XVI mindedes de dræbte i ulykken efter lørdagens Love Parade i den tyske by Duisburg.

Det skriver Vatikanets Radio på dets hjemmeside.

19 personer blev trampet ihjel lørdag aften, da der udbrød panik i en tunnel, der var den eneste indgang til festivalpladsen.

Fra hans sommerresidens i den italienske by Castel Gandolfo sagde paven, at han beder for alle, der mistede livet ved lørdagens tragedie.

Op mod 1,4 millioner personer deltog i Love Parade. Indgangen til festivalpladsen gik gennem en tunnel, og der var her, der opstod panik lørdag aften. 19 personer mistede livet og mindst 350 personer blev kvæstede.

Allerede før ulykken, blev sikkerheden debatteret heftigt, blandt andet i debatfora på nettet. Pladsen, hvor festivallen skulle finde sted, var kun godkendt til 250.000 personer.

Paven stammer selv fra Tyskland, hvor Love Parade blev holdt i byen Duisburg.