Den tidligere IMF-topchef, Dominique Strauss-Kahn, sidder fængslet og sigtet for voldtægt i USA. Nu vælter nye sexanklager frem i offentlighedens lys. En tidligere bordelmutter siger nu, at han var aggressiv over for en af hendes escort-piger.

Franske Dominique Strauss- Kahn sidder fængslet på den berygtede fængselsø Riker's Island. Voldtægtsanklagen imod ham, hvor en , at han tvang hende til oralsex, har  som topchef for Den Internationale Valutafond.

Efter anholdelsen har , der stod til at blive Frankrigs næste præsident, nærmest væltet frem dagligt.

Og nu kommer anklagerne fra flere prostituerede, der følte sig krænket af den aggressive topchef.

En tidligere bordelmutter fra USA, Kristin Davis, der har fået kendis-status i staterne, siger, at han i 2006 købte sex for 6.300 kroner i hendes daværende escortbureau, 'Wicked Girls'.

- Han betalte kontant. Den første pige, jeg sendte til ham, sagde at han var aggressiv, og at hun aldrig ville tilbage til ham, siger hun til The Times.

Han betalte for to timer med kvinden, som han havde krævet skulle være en 'all american girl'. Senere på året bestilte han en brasiliansk prostitueret fra bureauet, da han var i USA for at besøge den tidligere præsident Bill Clinton, fortæller Kristin Davis.

Hun understreger, at hun har holdt kundelisten skjult i tre år, men at hun ikke længere vil beskytte mænd som misbruger kvinder.

Dominique Strauss-Kahn blev henvist til Wicked Girls af en prostitueret, han havde kontakt med i Paris, skriver The Times.

Irma Nici hedder den bosniske prostituerede, der ligesom andre piger fra hendes escortbureau, har haft flere ubehagelige oplevelser med ham.

- Strauss-Kahn var grov og aggressiv, men han havde en hvis form for anstændighed, eftersom han havde kontakt med os igennem et bureau, siger hun til Daily Mail.

Og hun var ikke den eneste, der følte, at han opførte sig for aggressivt.

- Pigerne sagde, at han var overivrig, overdrevet pilfingret og voldelig. Han voldtog ikke nogen, men alligevel - til 1.000 dollars eller mere i timen, forventede vi af kunderne, at de opførte sig som gentlemen og ikke dyr, siger hun.

Amerikansk politi undersøger nu sengetæppet i den suite, hvor Strauss-Kahn angiveligt tvang en stuepige til oralsex. Ifølge nyhedsbureauet AP, tror efterforskerne, at sengetæppet kan indeholde sædrester, som stuepigen spyttede ud efter oralsex.